Dyr
Tranen og kronhjorten kan du både se og høre – hvis du er heldig. Begge lever her.
Krondyr
Kronvildtet kommer oftest i den vestlige del af klitplantagerne. De foretrækker relativ ro og uforstyrrethed, kombineret med gode fødemuligheder på sletter, heder og omgivende marker. Disse smukke og store – i øvrigt Danmarks største – landlevende pattedyr lever i store flokke i
Hanstholm Vildtreservat lige nord for Klitplantagerne ved Vandet Sø. Men de ynder også at komme her.
I brunsttiden samler hver stor hjort sin egen rudel, flok, af hinder og kalve, som de nidkært vogter over. Hvis du kommer i brunsttiden først i september en vindstille aften omkring solnedgang eller en tidlig morgenstund ved solopgang, kan du opleve, at pladshjortene brøler for at markere revir og at de svarer hinanden. Husk kikkert, og husk at holde dig på afstand, så du ikke forstyrrer dyrene.
Krondyret er forholdsvis nyt i Thy. I de sene 1970’ere satte man enkelte dyr ud i naturen i Thy og Hanherred, og de er siden blevet til store flokke på op mod 1000 dyr.
Rådyr og dådyr
Der er rådyr overalt i de tre klitplantager. I 2008 blev dådyr sat ud i Thy, og efterhånden vil du opleve dem i stigende antal i plantagerne. Begge lader sig forholdsvis gerne beskue af mennesker på visit, hvis I ellers er stille og tålmodige.
Fugle i Klitplantagerne ved Vandet sø
Der er et godt og spændene fugleliv i plantagerne og områderne omkring. Med lidt held kan du se grønspætten. Flere steder høres ravneskrig og den store sorte fugl yngler i høje træer i plantagerne.
Havørn og fiskeørn
Ved Nors Sø og Vandet Sø er der stor chance for at opleve den majestætisk havørn flyve over vandeoverfladen på fouragering - og er du mødt op på en heldig dag, kan du se fiskeørne.
Ravn
Ravnen holder til i de høje, gamle bevoksninger i klitplantagerne, og du kan høre den en stor del af året. Man siger, at ravnen er den fugl, der leger mest – og i øvrigt har den største hjerne.
Rørdrum
Du kan ofte høre rørdrum her. Dens dybe sang eller pauken kan høres flere kilometer væk. Rørdrummen hører til i hejrefamilien, og den godt camuflerede fugl lever ved søerne og spiser fisk, salamandre og frøer.
Duehøg
Du vil ret ofte støde på duehøgen, når du traver rundt i klitplantagerne ved Vandet Sø. Duehøgen er en kradsbørstig fugl, der ikke går af vejen for at tage både hønsefugle, fasaner og harer. Den er da også den største høg, som lever i Danmark.
Trækfugle
Ikke alle grågæs, som nærmer sig Thy, beslutter at slå sig ned og yngle her. Ca. 4.000 par bliver og yngler i Danmark – nogle af dem i Nationalpark Thy – men grågåsen er hovedsageligt trækfugl her til lands. Store flokke raster her, når de er på vej sydover eller nordover fra og til ynglepladserne i nord. Inden for de senere år er flokkene blevet større og større – og et imponerende syn.
Du kan også være heldig at se Danmarks største vadefugl, stor regnspove på Vangså Hede. Den bliver ofte bare kaldt regnspoven. Den er meget genkendelig med det lange nedadbuede næb og et vingefang på op mod en meter. Flyvende er den så stor som en sølvmåge.
To gange årligt raster op mod 3.000 store regnspover i Danmark, når de er på vej mellem yngleområderne i bl.a. Norge, Sverige og Finland og vinterkvartererne langs Vesteuropas kyster. Fuglene ankommer i juni-september, når de er på vej sydpå og igen i marts-april, når de er på vej mod ynglelokaliteterne. En del fugle bliver i Danmark og overvintrer, hvis vinteren er mild, og omkring 300 par yngler her i landet.
Antallet af stor regnspove faldt både i Danmark og generelt i Nordeuropa op gennem 1960’erne-1980’erne, og derfor blev arten helårsfredet i 1994.
Herkulesmyre
I de gamle udgåede sitkagraner i plantagerne lever herkulesmyren, den største myre i Danmark. Du kan kende den på de ovale gange i træet.
Planter
Vandet Sø og Nors Sø rummer op til 38 forskellige vandplanter, som er flere end nogen anden sø i Danmark. En af disse planter er den sjældne liden najade.
Klitplantagernes planter
De vestlige dele af Nystrup og Vilsbøl Klitplantager ligger på hævet stenalderhavbund. Her har træer og buske svære vækstvilkår, og derfor er der ikke meget variation i beplantningen. I de øvrige områder af de tre klitplantager ved Vandet Sø er der istidsaflejringer af fedt kalkholdigt moræneler under fygesandet. Det betyder, at der er særdeles gode vækstforhold de steder, hvor sandlaget ikke er for tykt til, at træernes rødder kan trænge igennem til den gode jord.
I Nystrup Klitplantage er store arealer med indlandsklitter stadig bevokset med de lave, krogede og robuste bjergfyr, som blev plantet, da plantagerne blev etableret fra 1883 og frem til århundredeskiftet. De fleste steder er bjergfyrren ellers afløst af mere produktive træarter som sitkagran, ædelgran, skovfyr og nobilisgran. Efterhånden som skoven er vokset til i de tre klitplantager ved Vandet Sø, er der indvandret en del arter, som tilhører den nordiske nåleskov. Det er blandt andet liden vintergrøn, bjerg-dunbregne, knærod og almindelig ulvefod.
Naturstyrelsen har gennem en årrække arbejdet på at forynge en del arealer med løvtræ, især med eg og bøg, som giver et godt grundlag for naturnær skovdrift.
Kystklittens planter
På de yderste klitter finder du den hårdføre planter, sandhjælme, som har så stort og kraftigt rodnet, at den binder sandet. Planterne ’fanger’ sandet, når det er på vej ind over land. Det er netop ideen med at plante hjælme – de skal holde på sandet. Hjælme er i familie med græs og ligner også lidt meterhøjt græs med seje, grågrønne blade, der er rullet mere eller mindre sammen. Sammen med hjælme vil du ofte se marehalm.
Klithedens planter
Vangså Klithede, som grænser op til Nystrup Klitplantage, udgør i europæisk sammenhæng en meget sjælden naturtype. Her kan du se hedelyng, klokkelyng og revling. Og du kan plukke tranebær, porse og mosebølle, som i Thy kaldes blåbær.
Naturstyrelsen arbejder på at genskabe den oprindelige klithede ved at rydde bjergfyr i de fugtige områder og på nogle markante klitpartier i klithedens vestlige del. Klithederne plejes ved afbrænding og holdes fri for uønsket trævegetation – især bjergfyr og sitkagran.
Søernes planter
Vandet Sø og Nors Sø har meget rig flora. Her er registreret op til 38 forskellige arter af vandplanter, hvilket er det højeste antal i nogen dansk sø. Det rige planteliv hænger sammen med søernes gode vandkvalitet og gode lysforhold langt ud i søen. I Nors Sø findes blandt andet planten liden najade, som så vidt vides ikke findes andre steder i landet. Mere almindeligt er det at se kransnålealger, almindelig vandpest og tornfrøet hornblad.