Geologi
I 1973 borede man ned i undergrunden i Nørre Tvismark tæt på Rømø-dæmningen. Først 51 meter nede i Rømøs undergrund fandt man sten, som var aflejret under istiden. Alt ovenover er sand, som havet har kastet op gennem tusinder af år. For omkring 9.000 år siden fulgte kysten formentlig en linje fra Blåvandhuk i nord til den tyske ø Sild i syd. 1.000 år senere overskyllede havet de lavtliggende hedesletter og dannede store sandvolde, som efterhånden udviklede sig til den skærmende ø-barriere, der hedder Fanø, Mandø og Rømø. Siden har tidevand, stormfloder og vind fået Rømø til at vokse mod vest, mens Vadehavet er blevet dannet bag øen.
Øboerne og sandet
De første mennesker har formentlig slået sig ned på Rømø omkring år 1200, hvor det var kongen og bispesædet i Ribe, der ejede øen i fællesskab. Senere kom der fiskeleje, ladeplads og landbrug til Rømø.
Vadehavet har skabt en frodig og næringsrig jord langs Rømøs østkyst, men landbruget var i 1600- og 1700-tallet plaget af sandflugt, bl.a. fordi får og kreaturer gik frit rundt på øen og spiste den sparsomme vegetation. Mange steder på Rømø kan man stadig se de såkaldte "skummede agre", hvor øboerne har skovlet deres huse eller dyrkede arealer fri for flyvesand. Markerne ses ofte som forsænkede felter indrammet af små diger, som altså er bygget af flyvesandet.
Rømøs storhedstid
Mange mænd på Rømø tog på hvalfangst i ishavet ved Østgrønland og Svalbard i en periode på ca. 200 år fra 1660-1860. De fleste sejlede på tyske og hollandske skibe, og flere af dem tjente rigtig mange penge som kaptajn, styrmand eller harpunerer på skibene. Kaptajnerne blev kaldt kommandører, og derfor er der stadig flotte kommandør-boliger på Rømø, hvor ejerne ikke var bange for at skilte med den nyvundne rigdom.
Hvalfangstens storhedstid toppede omkring 1770, hvor der skulle have været omkring 40 kommandører eller pensionerede kommandører på Rømø. Hvalfangerne tog nogle gange hvalernes kæbeben med tilbage til Rømø, hvor de brugte dem som erstatning for træ som byggemateriale. Der står stadig et hegn fra 1772 lavet af hvalben i Juvre.
Turister opdager Rømø
Omkring år 1900 kom turismen til Rømø. Turisterne blev sejlet til Kongsmark, hvorfra troljebanen - en hestetrukken sporvogn - transporterede gæsterne de sidste 4 km til stranden i Lakolk.
Her havde man bygget "Nordseebad Lakolk" - Rømø var jo stadig en del af Tyskland - og det var et forholdsvist billigt kursted, der skulle appellere til tyskere. Omkring kurhotellet blev der opført 37 små blokhuse, hvor der hverken var indlagt toilet, bad eller køkken. Til gengæld kunne gæsterne besøge restaurant Kaiserhalle med spisesal til 3-400 gæster, læsestue og billardværelse. På stranden lå Strandhalle med forfriskninger og en sportsplads med gymnastikredskaber. Det blev endda bygget en pavillon, Swanhildsruh, på pæle i Lakolk Sø.
Initiativ-tageren til Nordseebad Lakolk var pastor Jacobsen fra Skærbæk. Han gik fallit allerede i 1903 og stedet lukkede i 1914 ved 1. verdenskrigs udbrud.
Der er ikke meget bevaret fra Rømøs start som turist-ø. Troljebanen blev nedlagt i 1939, men en del af sporene kan stadig ses. Hotel Drachenburg brændte ned i 1965. Kaiserhalle forfaldt og blev revet ned i 1989. Cirka halvdelen af blokhusene - som blev solgt som sommerhuse i 1920'erne - er her endnu, og de kan kendes på udskåret træværk omkring spær og vinduer. Men de fleste blokhuse er forandret af ombygninger og udbygninger, og siden Rømø-turismens barndom er der kommet yderligere over 250 mere moderne sommerhuse ved Lakolk.
Turisme er nu Rømøs vigtigste indtægtskilde, men rejevirksomhederne i Havneby bidrager også pænt til økonomien.
Om navnet Rømø
Rømø kommer af sammensætningen af det jyske ord rimme - som betyder "langstrakt forhøjning" - og ø. I Kong Valdemar Sejrs Jordebog fra 1231 hedder den Rymø.
Tidslinje
6.000 f.v.t.:
Rømø opstår som en lille og aflang barriere-ø.
1200-tallet:
De første mennesker slår sig ned på Rømø.
1362:
Den store mandedrukning koster formentlig op imod 10.000 mennesker livet i hele vadehavsområdet.
1600-tallet:
Sandflugt bliver et stort problem for landmændene.
1634:
Den 2. store mandedrukning koster i alt 10-15.000 mennesker livet i Vadehavet - de fleste på øerne syd for Rømø, som er dansk indtil 1864. Vandet bliver målt til 6,01 meter overnormalen ogmarkeres på muren i Ribe Domkirke i 170 cm's højde.
1770:
40 kommandører bor på Rømø i storhedstiden med sæl- og hvalfangst ved Svalbard og Grønland.
1777:
22 hvalfangere fra Rømø omkommer ved Østgrønland, da deres skibe bliver skruet ned af isen. Den hidtil største katastrofe for hvalfangsten.
1864:
Danmark taber krigen til Preussen, og Rømø bliver del af det tyske område, som bliver samlet til Tyskland i 1871. Herefter falder Rømøs befolkning kraftigt pga. udvandring til Danmark og USA.
1920:
Rømø bliver igen en del af Danmark efter en folkeafstemning.
1923:
De første træer plantes på klitheden. Det bliver de kommende 10 år til Tvismark Plantage, Kirkeby Plantage og Vråby Plantage.
1940-45:
Der bygges ca. 50 bunkere på Rømø under den tyske besættelse. Mest radarstationer med navne som Mammutten og Søelefanten.
1948:
Rømø-dæmningen indvies efter ni års arbejde og flytning af 2 mio. kubikmeter jord.
1999:
Den kraftigste orkan nogensinde i Danmark får måleren i Ribe til at bryde sammen ved 5,12 meter over normalen. Vandstanden er sandsynligvis 5,50 meter - endda ved ebbe. Mange får drukner og store materielle skader på huse, Juvrediget og Rømø-dæmningen.