Forår
Om foråret vågner grævlingerne af deres vintersøvn, og men da det er nataktive dyr, er det sjældent, man ser dem. Sidst på foråret og ud på sommeren kan man dog være heldig at se dem omkring skumringstid. Deres huler er i Brokgrave, men man kan se dem over hele skoven.
Under bøgene pibler de hvide anemoner frem i skovbunden, og der er masser af fuglesang fra bogfinken og andre af skovens mange småfugle.
Der yngler både natugler og skovhornugler i Vindum Skov, og æggene klækkes tidligt på foråret. I maj kan man i skumringen være heldig at se unger, der er i gang med at lære at flyve.
Sommer
I Filsø Mose vil man om sommeren kunne se de hvide totter fra den blomstrende kæruld. Omkring de genoprettede moser i den østlige del af skoven, kan man også møde skovens største dyr. Der findes nemlig en lille bestand af krondyr i Vindum Skov, som primært huserer i denne del af skoven. Krondyrene færdes i små flokke, som i sommerperioden typisk består af en gammel hind med hendes kalv fra samme år og evt. en kalv fra året før.
Efterår
På åbne arealer i eller lige uden for skoven vil man kunne se rådyr samles i flokke – såkaldte spring. Trækfuglene kommer til fra nord, blandt andet i form af kvækerfinker, som slår sig ned i Vindum Skov for at mæske sig i bog.
I Filsø Mose vil man kunne finde tranebær om efteråret.
Vinter
Om vinteren kommer det såkaldte mejsetog. Mejser, musvitter og andre småfugle slår sig sammen i små flokke på 10-20 fugle, der flyver gennem skoven på jagt efter føde. ”Toget” gør det sværere for rovfugle at få fat på dem, og de forskellige fugle har så at sige delt skovens fødekilder mellem sig, så de ikke konkurrerer om føden.
I februar begynder spætten at tromme på træerne med sit næb i dens arbejde med at finde gode grene til forårets parringstrommehvirvler, som er dens måde at markere sit territorium. I Vindum Skov lever både flagspætten og sortspætten – sidstnævnte ses sjældent, men man vil kunne se dens store uregelmæssige redehuller i træerne.