Om navnet
Sønderskoven er den sydlige af de to større skove på Als: Nørreskoven og Sønderskoven.
Fossiler fundet i klinten
Det dramatiske klintlandskab i den sydlige del af Sønderskoven går op mod 3 mill. år tilbage i tiden. I klinten ved Klintinghoved har man fundet en flage af glimmerler og glimmersand med fossiler fra den periode, der kaldes miocæn, den yngste del af tertiærtiden. Flagen i klinten består af gammel havbund, som i frossen tilstand er presset op af ismasserne under sidste istid for ca. 15.000 år siden. Fundet er det eneste af sin art i Danmark.
Landskabet blev skabt af isen
Ismasserne formede landskabet med bakker og stejle klinter. Jorden under skoven består af moræneler bragt hertil under istiden af Lillebæltsgletsjeren. Denne jordtype har et højt indhold af kalk og næringsstoffer og er meget frugtbar.
Sønderskoven rummer mange oldtidsgrave
Området, hvor skoven ligger i dag, har været beboet af mennesker i mere end 5.000 år. Skovens vildt og fiskeriet i bugten har fra de tidligste tider givet mennesket gode livsbetingelser. Enkelte af Sønderskovens mange gravhøje stammer fra bondestenalderen. De fleste er dog anlagt i bronzealderen, ca. 1800-500 f. Kr. Dengang var her ikke skov. Jorden har været dyrket eller afgræsset af husdyr. I 1908 fandt man ved en udgravning i én af højene i Helshøje resterne af to begravelser fra bronzealderen. Også såkaldte tuegrave – urnegrave fra jernalderen – findes i skoven.
Konger og hertuger har ejet skoven
Fra sidst i 1100-tallet blev Sønderborg Slot anlagt til at forsvare den voksende by af samme navn. Truslen kom fra syd i skikkelse af venderne, et slavisktalende folk som boede langs Østersøens kyster i det nuværende Tyskland og Polen. I middelalderen blev slottet forsynet med ringmur og fire hjørnetårne og fremstod som en af rigets stærkeste fæstninger. Ejerskabet til slottet og den tilhørende jord gik på skift mellem den danske konge og de sønderjyske hertuger.
Læs mere om Sønderborg Slot på Museumsønderjylland
Enkedronning fik Sønderskoven som pensionsordning
Da Christian III døde i 1559, fik hans enke, dronning Dorothea, slot og gods som livgeding, en slags pensionsordning. Dermed kom hun også til at eje området med Sønderskoven. Efter hendes død i 1571 gik det i arv til hendes søn, hertug Hans den Yngre (1542-1622). Han samlede på godser og købte adelen ud af Als og Ærø, som indgik i hans hertugdømme. Undersåtterne blev regeret med hård hånd. Sent i livet gav Hans dog bønderne på Kegnæs en kirke som en slags kompensation for den hårde behandling.
Hertug Hans havde store ambitioner, men måtte selv nøjes med at drømme om den danske trone. I hans egen levetid var den optaget af hans storebror, Frederik III. Men hertugen fik 23 børn, og én af hans mange efterkommere blev far til Christian IX, tipoldefar til den nuværendedronning Margrethe. Hertug Hans er på den måde stamfader til Danmarks nuværende kongehus.
Skoven kom i statens eje fra 1852
Siden kom Sønderskoven i hertugslægten Augustenborgs eje. Da hertugdømmet blev opløst i 1852, overgik skoven til den danske stat. I årene 1864-1920 var Sønderskoven – som resten af Sønderjylland – under tysk herredømme. Fra den tid stammer bygningen, der rummer Egetofte Naturskole. Den er opført som skovriderbolig, men kunne i tilfælde af krig omdannes til lazaret for de sårede.
Grænsegendarmerne holdt udkig fra stien langs kysten
Fra Genforeningen i 1920 og næsten 40 år frem patruljerede de blåklædte grænsegendarmer på Gendarmstien for at holde øje med grænsen og skibstrafikken langs kysten. Patruljeringen til fods ophørte i 1958, og i dag er 74 km af stien – fra Padborg til Høruphav – forvandlet til en af Danmarks smukkeste vandreruter.
Læs mere om Gendarmstien på Gendarmsti.dk
Engen Fredsmaj blev forvandlet til fugleparadis
Vådområdet Fredsmaj var oprindeligt en eng med græsning – ordet ”maj” eller ”made” er sønderjysk for eng. I 1960 besluttede det daværende skovdistrikt, at man ikke længere ville vedligeholde slusen. Derved skabtes vådområdet med de mange fugle.
Allan tog for sig af Sønderskoven
Stien med de mange væltede træer mellem stranden og Fredsmaj fik sit nuværende udseende i oktober 2013. Da fejede orkanen Allan hen over Danmark. Det gik især ud over Sønderjylland og Als. På Kegnæs satte man ny dansk rekord med vindhastigheder på 56 m/sek. I Sønderskoven tog Allan især for sig af beplantningerne med rødgran. På hovedparten af de bare pletter efter orkanen vokser der nu løvtræer.
Tidslinje
3 mio. fvt.:
Klitlandskabet i det sydlige område af Sønderskoven går helt tilbage til den yngste del af tertiærtiden, miocæn-perioden.
15.000 fvt.:
Flager af glimmerler og glimmersand med fossiler i gammel havbund fra miocæn-perioden bliver presset op af ismasserne under sidste istid.
+5000 fvt.:
Sønderskoven er beboet af mennesker i mere end 5000 år og har gode livsbetingelser for lokalsamfundet.
1800-500 f.Kr.:
I bondestenalderen og primært bronzestenalderen anlægges mange gravhøje. Området består ikke af skov men af dyrket arealer til græsning af husdyr.
Slutn. af 1100-tallet:
Sønderborg Slot bliver bygget til at forsvare Sønderborg by.
1559:
Dronning Dorothea får Sønderborg Slot samt området med Sønderskoven efter sin ægtemands bortgang.
1571:
Sønnen Hertug Hans den Yngre (1542-1622) overtager alt efter dronningens død.
1852:
Hertugdømmet bliver opløst, og skoven overdrages til den danske stat.
1908:
Resterne af to begravelser fra bronzealderen blev fundet i Helshøje.
1920-1958:
Grænsegendarmer patruljerer området ved Gendarmstien.
1960:
Skovdistriktet ønsker ikke længere at vedligeholde slusen, som førhen har bevaret eng med græsning.
2013:
Orkanen Allan rammer Sønderjylland hårdt og området mellem stranden og Fredsmaj får udskiftet de væltede rødgran med løvtræer.