Historie
Historien om Boller-skovene er også historien om Boller Slot. Selv om Boller Slot ligger ned til Horsens Fjord, lå slottets skove spredt over et stort område mellem Horsens Fjord og Vejle Fjord. Selv Staksrode Skov [link] tæt ved Rosenvold Gods ved Vejle Fjord var en del af Boller-skovene.
Skovene havde stor betydning for skiftende ejere af Boller Slot. Godsejeren hentede brændsel og bygningsmaterialer, hans fæstebønder hentede både brændsel og gærdsel (grene til risgærder), ligesom de har ladet deres svin æde olden i skovbunden. Men endnu vigtigere var skovene som indtægtskilde i form af jagt, skovhugst og savværker. I lange perioder var Horsens afhængig af brænde og tømmer fra Boller-skovene – husene skulle varmes op om vinteren, og pottemagere og bagere havde stort behov for brænde til deres store ovne. Især i 1700-tallet var det småt med skove omkring Horsens, hvor bl.a. Lindskov var fældet og forvandlet til krat. En opgørelse fra 1770 viser, at der blev fældet 33.293 rummeter træ det år. Men også langt op i 1900-tallet – og især under verdenskrigene – var det Boller-skovene, der måtte holde gang i de utallige skorstene på Horsens-egnen.
Mange konger har boet som gæster på Boller Slot. Kong Frederik 2., Christian 4., Frederik 4. og Christian 8., og det var ikke blot at støve lysekronen af og rede dobbeltsengen i gæsteværelset, når kongen kom på besøg. Da Christian 8. i 1844 tog ophold i nogle uger i september på Boller Slot, var det med dronningen og et følge på 84 personer til at sikre majestæten den fornødne opvartning. Så det blev nødvendigt at inddrage forpagterens, præstens, degnens, møllerenkens og skovriderens boliger til hoffets embedsmænd og tjenerstab.
De mange kongeophold kan være årsagen til, at herregården blev opgraderet til et slot i folkemunde. En anden forklaring kunne også være, at et slot sælger flere billetter end en herregård. Derfor blev det til Boller Slot, da De Danske Sygekasser indrettede stedet til et rekreationshjem i 1931. Det antyder i hvert fald Annette Hoff, som har skrevet bogen ”Boller Slot i 650 år”.
Fru Gyldenstjerne og hr. Rosenkrantz byggede stort
Man ved ikke meget om Bollers første tid, men den første ejer var den holstenske ridder Otte Limbek i 1350. Han lod bygge en befæstet gård i et vådt område ved skoven ned til fjorden. Materialet fra voldgraven blev brugt til borgbanken. Senere blev gården overtaget af Mogens Munk og dernæst Rosenkrantz-slægten.
Det firefløjede slot, som vi kender Boller Slot i dag, blev bygget i flere etaper i løbet af 1500-tallet af ægteparret Holger Ottesen Rosenkrantz (1517-1575) og Karen Gyldenstjerne (1544-1613). Dengang så det endnu mere eventyrligt ud med to runde og et 8-kantet trappetårn med kegleformede tage. De blev senere revet ned, men tilsvarende trappetårne kan ses ved Rosenvold Gods, der blev bygget af Karen Gyldenstjerne efter mandens død i 1575. Det var faktisk også Karen Gyldenstjerne som i 1588 fuldendte Boller Slots firefløjede hovedbygning.
Ellen Marsvin og Kirsten Munk
Otte Christoffer Rosenkrantz (1569-1621) – søn af Holger Rosenkrantz og Karen Gyldenstjerne - efterlod Boller Slot som et stort fallitbo ved sin død. Han havde kautioneret for andre adelsfolks dårlige lån, og i stedet optaget dyre lån på det holstenske lånemarked. Derfor rykkede Ellen Marsvin (1572-1649) ind på Boller Slot, og finansieringen kom fra svigerfar, kong Christian 4. (1577-1648), der kunne bruge Boller Slot som enkesæde for Kirsten Munk – kongens hustru ”til venstre hånd”. Kirsten Munk (1598-1658) fik 10 børn med Christian 4., men det yngste barn havde sandsynligvis en anden far, nemlig rhingreve Otto Ludwig af Salm, som Kirsten Munk havde en affære med. Samtidig låste hun soveværelsesdøren for Christian 4. til hans store fortørnelse. I 1630 overdrog kongen Boller og Rosenvold til Kirsten Munk, mens hendes mor, Ellen Marsvin, blev tvunget til forlade det. På det tidspunkt havde hun et elendigt forhold til sin eneste datter, og hun fjernede hele indboet og alt, hvad der kunne fjernes fra bygningerne.
Staten køber Boller Slot
I 1664 blev Boller Slot købt af Mogens Friis (1623-75), og slottet hørte i perioden helt frem til 1930 under grevskabet Frijsenborg. Ved en ombygning af Boller Slot i 1759-1769 af Erhard Wedel-Friis var trappetårne blevet umoderne – de hørte renæssancen til. I stedet var det blevet moderne at placere trapper inde i bygningerne, og derfor blev trappetårnene revet ned, og Boller Slot fik nogenlunde det udseende, det har i dag.
I 1923 arvede Agnes Louise Sophie (fra grevskabet Frijsenborg) Boller Slot. Men hun havde i 1912 giftet sig med Bernstorff-Gyldensteen og var grevinde på Gyldensteen Gods på Nordfyn. Hun solgte slottet til den danske stat i 1930, hvor Boller Slots jord blev udstykket til 61 husmandsbrug - en af Danmarkshistoriens største udstykninger. De Danske Sygekasser købte slottet, som blev ombygget til et rekreationshjem, hvor folk kunne komme til kræfter efter lang tids sygdom. Og det var faktisk først i den forbindelse, at godset skiftede navn til Boller Slot.
De Danske Sygekasser fik aldrig økonomi i rekreationshjemmet, og det blev i 1965 solgt til Horsens Kommune, der havde hårdt brug for plejehjemspladser. Boller Slot viste sig især velegnet til demente ældre, men måtte alligevel lukkes i 2012, hvor det ikke længere levede op til moderne standarder.
Boller Slot bliver udlejningsejendom
I 2015 købte Peter Vognsen Nørgaard slottet af Horsens Kommune. Sammen med sin familie var Peter Vognsen Nørgaard cyklet forbi Boller Slot i 2013, hvor han så, at slottet var til salg. Familien bor på godset Taarupgaard ved Hjarbæk Fjord ved Viborg, men han besluttede sig alligevel for at købe Boller Slot og indrette det til lejeboliger. Prisen var blot 2 mio. kr., men med i købet var også en del forpligtelser ved renoveringen af det fredede slot. Renoveringen er sket i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og arkitektfirmaet Baumann Boe-Whitehorn Arkitekter, der også har arbejdet med renovering af Harteværket i Kolding og Amalienborg. Under renoveringen er der bl.a. fundet og renoveret kalkmalerier fra den tid, da slottet blev bygget.
I alt er der indrettet 10 lejligheder på Boller Slot. Den mindste er på 106 m² og den største er 413 m².
Tidslinje
1350:
Den holstenske ridder Otte Limbek bygger en befæstet gård med voldgrave ved Horsens Fjord.
1499:
Staksrode skov kommer under godset Boller, der nu har 30 navngivne skove eller skovparter.
1588:
Efter flere årtiers udvidelser og ombygninger står Boller færdig med en firefløjet hovedbygning.
1621:
Otte Christoffer Rosenkrantz dør og efterlader et fallitbo. Kong Christian 4. køber Boller til enkesæde for sin hustru "af venstre hånd", Kirsten Munk. Hendes mor, Ellen Marsvin, flytter ind og bestyrer godset.
1630:
Kong Christian 4. bliver hanrej og skilles fra Kirsten Munk. hun flytter ind på Boller. Moderen flytter ud og fjerne al indbo.
1664:
Boller med tilhørende skove købes af Mogens Friss, der senere danner grevskabet Frijsenborg.
1769:
Erhard Wedel-Friis færdiggør en ombygning. Trappetårnene rives ned, og Boller får det udseende, vi ser i dag, borset fra at det har været pudset og hvidkalket.
1770:
Boller-skovene leverer 33.293 rummeter træ på blot et enkelt år.
1805:
Fredskovsforordningen forsøger at redde de ødelagte danske skove, som kun dækkede godt 3% af Danmarks areal. Landbrug og skovbrug adskilles, så heste, køer og grise ikke længere kan græsse eller æde olden i skovene. Dige og grøfter ses stadig tydeligt i Boller Nederskov ved Horsens Fjord.
1930:
Boller sælges til den danske stat. En del af jorden udstykkes til 61 husmandsbrug på hver godt 10 tdr. land.
1931:
De Danske Sygekasser køber hovedbygningen, der nu officielt får navnet Boller slot. Her indrettes et rekreationshjem.
1965:
Horsens Kommune køber Boller Slot og indretter plejehjem.
1989:
Horsens Havebotaniske Forening overtager pasningen af den flotte slotshave.
2012:
Horsens Kommune lukker plejehjemmet og sætter Boller Slot til salg.
2015:
Peter Vognsen Nørgaard køber Boller Slot for 2 mio. kr.
2017:
Boller Slot står færdig med 10 nyrenoverede lejligheder til udlejning.