Hent pdf-kort over seværdigheder
1. Vandet Sø og Nors Sø
Vandet Sø er – ligesom den nærliggende Nors Sø – en af Danmarks reneste søer. Den er en såkaldt karstsø, en næringsfattig sø på kalkbund. Rent vand strømmer ind i den gennem sprækker i kalken. Søen er op mod 20 meter dyb på det dybeste sted og er 480 hektar stor. I 1977 blev søen fredet for at beskytte den smukke sø og dens omliggende arealer og for at passe på naturværdierne.
Både Vandet og Nors Sø er tidligere havbugter, som er blevet afsnøret fra havet på grund af landhævninger og sandflugt. Man kan stadig se forhistorien på de høje og stejle kystskrænter nogle steder langs søernes bredder.
Der er et meget rigt planteliv og smådyrsliv i og omkring søerne. En undersøgelse fra 2002 slog fast, at ikke færre end 38 forskellige arter af undervandsplanter fandtes i søerne, hvilket er det største antal, som er fundet i nogen dansk sø. Smådyrsfaunaen i Nors Sø blev grundigt undersøgt i 1992, og her fandt man 153 forskellige arter. Det var det største antal, som var fundet i en sø i Jylland.
2. Rester fra store herregårde
Herregårdene Nystrup og Nebel ejede dele af det land, som klitplantagerne ligger på i dag. Historien fortæller om adelige slægter, der ejede gårdene, og som flere gange måtte skille ejendommene ad og flytte dem længere ind i landet, fordi flyvesandet lagde sig på gårdenes jorder i så store mængder, at intet kunne gro. Går du ud i den vestlige ende af Ministervej, kan du se tydelige rester af fundamentet fra herregården Nystrup, som lå her i næsten 300 år. Gårdens bygninger er afmærkdet med røde pæle
I Vilsbøl Plantage står Nebelstenen i dag der, hvor herregården Nebel lå frem til 1600-tallet. Siden blev også den herregård overføget af sand og måtte i 1632 flyttes længere ind i landet mod øst til det sted, hvor Nebelhus ligger i dag.
3. Oldtidshøje
Thy er det sted i landet, hvor der er flest gravhøje fra bronzealderen. Du kan se mange af dem, når du kører rundt i landsdelen, også selvom man anslår, at tre fjerdedele af gravhøjene er fjernet og overpløjet. Også i Nystrup, Vilsbøl og Vandet klitplantager kan du studere adskillige velbevarede høje. Alene i Vandet og Nystrup klitplantager er der flere end 60. To af de afmærkede vandreruter, nummer 3 og 10, tager dig forbi mange af dem. Lige nordvest for den lille by Vester Vandet og nord for Vandet sø, ligger den smukke højgruppe Edshøje. Kravler du til tops her, har du udsigt helt til havet. Man har gennem en årrække fundet adskillige mønter og ædelmetaller, som peger på, at der har været en handelsplads mellem Øster Vandet og Vester Vandet på overgangen mellem jernalder og middelalder.
Plantagerne gemmer også på hulveje, som fortæller om gamle tiders færdselsårer. Hvis du besøger Vilsbøl Plantage og går mod Årbjerg, kan du finde tre parallelle veje mod Klitmøller. Og mellem den brede asfaltvej og den tidligere landevej, ser du den gamle hulvej.
4. Fredede klitheder
Sydvest for Nystrup Klitplantage ligger Vangså Klithede. Klitheder er i europæisk sammenhæng er en meget sjælden naturtype. Plante- og dyreliv er tilpasset de særlige forhold, der findes i klitter, heder, hedemoser og klitsøer. Blandt karakterplanterne kan du finde hedelyng, revling, mosebølle, klokkelyng, porse, tranebær og soldug, og blandt ynglefuglene ses trane og tinksmed.
Sammen med de øvrige klitheder langs vestkysten i Thy udgør Vangså Klithede en væsentlig årsag til, at man oprettede Nationalpark Thy i 2008.
På grund af de helt specielle natur-vilkår i klithederne har Danmark en særlig forpligtelse til at pleje og bevare dem. Klithederne trues blandt andet af tilgroning fra de omliggende plantager. Med henblik på at genskabe klitheden fjernes mindre dele af plantagerne, og de selvsåede træer på hederne bliver regelmæssigt ryddet, ligesom vegetationen pletvis bliver afbrændt.
5. Dele af Hitlers Atlantvold
I Vandet Klitplantage lå der under besættelsen i 1940-45 en tysk garnison, som senere blev en luftmeldestation. Den var en del af den Atlantvold, som Hitler lod bygge langs Europas Vestkyst fra Norge til Spanien. Garnisonen, som var omgivet af maskingeværstillinger, lå øst for Skelvej cirka 100 meter syd for Ministervej.
Du kan stadig fornemme byggeriets omfang, fordi enkelte betonfundamenter fra radarmaster og en ring af små bunkers ligger her endnu som vidnesbyrd om tyskerne placering. I Hanstholm, nogle få kilometer nord for Vandet Klitplantage, kan du besøge Nordeuropas største befæstningsanlæg og bruge en god lang dag på at dykke ned i historien.
Læs mere på museumscenterhanstholm.dk
6. Klitmøller
I dag er byen Klitmøller ved havet verdenskendt som Cold Hawaii, surfernes nordiske paradis. Når du besøger byen, vil du straks lægge mærke til surfermiljøet både i de private huse, butikker og surf-skoler.
Men længe før nogen havde opfundet surfing, var Klitmøller et rigt samfund. Velstanden stammede fra skudehandel med Norge. Thyboerne eksporterede korn og andre fødevarer, mens Norge sendte tømmer, jern og heste med tilbage til Danmark. Indtil 1825 var der liv og penge og travlhed i Klitmøller. Men så blev der skabt passage i Agger Tange, så skibe kunne sejle direkte fra Vesterhavet ind i Limfjorden. Nu voksede Thisted på Klitmøllers bekostning. De følgende 150 år levede store dele af Klitmøllers befolkning af fiskeri. Når du går en tur ved vandet, kan du se en lang række redskabshuse, som netop vidner om fiskeriets omfang. I 1967 indviede man den store nye havn i Hanstholm. Og endnu engang voksede en by i Thy på bekostning af Klitmøller. Hele fiskerflåden fra Klitmøller sejlede nemlig nord på til Hanstholm og holdt efterfølgende til der.
Siden har Klitmøller fået nyt liv som turistby – og i særgrad som surf-paradis elsket af kendere fra hele Europa.
7. Vesterhavet
De fleste, som besøger Klitplantagerne ved Vandet Sø vil også besøge havet. Vesterhavet har gennem århundreder brødfødt den lokale befolkning og trukket masser af turister til. Men som betaling har fiskersamfundene givet menneskeliv, og mange fiskerfamiliers historier er præget af fiskerbådes forlis og havets uhyggelige magt. Bølgernes styrke er uforandret, og kun en tåbe frygter ikke havet, siger man. Det er også Vesterhavet, der med tusindvis af bølgeslag hver eneste dag – og godt hjulpet på vej af vestenvinden - har blæst bunker af sand ind over land. Så meget sand, at sandfygning i tidernes morgen fordrev både mennesker og dyr, dækkede egnens landbrugsjord og skabte alle de klitter og sanddyner, som stadig er en fryd for øjet og en læ-giver på en blæsende dag.
8. Stenalderhavets kystskrænter
Landskabet i Thy veksler markant mellem lavtliggende flader og højtliggende kuperet landskab.
De store flader er hævet havbund, der siden stenalderen er hævet op over havniveau. Istidens
gletsjere har formet det kuperede morænelandskab. Grænsen mellem hævet havbund fra
stenalderen og istidens morænelandskab markeres de fleste steder i Thy af en stejl kystskrænt. Årbjerg i Vilsbøl Klitplantage er et af de steder. Her kan du trave op på skrænten og nyde udsigten og historiens vingesus, eller du kan følge vandreruten langs kystskrænten.
9. De frodige klitplantager
Inden for få hundrede meter kan du opleve både magre fyrrebevoksninger og frodige ædelgran- og løvtræsbevoksninger. På de bedste jorder omkring Nors Sø og Vandet Sø er der helt optimale vækstvilkår for skoven, så her kan du trave rundt i frodig skov, hvor de gamle træer forynger sig i skovbunden og danner grundlag for næste generation - kun 4-5 km fra Vesterhavet.
I Vilsbøl Plantage vest for badepladsen lavede overklitfoged Bohn-Jespersen i 1900 et forsøg med træarter på 700 plantefelter på den gamle herregårdsjord tilhørende Nebel. Bevoksningen kaldes for Bohn-Jespersens frimærkekulturer. Her ville han undersøge hvilke træarter, der kunne trives i klitskovbruget, og hvordan de enkelte arter påvirkede hinanden. I dag kan du opleve de høje, gamle ædelgraner, bøg, eg og ask lige vest for badepladsen. Det er et godt eksempel på den naturnære skovdrift, hvor forskellige træarter i forskelig alder og højde vokser sammen. Naturnær skovdrift sikrer stor stabilitet, hvis området rammes af storm, eller træerne rammes af angreb fra svampe og insekter.
10. Klitter
Klitterne langs Vesterhavet er en helt særlig naturtype, som tiltrækker besøgende fra hele landet, og som også er en magnet på feriegæster fra det øvrige Europa. Få steder på kloden kan man opleve den slags natur. Men klitlandskaberne er sårbare, og derfor er det vigtigt at træde varsomt, at holde sig til stierne, og for staten at beskytte områderne.
De vestjyske klitter er opstået ved en kombination af menneskers brug af områderne og af naturens hærgen. Mennesker har udpint landbrugsarealerne, og hav og vind har gennem årtusinder heller ikke just beskyttet landskabet. Når hav og vind blæser sandet ind over land, og sandet støder på forhindringer, bliver klitterne dannet. Men da hav og vind også ødelægger klitterne igen, vil de være under stadig forandring. Og derfor har det altid været vanskeligt at bo i disse vestjyske klitområder.
Klitbefolkningen var en fattig befolkning, og mange områder er lagt øde, fordi sandflugten har tvunget folk fra hus og hjem. I 1800-tallet begyndte den danske stat at tilplante områder med blandt andet bjergfyr for at holde på sandet, så klitområdernes beboere kunne leve deres liv uden konstant at frygte sandflugt. Nogle af disse klitplantager blev også skabt med træproduktion og lokal beskæftigelse for øje.
Men mange steder har vi stadig mulighed for at nyde klitterne, som Vestkysten er så kendt for. Efter naturbeskyttelsesloven er klitten fredet og derfor er der begrænsninger på, hvad man må i klitten, og opfordringer til at beskytte den:
Det må du gerne:
- Du må gå til fods i alle klitområder, men hold dig til stierne.
Det må du ikke:
- Det er forbudt at ødelægge planterne i klitten. Derfor få du ikke campere, tænde grill eller bål.
- Du må heller ikke lade din hund løbe løs, du må ikke cykle og ride i klitten, og du må ikke efterlade affald.