Strandens dyr
Konkylien er nok det mest eksotiske sneglehus, vi kan finde på strandene ved Vesterhavet. Selv om rødkonk og almindelig konk ikke hører til de største konkylier, så kan deres snoede sneglehuse alligevel blive ca. 10 cm lange. Konksneglene spiser ådsler og muslinger - de sidste ved at skyde en tunge ind mellem muslingeskallerne, og suge muslingens bløddele. Hunnerne lægger æg sammen i store klumper, der kan indeholde 300.000 larver.
Sømusen er søpindsvin, som lever nedgravet i sandbunden i Vesterhavet, hvor de lever af organisk materiale. Deres skaller skyller ind på strandene på Skallingen, Fanø, Mandø og Rømø, hvor det kan være svært at finde et helt eksemplar med den piggede pels.
Læs mere om Sømus på fugleognatur.dk
Strandkrabben er der mange af i Vadehavet om sommeren. De er nærmest altædende, og de kan endda finde på at spise andre krabber. De har ti ben, hvoraf et par af dem er klosakse, som de kan forsvare sig med. De mangler ofte nogle af de otte ben, når de bevæger sig sidelæns. Det skyldes ofte, at de har været oppe at slås og bidt benene af hinanden. De vokser dog ud igen, når de skifter skal 5-10 gange om året i de første par leveår.
Læs mere om Strandkrabben på fugleognatur.dk
Amerikansk knivmusling findes i stadig større mængder ved Vadehavet, og den er kommet hertil fra den amerikanske østkyst. Knivmuslingen dukkede først op på Rømø og har siden spredt sig til hele Danmark. Den lever på lidt dybere vand ned til 10 meters dybde, men den kan godt findes i sandbunden, når der er meget lavvande med østenvind.
Blåmuslingen lever ofte i små og store banker, hvor den indtager føde ved at åbne skallerne ved højvande og spise alger og organisk materiale. Den blåsorte musling kan blive op til 10 cm lang og holder sig fast det samme sted hele sit 10-15-årige liv ved hjælp af tynde tråde. Hvis den er heldig, for den ender ofte som føde for søstjerner, krabber, snegle, fisk og fugle.
Hjertemuslingen bliver op til 5 cm stor og har en vifteformet skal, når vi finder dem på stranden. Når den kaldes en hjertemusling, skyldes det at de levende muslinger er sat sammen af to skaller, der set fra siden er hjerteformet. Den lever et par cm nede i sandet, hvor den graver sig ned ved at skyde en fod ud af skallen. Gennem et ånderør suger hjertemuslingen vand ind og filtrerer det for alger, og sender det ud gennem et andet ånderør. Trods en tyk skal kan en sulten strandskade sagtens smadre den.
Læs mere om Hjertemuslingen på fugleognatur.dk
Stillehavsøsters er nu i Vadehavet i stadig større mængder siden midten af 1990'erne. Den hører oprindeligt til i Japan, men kom til Vadehavet via hollandske østersdyrkere, der ikke troede, at den kunne formere sig så langt mod nord. Men det kan den, og bag de op til 9 cm lange, riflede, uens skaller kan der filtreres plankton fra 80 liter vand i døgnet. Af samme grund kan der ophobes giftige stoffer i skaldyrene i sommerhalvåret. Fugle har endnu ikke lært at åbne østers, og der er frygt for, at den oprindelige bestand af blåmuslinger vil gå tilbage pga. østers.