1. Filsø Mose
Skovens sydøstlige hjørne er domineret af to store tidligere højmoser, Store og Lille Filsø Mose. Moserne blev tilplantet med graner i løbet af 1900-tallet, men i 2005 væltede en stor storm mange af træerne. Det gav anledning til at sætte gang i genopretningen af moserne ved at fjerne de øvrige træer og lukke drængrøfterne, så vandstanden igen kunne stige.
Moserne er ved at finde tilbage til deres oprindelige karakter, og de udgør allerede et interessant stykke natur, som man bør besøge, når man er i Vindum Skov.
I Store Filsø Mose går en flok geder midlertidigt rundt i mosen og græsser for at rydde krat og forhindre de unge birketræer i at etablere sig.
I den nordlige del af det genskabte moseområde finder man den lille næringsfattige sø, Filsø, hvor man kan opleve et specielt plantefænomen, en såkaldt hængesæk.
Hængesækken har bredt sig, siden søen blev udgravet i forbindelse med tørvegravning i 1700-tallet, og i dag er vandspejlet indskrænket til ca. tre pct. af den oprindelige sø.
Man kan godt gå i mosen, men grøfteresterne kan være op til tre m dybe, så man skal være opmærksom på, hvor man sætter fødderne.
Læs mere om mosegenopretningen under historie
Læs mere om hængesækken under dyr og planter
2. Vindumstenen
En af de mest kendte stenblokke i Jylland, Vindumstenen, ligger på en mark, ca. 150 m syd for skoven. Stenen er en såkaldt vandreblok, som stammer fra egnen omkring Oslo og blev bragt til Vindum af istidens gletsjerstrøm. Den del af stenen, der rager over jorden, er ca. tre gange fire m. Hvor meget, der ligger gemt under jorden, vides ikke.
Du kan komme ud til stenen ved at følge skiltene fra parkeringspladsen i den sydlige ende af skoven. Når du kommer ud af skoven, kan du følge trampestien højre om læhegnet ud til stenen. Stenen ligger på privat grund, så undgå at træde afgrøder ned.
3. Serpentinespor
I Vindum Skov kan man se nogle små stier, der nærmest som hylder er skåret ind i de stejle, skovklædte skråninger. Det er såkaldte serpentinespor, som man etablerede for at gøre det muligt at forcere skrænterne og køre tømmer ud af skoven. Sporene var ikke bredere, end at en grå Massey Ferguson lige kunne køre på dem.
Efterhånden som maskinerne i skovbruget blev større og stærkere, mistede serpentinesporene deres betydning, og i dag fungerer de i stedet som udmærkede vandrestier. Langs Kaskadedal kan du se sporet sno sig langs skrænterne som en kæmpe slange – heraf navnet ”serpentine”.
4. Dyrekilde
I Lille Enemærke finder man Dyrekilde, som er en gammel helligkilde. Kilden ligger ved Dyrekildevej, hvor den er markeret med en stensætning af store kampesten i en otte m lang halvcirkel. Kilden er i dag tør, men har formentlig været helligkilde allerede i førkristen tid, idet kilden også har båret navnet Karlsbrønd – Karl er et andet navn for aseguden Thor.
5. Brokgrave – grævlingernes hjem
Brok er et gammelt ord for grævling, og det store dyr har lagt navn til en af de otte skove, som Vindum Skov består af. På en bakke i området finder man nemlig et stort grævlingebo, som formentlig har huset skiftende generationer af en grævlingeklan gennem flere århundreder. Boet er fortsat i brug og huser 10-12 grævlinger. På bakken kan man se de mange udgange fra grævlingernes hulekompleks.
6. Damhus
Midt i skoven ligger skovfogedstedet Damhus, som er tegnet af arkitekten Hack Kampmann og opført i 1896.
Damhus er en af de større skovfogedboliger, og den fremstår ganske imposant med de store træstolper i hver side, den høje tagrejsning og flagstangen placeret midt på gårdspladsen. Størrelsen hænger sammen beliggenheden tæt på herregården Vindum Overgaard, som man helst skulle kunne måle sig med statusmæssigt.