Historie - Hirsholmene

Seneste istid – 12.000 år siden

Da isen smeltede i slutningen af den seneste istid for ca. 12.000 år siden, steg vandstanden så meget, at Nordjylland blev dækket af et ishav, der siden fik navnet Yoldiahavet. Ishavet dækkede området for 14.000 år siden.

Mellem istid og stenalder

Vandene steg og faldt og ditto gjorde landet, derfor var der i tiden mellem istid og stenalder perioder med såkaldt fastlandstid, hvor Hirsholmene var landfast med Jylland.

4500 f.v.t.

l yngre stenalder steg havet atter over store dele af kloden på grund af et varmere klima, og for ca. 6.500 år siden, hvor Nordjylland lå 5 -15 m lavere end i dag, blev store dele af Vendsyssel – og dermed også Hirsholmene - atter dækket af hav. Havet kaldte vi senere Litorinahavet eller Stenalderhavet, og havets og vindens evindelige arbejde har formet det Nordjylland, som vi kender i dag.

1244

Hirsholmene nævnes første gang i 1244 af Kong Valdemar, der bruger navnet Hælsholme på sine lister over kongens jorder. Hælsholme betyder tilflugtssted eller en havn til nødstedte. På Kølpen findes navnet Holmehavn, som var et sted, hvor skibene kunne ligge i læ i dårligt vejr.

1500-tallet

Siden 1500-tallet har Hirsholmene været beboet. Det farvand, som vi i dag kender som Kattegat, hed tilbage i 1500-tallet Codanus Sinus, som betyder Østersøen. Senere - i slutningen af 1500-tallet - gav hollandske søfolk det navnet Beldt. Hollænderne havde allerede i et par hundrede år – siden middelalderen - navngivet både farvande, øer og grunde, så de kunne systematisere deres kendskab til det land, som de sejlede forbi. Det gjaldt også for øer og holme på Hirsholmene, som alle fik hollændernes opmærksomhed. De kaldte hele øgruppen for Cleyne Helmen, og gav efterfølgende navne til alle øer og holme – nogle navne overtog man i Danmark. Andre ikke.

1600-tallet

Det skulle ikke være så nemt at blive enige om navnet på farvandet omkring Hirsholmene. For i løbet af 1600-tallet blev Codanus Sinus forkastet til fordel for Skagerak, hvilket betyder det lange rak fra Skagen ned mod Sjælland. At det langt senere – i 1800 tallet - endte med at hedde Kattegat, skyldtes igen hollænderne. De hollandske søfolk oplevede, at området mellem Strandby, Hirsholm og Fladstrand var et vanskeligt farvand (gat) at navigere i på grund af grundene (kattene). Derfor navngav hollænderne farvandet Kattegat.

1641

Hirsholmenes kirke blev bygget og ekviperet med blandt andet inventar fra Dronninglund Klosterkirke og med et søalter fra Flade Kirke, som egentlig var katolsk.

1795

Der knytter sig mange historier til navngivningen af de forskellige lokaliteter rundt om Hirsholmene. Hvidstensrev, Nordvestrevet og Naamandsrev fik deres navne i 1795. Man mener, at Hvidstensrevet fik navn efter en stor sten, der var overdænget af mågeklatter og derfor gråhvid og let at genkende. Naamandsrevs navn har en mere dyster historie. Det menes at komme af ordet nålys, der er et lys på havet, som varsler død. Holmen Kousholm fik navn 100 år tidligere efter formen på holmen på det søkort, som den danske søkortdirektør Jens Sørensen brugte. Holmen lignede en øse, som på hollandsk er en ’kouse’.

1880-tallet

Den svenske stenhugger Carl Gustav Bovin fattede interesse for Hirsholmene, fordi han her kunne skabe sig en god forretning. Han købte øerne i 1880. Det siges, at hans stenhuggeri var så god en gesjæft, at Hirsholm blev flere meter lavere, mens Bovins stenhuggere arbejdede her. Han havde i en periode næsten 200 stenhuggere i sin fold, og de huggede sten til både fyrtårnet på Hirsholm, til fyret på Nordre Rønner ud for Læsø, til Lodbjerg Fyr i Thy og til adskillige torve i Jylland, blandt andet Ribe og Aalborg. Bovin selv flyttede til Frederikshavn allerede i 1884.

1921

Hirsholmenes sidste fastboende præst flytter fra øen.

1920’erne og -30’erne

Historien fortæller, at svenskeren Ernst Adolf Bremer var en kvik storsmugler, hvis arbejdsområde var det meste af Skandinavien. Når han var i danske farvande – i nærheden af Hirsholmene – brugte han øerne som tilflugtssted. Han blev efter sigende proppet ned i en brønd under et dæksel og opholdt sig der, mens tolderne gik på rundtur på øen.

1938

Hirsholmene blev fredet som et naturvidenskabeligt reservat, der især var kendt for et meget rigt fugleliv.

1970

Hirsholm skole lukkede.

1981

I 1981 blev fredningen fra 1938 udvidet til også at omfatte det omkringliggende hav, og dermed nåede området op på samlet 2.400 ha.

1995

Fyrtårnet på Hirsholm blev automatiseret, og fyrmesterjobbet er ikke længere hovedbeskæftigelsen på øen.

2003

Ved årsskiftet 2002-2003 blev forvaltningen af Hirsholmene overdraget fra Forsvarsministeriet til Miljøministeriet.

2007

Man frygtede, at de store fugle svartbage og sølvmåger kunne blive et problem for hættemågekolonien på Hirsholmene. Hættemågerne ynglede tidligere på den ubeboede ø Græsholmen, men de store, glubske sølvmåger og svartbage pressede for flere år siden hættemågerne helt væk fra Græsholmen. I 2007 så man, at de store fugle nu også blev et problem for hættemågerne på Hirsholm, og man begyndte derfor at regulere bestanden af sølvmåger og svartbage.

Nu og fremover

Naturstyrelsen foretager flere former for natur- og vildtpleje på øgruppen. Blandt andet reguleres fortsat fuglelivet, så blandt andet svartbag, skarv og sølvmåge ikke helt overtager arealerne og jager andre fugle på flugt. På land er det blandt andet nåletræer og de invasive arter rynket rose (hybenrosen), japansk boghvede og kæmpebalsamin, der vil blive holdt nede.