Historien om Engelsholm Skov er også historien om Engelsholm Slot. Oprindeligt hørte området til kronen (kongen), men i 1452 byttede rigsråd Timme Nielsen Rosenkrantz sig til en stor gård i Nørup sogn. Rosenkrantz købte straks mere jord på egnen, og efterhånden blev det til et pænt gods, som var i slægtens eje – dog gift ind i Lange- og Brahe-slægten - helt frem til 1725.
Erik Lange (den yngre, 1553-1613) arvede gården i 1572 sammen med en stor formue. Adelsmanden Erik Lange blev en del af astronomen Tycho Brahes videnskabelige miljø på Uranienborg, og han giftede sig med søsteren Sophie Brahe. Desværre var Erik Lange også besat af ideen om at fremstille guld, og da alkymien ikke lykkedes, endte han i bundløs gæld og blev det meste af livet forfulgt af kreditorer.
Erik Lange blev tvunget til at sælge gården, og den gik i 1590 til svogeren Knud Brahe, som havde store planer med ejendommen. Det var Knud Brahe, som byggede Engelsholm Slot, og allerede i 1593 kunne han flytte ind i et nyt, smukt renæssanceslot på et gammelt voldsted ved bredden af Engelsholm Sø. Engelsholm Slot blev tegnet efter et forbillede, nemlig slottet Ancy-le-Franc i Bourgogne i Frankrig. Det blev dog en noget mindre version med en rektangulær hovedbygning med fire kvadratiske hjørnetårne.
Lichtenberg og løgkuplerne
Engelsholm Slots mest karakteristiske element – de fire løgkupler på hjørnetårnene – er dog en idé formet i hovedet på en købmand fra Horsens, Gerhard Hansen (1697-1764). Dog ikke en helt almindelig købmand Hansen. Det hed sig dengang, at Gerhard kunne ride fra Horsens til Engelsholm uden at forlade sin jord.
Gerhards mor døde i barselssengen, og han blev fra 14 års alderen opdraget hos morbror Heinrich Lichtenberg i Flensborg, og derefter kaldte han sig for Gerhard Hansen de Lichtenberg. Han blev kompagnon med både sin far og morbroren, og ved handel og gennem sit ægteskab med Bodil Hofgaard (1711-1795) opbyggede Lichtenberg sig en formue, som han investerede i jord og godser under landbrugskrisen i 1730'erne, hvor jord var billig. I 1732 købte han Engelsholm Slot. Senere også Kjeldkær, Haraldskær, Merringgård, Ussinggård og Serridslevgård. Han steg hurtigt i graderne og blev adlet i 1735 under navnet de Lichtenberg.
På Engelsholm Slot startede de Lichtenberg en større ombygning og modernisering, og det var ved den anledning, at hjørnetårnene blev forsynet med løgkupler. Samtidig blev der bygget en trelænget avlsgård og anlagt en barokhave med symmetrisk anlagte bede, plæner og damme. Hans kærlighed til løgkupler bevirkede også, at kirkerne i Nørup og Bredsten hver fik en løgkuppel på toppen af kirketårnene.
I 1754 overdrog han Engelsholm til svigersønnen Christen de Linde, som solgte det videre i 1770.
Højskolen
De næste 150 år blev en deroute for Engelsholm Slot, der i 1931 blev overtaget af kreditforeningen Jysk Landhypothekforening og udstykket til 16 husmandsbrug og et mindre gårdbrug i resterne af avlsbygningerne.
I 1939 blev slottet købt på tvangsauktion af to højskolelærere, Sune Andresen og Frede Bording, der året efter startede en ny højskole på Engelsholm Slot. Lige siden har slottet og avlsbygningerne fungeret som Engelsholm Højskole, der blev en selvejende institution i 1952.
Der var et lille intermezzo under 2. Verdenskrig, hvor Engelsholm Slot blev beslaglagt af tyskerne, som brugte slottet som indkvartering af tyske flyveofficerer fra Fliegerhorst Vejle (Vandel Flyveplads).
Læs mere om 2. Verdenskrig og flyvepladsen
Staten køber skoven og søen
I de første år som højskole blev også skoven og søen solgt fra, og denne gang var det den danske stat, som var køber. Derfor er det i dag Naturstyrelsen, som plejer og passer Engelsholm Skov og Engelsholm Sø.
I begyndelsen af 1990’erne var der massive algeopblomstringer i Engelsholm Sø pga. for mange næringsstoffer fra både slot og landbrug. I 1992-96 blev der fisket næsten 23 tons skaller og brasener op af søen, og i 2006 endnu 11 tons. Hensigten var at forbedre vandmiljøet og skabe en bedre balance mellem søens rovfisk og fredfisk og skabe en god cirkel med mere dyreplankton og færre alger. Det har foreløbig resulteret i en mere klarvandet sø, og det er endda muligt at bade i søen.
Se muligheder for badning og andre aktiviteter
I 2009 blev Gerhard Hansen de Lichtenbergs gamle, monumentale barok-akse fra 1737 genskabt med terrasse-haver og trappeanlæg omkring Engelsholm Slot. Projektet blev støttet med 6 mio. kr. af Realdania med det formålet at skabe større sammenhæng mellem fortid og nutid.
Naturstyrelsen har også i Dyrehaven forsøgt at genskabe sigtelinjerne fra slottet og barokhaven langs de brede alléer som Paradegangen og Nørupgangen. Hvad der er tilbage af nøddehaven og frugthaven forsøges også bevaret.
Tidslinje
Ca. 18.000 f.v.t
Engelsholm Sø opstår i en tunneldal skabt af smeltevand fra isranden under sidste istid
1492
Rigsråd Rosenkrantz bytter sig til en stor gård ved Engelsholm Sø, der tidligere var ejet af kronen
1593
Knud Brahe - astronomen Tycho Brahes bror - indvier det nybyggede Engelsholm Slot
1732
Gerhad Hansen de Lichtenberg, købmand i Horsens, køber Engelsholm.
1737
Lichtenberg restaurerer slottet og tilføjer de fire løgformede kupler på tårnene. Barokhaven skabes.
1931
Kreditforeningen Jysk Landhypothekforening overtager Engelsholm Slot og udstykker jorden til 16 husmandsbrug og et mindre gårdbrug i en del af den gamle avlsgård.
1939
Engelsholm Slot går på tvangsauktion, og det bliver købt af to højskolelærere, som året efter starter Engelsholm Højskole.
1943
Staten køber Engelsholm Skov og Engelsholm Sø
1952
Engelsholm Slot brænder, men det bliver hurtigt restaureret
1996
Vandmiljøet i Engelsholm Sø er forbedret efter opfiskning af 23 tons skaller og brasener
1999
En orkan vælter en stor del af træerne i Vesterskoven
2009
Dele af barokhaven fra 1737 genetableres. Voldgrave og broer restaureres