Dyr og planter ved Rubjerg Knude

Læs om dyrene ved Rubjerg

Fugle i havtornen

Da havtornen er stort set ugennemtrængelig for mennesker og dyr, er det et godt og trygt sted for fugle. En del fugle er derfor knyttet til busken og yngler ved Rubjerg: Sanglærken, solsorten, gulspurven, stenpikkeren og sjaggeren blandt andre. Også den rødryggede tornskade søger i krattet, men det sker af en lidt anden årsag, som kan virke ret makaber. Den spidder sit bytte på havtornens torne og lader dem sidde her, til den bliver sulten. Derfor kan man se insekter og sjældnere små fugleunger og mus, der er spiddet på tornene. På en regnvejrsdag kommer den rødryggede tornskade tilbage til sit spisekammer og tager for sig af retterne. 

Fugle i selve klinten

Digesvaler i klintvæggen ved Rubjerg Knude

Det er gået ned ad bakke for bestanden af digesvaler i Danmark. Men denne landets mindste svale bygger rede i klinten ved Rubjerg. Se efter små huller. 

Rovfugle

Musvåge på sneen ved Rubjerg Knude


Fra sidst i marts til først i juni er der især på dage med østenvind gode muligheder for at se trækkende rovfugle. Det er blandt andet spurvehøg, musvåge og fjeldvåge. En sjælden gang er her også fiskeørn og falke. 

Hav- og kystfugle

Traver man ud til Rubjerg efter et stormvejr, kan man være heldig at se de atlantiske fugle: kjoven, mallemukken og lomvien, som ellers mest har gjort Bulbjerg sydpå kendt.
 

Firbenede

En række firbenede holder til i klitplantagen. Det er ræve, harer og rådyr.

Rådyr kan ses i og omkring klitplantagen - her en spidsbuk i sommerpels

Krybdyr

Man ser dem sjældent, men de er her: hugorme og firben. Gå forsigtigt en varm dag og kig godt efter på de varme pletter i læ for vinden.

Insekter og sommerfugle

I klitplantagen findes insekter, som er almindelige ved de danske kyster for eksempel mariehøns, rejnfanbladbille og tusindben. Også de almindeligste sommerfugle ser man her, blandt andet admiralen og nældens takvinge.

 

Nældens takvinge ses ofte i klitplantagen

Læs om planterne ved Rubjerg

Området ved Rubjerg Knude og Lønstrup Klint er europæisk Natura 2000-område og udvalgt til habitatområde for at beskytte de særlige planter og naturfænomener, som findes her. De planter, der kan klare sig i vind, udtørring og den salte luft, kan opdeles i kategorier alt efter hvilken plantezone, de lever i. De mest hårdføre lever nærmest havet i den hvide klit: blandt andet hjælme, marehalm, følfod og bidende stenurt. Lidt længere inde i landet er grønsværsklitten med blandt andet rød svingel, havtorn, hyld, vild gulerod og sand-arve. Og længst væk fra havet i plantagen lever orkideer, korbær, klitrose og harekløver.

Læs mere om Natura 2000 her: Natura 2000 planer

Orkideer

Hollands Hullæbe blomstrer i august i klitplantagen


Rubjerg Klitplantage er kendt som et formidabelt sted for orkidé-elskere. Her er blandt andet Danmarks formentlig største bestand af orkideen hollandsk hullæbe. Desuden kan man finde rød hullæbe, som ellers kun findes på Møn, hjertebladet fliglæbe, ægbladet fliglæbe, pukkellæbe, skov-hullæbe og knærod. De fine sarte orkideer er alle fredede. De blomstrer i juli og august. 

Hjælme

Sandhjelme Sandhjælme er ikke nok til at stoppe de store vandreklitter ved Rubjerg Knude


Hjælme, ammophila, der plantes for at mindske sandflugt, er meget almindelige i klitter og på sandstrande langs både Vesteuropas og Middelhavets kyster – også her ved Rubjerg. Det er en kraftig og høj græsart, som har grågrønne blade og småaks, og som ofte står side om side med marehalm. Det gør den også her.

Marehalm

Marehalmen, Leymus arenarius, er en art af græsfamilien med krybende jordstængler, der holder på sandet og begrænser sandflugt ved den blæsende Vestkyst – blandt andet her ved Rubjerg. Marehalm er et meterhøjt græs med stive blade og aks, der kan blive op til 30 cm lange.

Havtorn

Den kendes efterhånden af enhver dansker som havtorn. Men den kaldes også sandtorn, strandpil, sandtidse, ørkenbusk og Hippóphaë rhamnoídes. Havtorn er en to-tre meter høj busk med smalle skinnende blade og de karakteristiske orange bær i september. Busken er nøjsom og lever derfor godt på egnens magre jorde. Havtornen var i øvrigt en af de planter, som fandt fodfæste ved Rubjerg allerede efter den seneste istid.

Hulkravet kodriver og Nikkende kobjælde

Nikkende kobjælde Nikkende kobjælde nikker i blomst, men rejser sig op efter afblomstringen


Den kønne, gule hulkravet kodriver er forholdsvis nem at få øje på fra stierne i klitplantagen og ikke mindst på de åbne flader, der afgræsses af får, uden for plantagen. Her blomstrer den ofte sammen med nikkende kobjælde i det tidlige forår helt fra maj.