Hent pdf-kort over seværdigheder
1. Læsø Klitplantage
I sidste del af 1800-tallet tog en skolelærer ved Hals Skole initiativ til at stifte et plantningsselskab i samarbejde med Hedeselskabet. Samarbejdet var den første systematiske tilplantning af de områder, som sandflugten havde hærget. Senere overtog staten rollen som sandflugtens bekæmper.
Træplantningen i Højsande i de tidlige 1900 år og statens tilplantninger efter 1930 blev udgangspunktet for den kuperede og spændende klitplantage, som vi kender i dag, og som rummer store landskabelige værdier. Via et såkaldt LIFE klithedeprojekt er dele af den oprindelige klithede blevet genskabt. Blandt andet er her ryddet forplantede og selvsåede træer.
Plantagen er hovedsageligt nåleskov med skovfyr og sitkagran, men birk er også ret dominerende.
2. Højsande
Det er et absolut must at besøge Højsande, når du er i Læsø Klitplantage. De i alt 515 hektar i klitplantagens østlige del er kuperet utilplantet lynghede med spredte birk og ene. Trav hen over området og nå øens højeste punkt: 24 meter over havet. Når du står på toppen, som ikke er vældigt højt, men dog en top, kan du se langt omkring. Træerne mod nord skiller sig på fornemste vis, så du får kig til Kattegat.
Hele området med flyvesandsklitter blev plantet til med bjergfyr i 1902, men gennem de senere år har Naturstyrelsen ryddet træerne, så man kan nyde ’den glemte klithede’. Rydningen er del af den naturpleje, der lige som mange andre steder især på Vestkysten i Danmark skal genskabe den oprindelige klithede. Området skal jævnligt ryddes, da især selvsåede birk på kort tid kommer til at fylde meget. Naturstyrelsens Gute-får græsser på dele af Højsande.
Klitterne omkring Foldgårdssøen hører til Højsandeområdets klitter. De består af to meget markante parabelklitter. En parabelklit er en klitform, hvor klitten danner en bue, som i Danmark for det meste vender mod nordøst. Foldgårdssøen med tilstødende vådområder er opstået på afblæsningsfladen mellem parablens ’ben’. Parabelklitterne er sandsynligvis vandret fra området omkring Vesterø Havn, og har så siden nået deres mål – eller i hvert fald i takt med tilplantningen af skov stabiliseret sig i deres nuværende position.
3.Holtemmen
Dette strandområde er en af Læsøs absolutte perler og det sted på øen med den største artsrigdom af planter. Du vil finde strandvolde, som strækker sig helt ud til Horneks Odde, og indad i landet rejser den smukke gamle kystlinje fra stenalderhavet – stenalderskrænten - sig markant over det lavereliggende land mod vandet. Fra stenalderskrænten har du en glimrende udsigt over kysten. Du kan se den revle - Flaget, der ligger som en tap ud i Kattegat og ser ud som om, den nærmest danner bro mod øen Nordre Rønner ude i det blå.
Du finder også her i Holtemmen en mosaik at våde kær – både rig- og fattigkær, lagunesøer og højtliggende mindre strandoverdrev på toppen af voldene. Området er kendt som et af landets bedste botaniske lokaliteter. Desuden er dyrelivet og især fuglelivet rigt og spændende. Når du går en tur i området, vil du formentlig se flokke af smukke, mørkebrune calloway kreaturer, som græsser. De ejes af Naturstyrelsen, og er ’ansat’ til at afgræsse udvalgte af statens arealer på Læsø. De økologiske dyrehold bliver flyttet fra område til område og overvintrer i åbne stalde på en af statens materielgårde på øen.
Holtemmen hedder muligvis Holtemmen, fordi man i gamle dage skulle holde ekstra godt fat i hestetømmen - "hold tømmen", når man kørte på redningsvejen her ved den otte-ti meter høje skrænt.
4. Havrevlen
Der er fantastisk udsigt, hvis du traver en tur ud på Havrevlen, som strækker sig ud mod holmene Nordre Rønner otte kilometer ude i Kattegat. Havrevlen er et kært barn med mange navne: Revet, Rønnerrevet eller Flaget, men det er samme tap, der tales om. Havrevlen værner mod vind og vejr for kysten mod syd og vest, og derfor er netop denne kyst mere beskyttet end andre kyststrækninger på Læsøs nordside.
Når du vender blikket mod Nordre Rønner og fyret, som står derude, kan du sende en tanke til den fyrmesterfamilie, der helt frem til boede på den ellers øde ø. Det 18 meter høje fyrtårn fra 1880 er i øvrigt bygget af granit fra Hirsholmene.
5. Foldgårdssøen
Foldgårdsøen ligger i den østligste parabelklit i Højsande og er en næringsfattig sø, en såkaldt Lobelia-sø, med store mængder af porse ved bredden. Søen tørrer indimellem ud. Området omkring søen har siden 50’erne været administrativt fredet. Men fredningen er nu ophævet, fordi hele området er ved at gro til i nåletræ og birk, hvilket er kraftigt medvirkende til at dræne den fine sø for vand.
6. Horneks Odde
Traver du en tur ud til Horneks Odde, oplever du nordkystens mest fremtrædende odde. Straks du når frem, vil du se en mængde store sten, som ligger i vandkanten. Du kan ofte i stille vejr være heldig at se sæler, der ligger og hygger sig på stenene. Her er også et meget rigt fugleliv, så det er værd at tage kikkerten med.
7. Stenhuset
Ved Horneks Odde ligger Stenhuset, som blev bygget i 1930’erne og var beboet af private indtil 2002. I dag kan du se en lille udstilling om kyst og hav i Stenhuset. Her er også toilet, som er åbent i sommerhalvåret.
8. Hummerhytten ved Horneks Odde
I gamle dage – i begyndelsen af 1900-tallet og frem til omkring 1950’erne brugte Læsøs fiskere små hytter ved Horneks Odde. Hytterne var fiskernes andet hjem, her var køjer, bord, stol og en kedel, så fiskerne kunne koge sig en kande kaffe. Fiskerne brugte mange timer dagligt i forårs- og sommermånederne på at fiske fra deres joller og røgte deres tejner. En tejner er en slags kombineret ruse og fælde, der bruges til at fange hummere. Når fangsten var i hus, tog de til Vesterø og solgte den der. Derefter gik turen tilbage til Hummerhytterne ved Horneks Odde, så de var klar til at røgte garn igen næste dag. Frem til 1850’erne var der ved Horneks Odde mindst otte af disse hummerhytter, som alle var bygget af drivtømmer og andre materialer, som havet havde skyllet op på stranden.
I dag er der to hytter tilbage. I den ene har Læsø Museum en lille udstilling.
9. Hvide Bakker
Hvide Bakker er en af Læsøs dejligste badestrande, som har Klitplantagen og klitheden i ryggen. Udsigten mod Nordre Rønner fra de ret høje klitter her ved Hvide Bakker er formidabel. Du kan nemt komme hertil, da der er p-plads lige neden for klitterne. Der er i øvrigt også borde og bænke og toiletter, som er åbne i sommerhalvåret.
10. Læsøstenen
Lidt vest for Storedalsvej inde midt i Læsø Klitplantage finder du Læsøstenen. Den blev rejst på Skovens Dag i 1998 netop på det sted, hvor man mener, at Læsø steg op af havet for 3.000 år siden for at blive en siden så elsket ø i Kattegat.
11. Skansen
Ved Storedal få hundrede meter øst for parkeringspladsen ligger et imponerende fredet fortidsminde, et forsvarsværk. Skansen, hedder fæstningsanlægget, der er 100 x 40 meter stort. Det er endnu lidt af et mysterie, hvornår anlægget er fra, og hvad det konkret blev brugt til. Men da det ligger strategisk lige der ved bugten, hvor vandet er dybest, og skibe derfor kan komme tæt på land, formoder man, at der må være tale om et fæstningsanlægs af en slags.
Før i tiden mente man, at Skansen stammede fra Englandskrigene i begyndelsen af 1800-tallet, hvor beskrivelser fortæller, at der i området lå en skanse med to kanoner og et signalhus. Men anlægget virker lovlig stort til så beskedent et formål, forklarer Læsø Museums Årsskrift fra 2010.
Det er heller ikke sandsynligt, at det stammer fra Anden Verdenskrig, forklarer Årsskriftet videre. Tyskerne planlagde godt nok en kanonstilling ved Højsande med kanoner skulle kunne række helt over til den svenske kyst og dermed forhindre allierede skibe i at sejle gennem Kattegat. Men Højsande ligger et stykke øst for Storedal, og der er intet, der tyder på, at tyskerne også skulle have bygget ved Storedal.
Til gengæld kan den måde, som anlægget er anlagt på, tyde på, at det stammer helt tilbage fra før Englandskrigene. Fremspring mod sydøst og sydvest har vinklede former, som tyder på, at anlægget er fra en gang efter slutningen af 1500-tallet, da hældende skansevolde og vinklede former blev almindelige i Danmark.
Dengang var Danmark ofte i krig mod Sverige, og måske kan anlægget stamme fra stridigheder mod broderfolket. Der er flere muligheder. For eksempel mener man, at et par hundrede soldater var stationeret på Læsø under den to år lange Torstensson-krig fra 1643-45. I slutningen af 1650’erne skulle en gruppe svenskere efter sigende være gået i land på Læsø for at plyndre øen. Men om de også har anlagt et fæstningsanlæg for at kunne blive længe på øen, er ikke til at sige. I 1658 under forhandlinger mellem Sverige og Danmark – dem, der førte til Roskildefreden i 1658, forlangte svensken at få Læsø.
Men som alle ved, forblev Læsø dansk.
12. Redningshuset
Lidt øst for Storedal finder du Redningshuset i Lilledal. Det meget smukke og traditionelt byggede hus blev bygget i 1891. I dag bliver huset ikke længere brugt som redningshus, men en udstilling indendøre fortæller om redningsvæsenets historie og om den omliggende natur.
Andre statslige arealer på Læsø
Foruden Læsø Klitplantage ejer staten tre arealer på Læsø med smukke og særprægede naturtyper, som er et besøg værd.
Rønnerne
Det store, vidtstrakte lavtliggende strandengområde, som ligger på det sydlige Læsø, hedder Rønnerne. Området består af – som navnet siger - større og mindre rønner, øer, der er skilt fra hinanden af smalle strimer af vand. Yderst ligger Hornfiskrøn, som er den yngste af rønnerne.
Hver dag året rundt nyder turister udsigten over Rønnerne. Turisterne står i det udsigtstårn – med indlagt kikkert -, der er bygget i udkanten af området og derfra har de et storslået udsyn over de små tuer og lavninger, der på afstand alene adskiller sig på farverne. Når man træder ud på Rønnerne – man må gerne gå ind gennem lågerne, selvom dele af området er indhegnet – kan man se, at farveforskellene skyldes de meget forskelligartede strandengsplanter, der trives henholdsvis på tuerne og i de våde lavninger på den ene og den anden side af tuerne.
Når de mange turister vælger at besøge netop dette udsigtstårn, skyldes det, at tårnet ligger lige ved siden af Læsø Saltsyderi, og at Rønnerne netop er stedet, hvor saltsyderne pumper det vand op, som de bruger til at fremstille sydesaltet af. Havvandet omkring Læsø rummer ca. to procent salt. Men de helt særlige geologiske forhold netop her på Rønnerne gør, at grundvandet under strandengene mod syd kan indeholde helt op til 13 procent salt. Rønnerne har derfor gennem generationer været afgørende vigtig for læsøboerne. Allerede i 1100-tallet betalte læsøboerne deres skat til kirken i form af salt.
Rønnernes undergrund er ler med store sten, som blev aflejret i havet i istiden. Stenene, som blev ’skubbet’ hertil af isbjerge, der løsnede sig fra isen ved Sveriges kyster, kan du stadig se i dag. De ligger spredt i området som en smuk afveksling i det flade landskab. Når stenene i dag er synlige, skyldes det, at den ler, som lå omkring dem i istiden, siden er blevet spulet bort af havet.
Området bliver større og større, fordi landet her stadig hæver sig op af havet. Selvom hastigheden ikke er voldsom – op mod 5 mm om året på de hurtigst voksende områder – er det den hurtigste landhævning, der kendes i Danmark.
Sydvesten
I det sydvestlige hjørne af Kattegatøen får besøgende en fantastisk nærmest ’stribet’ udsigt. Stå på parkeringspladsen for enden af vejen og nyd synet af den grøn-gule lave vegetation med en bagvedliggende stribe af det blå Kattegat, og bagved igen endnu en stribe land, den langstrakte ø Stokken, og bagved igen er der mere Kattegat.
Når du går omkring i området, vil du måske fornemme at noget mangler i naturen. Træer, er svaret. Hele området er strandeng og hede uden så meget som et eneste træ.
Det lange vådområde er ynglested for flere vadefuglearter, og masser af fugle på træk holder rast her.
Hele området på 400 hektar er fredet, de 330 hektar er ejet af staten.
Østenden af Læsø – området med de særprægede navne
Herude længst mod øst på Kattegatøen med 266 hektar fredet området finder du et stort smukt klitterræn med et væld af spøjse navne på lokaliteter. Terrænet er formet tilbage i 16-1700-tallet, da sandflugten hærgede Læsø, og det strækker sig fra Jegens Odde i nord over Danzigmann og Syrodde til Bløden Hale og Knotterne i syd.
Havet gnaver endnu af øens nordkyst og fragter det tyggede materiale rundt om øen, så det kan fæstne sig på den sydlige læside. Derfor bliver Bløden Hale og Knotterne stadig større. Man regner med, at Bløden Hale er det sted i Danmark, hvor der sker den største tilvækst af nyt land. Gennem de seneste op mod 15-20 år er Bløden Hale vokset gennemsnitligt fem meter mod syd hvert år.
Ved Danzigmann kan du opleve en meget markant, smal klitrække, som visse steder når op mod 12 meter i højden og er tilplantet med hjælme.
Syrodde, som er Læsøs nordøstligste punkt, er dækket af lave klitter og strand mod Kattegat. Bag ved klitterne er det fantastiske hedelandskab, som er domineret af revling og indimellem også hjælme og smalbladet høgeurt.
Der er et fantastisk rigt fugleliv på Bløden Hale og Knotterne, og derfor er begge lokaliteter og desuden farvandet syd for Læsø udpeget til internationalt fuglebeskyttelsesområde ifølge både EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konvention. Bløden Hale er et langstrakt stykke land, der som sagt bliver længere år for år, fordi jord og sand bliver fragtet fra nordkysten hertil. Langs Bløden Hales østside vil du opleve at klitrækken rejser sig markant, og at stranden på den ene side er forblæst, mens en strandeng har udviklet sig på den beskyttede side at klitrækken.
Du kan se over på Knotten, som er en ubeboet ø, der er adskilt fra Bløden Hale af en dyb rende, der kaldes Slusen.
Der er et fantastisk rigt fugleliv på både Bløden Hale og Knotterne, og derfor er begge lokaliteter og desuden farvandet syd for Læsø udpeget til internationalt fuglebeskyttelsesområde ifølge både EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konvention.
Kærene
Kærene er et 148 ha stort fredet område midt på øen. De er det største hedemoseareal i Danmark og dækker hele området mellem Vesterø Havn i vest, Byrum i Syd og afgrænses mod nord af Læsø Klitplantage.
Området ligger på en strandterrasse, som er dannet i perioden mellem yngste bronzealder og ældste jernalder over en periode på 500-1000 år. De gamle krumodder i terrænet er i dag lyngbeklædte højderygge i det ellers våde og sumpede område. De mange søer i området blev dannet som salte strandsøer og laguner. Men da søerne med tiden helt mistede forbindelse til Kattegat, er de i dag ferskvandssøer.
Det spændende moseområde er hjemsted for en mængde sjældne planter. Og både tranen og stor regnspove yngler her.