Find vej
Selve Boller Slot med slotspark og skov ned til Horsens Fjord ligger kun 4 km øst for Horsens. Der er cykelsti (Bollerstien) fra Horsens langs fjorden.
Skoven langs fjorden hedder Boller Nederskov, og herfra er der ca. 1 km sydpå til Boller Overskov, Klokkedal og Rold Skov. Ca. 5 km syd for Boller Slot ligger Bjerge Skov, der med 280 ha. (næsten 3 km²) er den største af Boller-skovene.
Kærskov og Dallerup Skov ligger lidt for sig selv langs Vejlevej – 7 km syd for Horsens.
Offentlig transport
Boller Slot, Boller Nederskov, Boller Overskov, Klokkedal og Rold Skov kommer man til på 15 min. med busrute 104 fra Horsens Trafikterminal. Kører mod rutebilstationen i Juelsminde. Stå af i Boller – herfra er der en kort gåtur.
Bjerge Skov kommer man til med busrute 105 fra Horsens Trafikterminal. Kører mod rutebilstationen i Juelsminde. Stå af i Bjerre – herfra er der en ca. 2 km gåtur østpå ad Bjerre Skovvej.
Kærskov og Dallerup Skov kommer man til med busrute 202 fra Horsens Trafikterminal. Kører mod Vejle Trafikcenter. Stå af på Vejlevej/Ølstedbrovej. Gå østpå ad skovvejen Kærsholmvej.
Find præcis køreplan på Rejseplanen.
Parkering
På kortet til venstre kan du se parkeringspladser i Boller Skovene. Der må ikke køres på skovvejene.
Se parkeringspladserne på UdiNaturen-kortet
Boller Nederskov: Parkér på Boller Slotsvej ca. 300 meter vest for Boller Slot eller på P-pladsen ved indgangen til slottet.
Boller Overskov: Parkér på Nordrevej enten ved hundeskoven i den sydlige del eller i den nordlige del af skoven.
Klokkedal: Parkér på Bollervej tæt ved Klokkedal Mølle. Der er også p-plads på Klokkedalsvej i den sydlige ende af dalen.
Bjerge Skov: Parkér på Bjerre Skovvej tæt på skovsøen Elverdam. Der er flere p-pladser i skoven langs Bjerre Skovvej – bl.a. ved fugletårnet ved Bjerre Engsø. En alternativ måde er også at parkere ved Purhøj, Purhøjvej, med en fantastisk udsigt over hele området.
Rold Skov: Parkér på Bollervej i den nordlige del af skoven.
Kærskov: Parkér på Kærskovhældevej tæt på Vejlevej.
Dallerup Skov: Parkér på Ørnstrupvej midt i skoven.