Dyr
Vådområdet Fredsmaj i den sydlige del af Sønderskoven tiltrækker masser af ynglende og rastende vandfugle. Den lille, lysegrønne løvfrø holder til i Staals Mose og på engene ved Egetofte Naturskole. Den sjældne guldsmed grøn kobbervandnymfe er blandt skovens seneste tilflyttere.
Fugle
Ænder og gæs flokkes ved Fredsmaj
Fredsmaj tilhører vandfuglene. Især ænder og gæs har et vigtigt yngle- og rasteområde her. Gråænder, blishøns og grågæs fylder godt op på vandet, og også skarven er blandt de faste beboere.
Toppet skallesluger, stor skallesluger og gråstrubet lappedykker ses ofte på jagt efter føde. Den store skallesluger siges at have smag for ål, og dem kan den hente i Fredsmaj. I vinterhalvåret kan man møde den sort-hvide hvinand. Under trækkene forår og efterår kommer mange rovfugle forbi for at spise sig mætte, inden turen går videre.
Havørnen kommer forbi og rydder op
Havørnen kan dukke op hele året og behøver ikke lede længe efter bytte. Fra platformen mellem Fredsmaj og stranden kan du følge livet i vådområdet. Husk kikkert!
Masser af vandfugle i Staals Mose
Staals Mose midt i skoven blev genoprettet som mose i 2005, og fuglene var ikke længe om at flytte ind. Her kan du møde bl.a. stor skallesluger, troldand og blishøne.
Sjælden falk yngler muligvis i skoven
Lærkefalken er en sjælden ynglefugl i Danmark. Den lille, elegante rovfugl ynglede med sikkerhed i Sønderskoven i 2004, men er meget sårbar over for forstyrrelser. Lærkefalken lever af en alsidig kost. Guldsmede, svaler, mursejlere og sågar flagermus fanger den i luften, og på jorden tager den bl.a. muldvarpe og kaninunger.
Padder og krybdyr
Løvfrøerne larmer i søer og moser
Ved Fredsmaj, i Staals Mose og i engene ved Egetofte Naturskolelever store og livskraftige bestande af løvfrøer. Den lille, lysegrønne frø er karakteristisk for området. Mange andre steder i landet er den truet, fordi de vandhuller, den lever i, gror til. Eller fordi dens yngel ædes af fisk. Men her på Als stortrives den, og bestanden er i fremgang. På det kuperede overdrev nord for naturskolen er der anlagt damme for at hjælpe løvfrøerne med at yngle. Kommer du en lun aften i maj eller juni, kan du her opleve den imponerende larm af kvækkende hanner. Løvfrøen er nem at få øje på, når den klatrer i buske. Den holder sig fast ved hjælp af sugeskiver på tæerne.
Du kan også støde på andre krybdyr og padder som markfirben, skovfirben, snog, lille og stor vandsalamander, skrubtudse og butsnudet frø.
Fremmed art dukkede op i Staals Mose
En sumpskildpadde af arten rødøret terrapin blev i 2015 registreret i Staals Mose. Arten stammer fra Nordamerika og holdes herhjemme som kæledyr. Skildpadden betragtes som en invasiv art, fordi den ikke hører hjemme i Danmark. Sumpskildpadden i Staals Mose er formentlig sat ud af en ejer, der ville skille sig af med den. Det er ulovligt og en overtrædelse af Naturbeskyttelsesloven.
Læs mere om bekæmpelse af rødøret terrapin på Miljøstyrelsens hjemmeside
Insekter
Sjælden guldsmed flyver langt hen på året
Grøn kobbervandnymfe er en sjælden guldsmedeart i Danmark. Den blev fundet første gang i Sønderskoven i 2005. Siden er den set flere gange i skoven og andre steder omkring Sønderborg. Grøn kobbervandnymfe flyver langt senere på året end andre guldsmede. Den er set helt frem til sidst i oktober.
Læs mere om grøn kobbervandnymfe på Fugleognatur.dk
Planter
Ranke bøge og knortede, gamle ege er typiske for Sønderskoven. Du kan også møde en repræsentant for en af verdens ældste træarter, flere slags orkideer og sjældne svampe i skoven.
Træer
Løvtræerne rykker ind hvor nåletræerne faldt
Den frugtbare morænejord giver basis for at få ege- og bøgetræ af høj kvalitet. Hovedparten af Sønderskoven er løvskov domineret af de to arter.
Nåletræer som rødgran, sitkagran og bjergfyr findes kun i mindre omfang. De trives ikke godt i den stive lerjord. Da orkanerne Allan og Bodil fejede hen over Danmark i 2013, gik det også værst ud over nåletræerne. De bare pletter efter stormene plantes til med løvtræer.
Giftermål kostede træer
I den nordlige del af Sønderskoven findes en allé af egetræer med en helt speciel historie. Det er såkaldte brudgomsege. Fra 1737 og næsten 50 år frem var unge mænd i Sønderjylland tvunget til at plante træer, før de kunne blive gift. 10 ege- eller 15 bøgetræer var prisen for at kunne føre den udkårne til alteret. Og træerne skulle passes i tre år, før brylluppet kunne finde sted.
Mammuttræet er et levn fra forhistorisk tid
I den nordlige del af skoven står et mammuttræ (Sequoiadendron). Denne træart er blandt verdens største og kan blive op mod 100 meter højt og leve i over 3.000 år. Træet i Sønderskoven er dog kun 30 meter og ca. 100 år gammelt. I forhistorisk tid før istiderne var mammuttræet udbredt over hele den nordlige halvkugle. Arten vokser i dag kun vildt i det centrale Californien.
Blomster og urter
Tre slags orkideer vokser i Sønderskoven
Sønderskoven rummer også sjældne blomster. Orkideerne tyndakset gøgeurt, skovhullæbe og rederod er fundet her.
Gulblomstrede sjældenheder findes ved Fredsmaj
Strandloppeurt er set i kanten af vådområdet Fredsmaj. Den ret sjældne, gule kurvblomst vokser kun nær kysterne i det sydlige Danmark. Blomsterne ses i juli-august.
Kær-svinemælk er en anden gulblomstret sjældenhed ved Fredsmaj. Den kan blive op til 3 meter høj og er dermed én af de største urteagtige planter i den vilde danske natur.
De gule blomster hos tornblad dufter lidt af karamel. Den tornede busk kan minde om gyvel. Du kan støde på tornblad ved vandhullet øst for Fredsmaj og ved et skred ud mod stranden ud for Vonshøj.
Skovløg kendt som den fattiges porre
Skovløg kaldes også ”den fattiges porre”. Den kan blive op mod en meter høj og kan kendes på de rødviolette blomster. Skovløg er set ved kysten ved Fredsmaj ud for fugleplatformen.
Svampe
Sønderskoven hjem for sjældne svampe
Flere sjældne svampearter er registreret i Sønderskoven. Det gælder bl.a. rod-rørhat, skæv muslingesvamp, rødplettet huesvamp og gul spatelsvamp.