Historie - Himmerigskov og Bærmoseskov

Plantningen af Bærmoseskov begyndte i 1991, hvor der i løbet af et par år blev plantet ca. 80 ha (0,8 km²) skov mellem Trige og motorvejen. I 1993 startede skovrejsningen vest for motorvejen omkring husmandsstedet Himmeriggård, og det blev de følgende år til Himmerigskov, der stadig får lov at brede sig mod nord og vest helt til Hinnerup. Himmerigskov er nu oppe på 250 ha (2,5 km²). Målet er at rejse endnu ca. 80 ha skov i området.

Baggrunden for den omfattende skovrejsning er Folketingets beslutning i 1989 om at fordoble Danmarks skovareal i løbet af en skovgeneration, dvs. 80-100 år. Formålet med at plante flere bynære skove er at give bybefolkningen bedre muligheder for friluftsaktiviteter og bedre muligheder for oplevelser i naturen. Samtidig bliver der bedre levesteder for dyr, når landbrugsdriften stopper, og der plantes et væld af forskellige planter. Og sidst men ikke mindst sikrer det rent drikkevand. Når landbrugsjorden braklægges stopper gødskning og sprøjtning, og når Naturstyrelsen planter ny skov, bliver der hverken brugt gødning eller sprøjtemidler.

Århus er et forholdsvist skovfattigt område, og Aarhus Kommune udviklede samtidig planer for at fordoble skovarealerne ved at plante i en bue vest for Århus. Bærmoseskov og Himmerigskov var en af de første nye skove, der blev plantet. Snart kom også True Skov og Solbjerg Skov længere mod syd, som også er statsskove plantet af Naturstyrelsen.

Selv om Bærmoseskov og Himmerigskov er unge skove, er de allerede ved at blive spændende økosystemer, som vil blive endnu smukkere med årene. Skovene er tilplantet med talrige arter af nåletræer og især løvtræer som eg og bøg. Himmerigskov er den mest åbne med mange enge og græsningsoverdrev, der giver den besøgende smukke udkig over det let kuperede terræn.

Stjerneudstykning ses i skoven

Himmerigskov plantes tættere og tættere på landsbyen Grundfør. Ved tilplantningen har man valgt at bevare de gamle markskel og veje, som viser, at Grundførs landmænd valgte en såkaldt stjerneudskiftning. Under landboreformerne i slutningen af 1700-tallet samlede man den enkelte landmands jord. Inden reformerne var markerne delt i fælles jord og private jordlodder spredt over et stort område. Mange steder i Danmark valgte landmændene at flytte fra landsbyen og bygge en ny gård midt på landbrugsarealerne. Men i Grundfør valgte man at bevare landsbyfællesskabet ved at lave en stjerneudstykning. Man blev boende i landsbyen, og hver landmand fik en lang skive jord – på samme måde som man udskærer en lagkage. Jordstykkerne er helt smalle ved gården, og de bliver bredere og bredere jo længere man kommer væk fra gården. I Himmerigskov vil man fortsat kunne ane fortidens jordreformer.

Status på skovrejsning i hele Danmark

Hvordan er det gået med skovrejsningen, siden Folketingets beslutning i 1989? I skovrejsningens første årti fra 1989-98 blev der årligt plantet knap 18 km² skov i gennemsnit. I 1997 blev tilskudsordningen til privat skovrejsning forbedret, og siden er især den private skovrejsning steget kraftigt, så der årligt rejses ca. 30 km² ny skov.

Skovrejsningen blev i starten set som et redskab mod overproduktion i landbruget og knaphed på træ – Danmark importerer ca. 75% af forbruget af træ (Især forbruget af træflis og træpiller til opvarmning er stigende). Nu er målene med skovrejsning især at etablere skove, der kan være til glæde for folk i de store byer, så byboerne også har hurtig adgang til skove med mulighed for at vandre, cykle og andre udendørsaktiviteter i den friske luft. Skovrejsningen skal også sikre rent grundvand, forbedre levemulighederne for dyre- og plantelivet, samt forøge lagringen af kuldioxid (CO2) i skovene.

Det samlede danske skovareal er nu på ca. 630.000 ha (6300 km²) – et areal der nærmer sig Sjællands (7031 km²). Rundt regnet udgør de danske skove næsten 15% af Danmarks samlede areal.