Historie - Bjerreskov

Geologi:

Bjerreskov er beliggende i Vesterenge-Fæsted mose. Området ligger på en hedeslette dannet af smeltevand fra istiderne i Ribe Å’s udmundingsområde. Terrænet er meget sandet.

Oldtid:

Da man i forbindelse med tilplantningen af Bjerreskov foretog arkæologiske forundersøgelser, fandt man ingen kulturspor.

Historie:

I Bjerreskov har man en følelse af at være langt væk fra byen, selv om Ribe ligger så tæt på. Og skoven er netop anlagt som rekreativt område for Ribes borgere og andre besøgende.

Bjerreskov blev først anlagt i 1998, og nye områder plantes løbende til. Området fylder cirka 100 ha, men udvides hele tiden. Området nord for Høllet Bæk blev for eksempel overtaget for 2-3 år siden.

At planlægge nye skovområder er en længere proces. For eksempel planter man nogle steder rug for at forberede jorden på nye træer. Rugen er med til at forebygge sandfygning.

Skov der plantes i 2014 kan man forvente står som mandshøje træer i 2017.

Om navnet Bjerreskov

Da Bjerreskov blev anlagt, udskrev man en konkurrence om, hvad området skulle kaldes, og vindernavnet blev Bjerreskov efter gården Bjerregård, der ligger i området.