Hent pdf-kort over seværdigheder
1. Havnen
Foto: Benny Frænde Jensen
Havnen er øens hyggelige samlingspunkt, og her må der, som det eneste sted, grilles i strandkanten.
I Hirsholm Havn er det muligt for lystbåde at lægge til enten ved Nordre Mole eller ved den centrale bådebro. Ved Nordre Mole er der agter fortøjning og plads til 4 lystbåde. Ved den centrale bro er de faste bådpladser til sommerhuslejernes både, Naturstyrelsens båd og færgeplads til færgen Seadog. Der kan desuden været opsat bukke med ”reserveret” langs yderkajen, hvis der ventes et større skib. Hvis de faste pladser ikke er optaget og skiltet er grønt, må man gerne ligge til der. Anløb i havnen betales med App'en Harba. Ønsker du at komme til Hirsholm med færgen Seadog, kan du finde sejlplan mm. på hjemmesiden www.seadog.dk.
2. Fyrtårnet
Fyrtårnet er bygget i 1886 af granit fra Hirsholmene på øens højeste punkt, det seks meter høje Ørnebjerg. Fyret er 27 meter højt, har prisme i toppen og sender stadig den dag i dag sit lys ud over Kattegat, så skibene kan orientere sig. Da det blev bygget, var lyskilden en såkaldt femvægers moderatørlampe. Den blev i 1904 udskiftet med en glødenetsbrænder til petroleum.
Men allerede i 1838 blev der bygget fyr på Hirsholmene. Dengang drøftede man, hvor et nyt fyr ved Jyllands østkyst bedst kunne placeres. Nogle ville bygge på Sæby Kirke – andre mente, at de mange forlis ved de ulæselige rev og klippegrunde ved Hirsholmene måtte tale deres eget sprog og forlange, at fyret skulle ligge netop her. Og sådan blev det.
Fyret var det lille tårn, som var bygget sammen med fyrmesterboligen.
Knap 50 år senere byggede man så det nuværende fyr – men man lod også det gamle stå. I dag er fyrtårnet tillige udkigstårn – og har stadig til huse på Ørnebjerg. Se plancher om fyrets historie i infohuset.
På alle dage, hvor færgen Seadog sejler, åbnes der i fyrtårnet, så gæster kan komme op og se Hirsholm fra oven. I godt vejr kan man se østkysten af Vendsyssel og i rigtig klart vejr kan man se kysten af Sverige. Læs mere om fyrtårnets historie i Infohuset.
3. Kirken
I 1641 – efter at Hirsholmene havde været beboet i knap halvanden hundrede år – blev kirken bygget. I dag står kirken tilbage som øens ældste bygning. Det var øernes daværende ejer Otto Skeel, som i 1634 fik kong Christian IV’s tilladelse til at bygge kirken. Det var sådan på det tidspunkt, at holmboerne måtte drage til Elling på fastlandet for at gå i kirke. Sejladsen til Elling var ikke ufarlig. Så alene derfor ønskede man en kirke og en præst på øen. Men det største problem var, at da det dengang ikke var helt ualmindeligt at spædbørn døde kort efter fødslen, oplevede forældre den sorg, at barnet ikke nåede at blive døbt. Historier fortæller endvidere, at der kunne gå flere uger, før præsten fra Elling kunne nå frem og begrave afdøde holmboere. Derfor blev der oprettet et såkaldt sognekald, en præsts embede, og Skeel ansøgte kongen om lov til at bygge en kirke.
Kirken i bindingsværk med stolper af egetræ, gjorde ikke meget væsen af sig. Udefra ligner den bare et hus. Senere blev kirken grundmuret og våbenhuset bygget til, men kirkerummet menes ikke at have været ændret siden Skeels tid. Imidlertid er kirkerummet forholdsvis stor. Man mener, at der var brug for den rigelige plads, fordi granithuggeriet på øen i flere hundrede år tiltrak mange arbejdere – og dermed mange kirkegængere.
Hirsholmene Kirke fik hverken tårn eller spir, men en smuk gammel sengotisk fløjaltertavle fra Flade Kirke – i guld, rødt og blåt. På altertavlen, der egentlig er katolsk, er alle tolv apostle fint udskåret. Og Judas er med, om end han er skåret ud i lidt dårligere træ end de andre. Her er også døbefont af træ og smukt dekoreret dåbsfad.
Fra loftet hænger meget detaljerede skibe, blandt andet en model af en af øernes første postbåde.
Man havde åbenbart meget stor vilje til at trække folk i kirke, også dem der ikke rigtig havde lyst. Bagest i lokalet, som rummer både skib og kor, er en bænk forhøjet. Her kunne lodserne sidde under gudstjenesterne og både lytte til præsten og ud gennem det sædvanligt store vindue holde øje med, om skibe på søen havde brug for deres hjælp.
I våbenhuset hænger en lille metalanordning, der kunne slås fast om et menneskes hals, så den, der ikke ville i kirke, kunne tvinges og holdes fast. I perioder var der tvungen kirkegang.
Våbenhuset er åbent på dage hvor færgen Seadog sejler og herfra kan man kigge gennem gitteret ind i kirken. Præsten fra Frederikshavn kommer til kirken og afholder gudstjeneste ca. 6 gange hver sommer.
4. Klokkestabel
Det ville have været naturligt at bygge klokkestablen ved kirken. Men det gjorde man ikke. Kun de gamle gravsten og jernkors bevidner, at kirken er en kirke.
Til gengæld byggede man klokkestablen midt mellem øens huse, så alle kunne se og høre, når den kaldte til kirke. Klokken, som er støbt omkring år 1800 af H. C. Gamst, ringer stadig til gudstjeneste, når præsten fra Frederikshavn, som Hirsholmene nu er sognebørn under, flere gange hver sommer sejler over og holder gudstjeneste.
Stablen har stort set altid set ud, som den gør i dag, om end der har været adskillige klokkestabler på Hirsholmene. Før i tiden ringede den også solen ned – det gør den ikke længere.
5. Kirkegården
Den gamle kirkegård ligger ved kirken, mens den ”nye” kirkegård (Assistens Kirkegård) ligger helt ude på vest-øen bag Infohuset. Her finder du bl.a. graven til Dines Skafte Jespersen, som skrev Troldepusbøgerne, hvoraf en af dem handler om Hirsholmene, og bogen ”Himmel og hav og en ø” om hans år som lærer på Hirsholm Skole. Kirkegården er fortsat i brug, så behørigt hensyn.
6. Infohuset
Infohuset er åbent i sommersæsonen og rummer en lille udstilling om bl.a. fugleliv, natur og fyrets historie.
Udenfor på terrassen er der borde-bænkesæt, og det er et fint sted at nyde kaffen eller madpakken.
Bag ved infohuset ligger en bunker fra 2. Verdenskrig og fra toppen kan man nyde solnedgangen. Der er ikke offentlig adgang inde i øens 3 bunkere.
7. Fuglekoloni
Foto: Bjarke Huus Jensen
Der er fugle stort set overalt på Hirsholm, og mange af dem er samlet i fuglekolonien på sydøen.
Følger man stien op mod fyret, kommer man forbi ”Lodsudkigget”, som er lavet om til fugleudkigspost. Herfra kan man se ind over kolonien og nyde både hættemågerne og splitternerne.
Fra 1. april til august er det ikke tilladt at færdes ved fuglekolonien, så fuglene - særligt de truede arter som splitternen - ikke forstyrres i yngletiden
8. Søndre Mole
På Søndre Mole er det ikke måger, men den sjove lille havfugl ”tejsten, som sikrer næste generation. Tejsten har – i mangel på klippekyst - reder i huller mellem stenene på molen.
Med sine flotte røde fødder og sjove ”møllevinger” er den skøn at kigge på. Hovedparten af bestanden yngler på Søndre Mole, men pga. boligmangel her findes den også på Nordre Mole og endda inde ved bådbroen, så det er muligt at se den tættere på.
Tejsten ses ofte liggende på vandet i havnen og lige uden for havnen om morgenen og aftenen.
Lige som sydøen er Søndre Mole lukket for færdsel fra 1. april til august – også fra havsiden.
9. Præstebugten
Foto: Benny Frænde Jensen
Præstebugen er øens sandstrand og med det lave og ofte lune vand i bugten, er det et perfekt sted at tage en dukkert eller slappe af i sandet.