Dyr
På vandreture i Gødding Skov kan man være heldig at se rådyr, dådyr, krondyr, grævling, skovmår og ræve. Og i den sydlige del ved Vejle Å er der kommet flere oddere, selv om de var helt forsvundet i ådalen i 1994.
Antallet af rådyr og krondyr har været i kraftig vækst det seneste årti, og det skyldes ikke mindst de mange nye unge træer efter stormfaldet i 1999. De unge træer skaber et godt dække for dyrene.
Grævling
Skoven har også mange grævlinger, og de er forholdsvis lette at spotte på forårsaftener nær deres huler. Grævlingegrave har ofte en fure ved indgangen, og så ligger der som regel lidt redemateriale som græs og blade nær indgangen. Grævlinger begynder deres jagt på føde om aftenen omkring skumringstid, hvor de snøfter rundt nær deres grave. Vil man se dem, gælder det om at sikre sig lidt modvind i retningen fra grævlingernes huler, for de har en utrolig god lugtesans. Til gengæld ser de dårligt.
Oliebille
Hold også øje med de sjove oliebiller. Den blå art findes i Gødding Skov, især på steder, der bliver varmet godt op af solen. Oliebiller, der kan blive op til 5 cm lange, kravler ofte på jorden i det tidlige forår. Hunnen kan lægge klynger af op til 1000 æg. Når de udklækkes til larver, kan de via blomster hægte sig på bier, som intetanende fragter larven hjem til boet. Her gør larven stor skade ved at spise biernes æg og honning.
Læs mere om krondyr, rådyr, dådyr, ræve, grævlinger og skovmår i Miljøstyrelsens artsleksikon.
Hvad der er observeret af dyr og planter i Gødding Skov registreres bl.a. hos Danmarks Fugle og Natur.
Fugleliv
Mange fuglearter har fast bopæl eller er på gennemrejse i Gødding Skov. Blandt typiske observationer er ravn, krage, musvåge, skovskade, men også sortspætte, grønspætte, stor flagspætte, stor hornugle, rød glente, topmejse, sortmejse, stor tornskade, grønisken, lille korsnæb, gulspurv m.fl.
Langs Vejle Å yngler vandstæren, og du kan også være heldig at se isfugl, sumpmejse og bjergvipstjert.
Læs mere om fuglearterne i Miljøstyrelsens artsleksikon
Fugleinteresserede kan også gå ind på dofbasen hvor der ofte indrapporteres fugleobservationer i området:
Planter
Med navnet Gødding Skov kunne man tro, at der er tale om en bid oprindelig skov, der har fået lov at blive stående. Men det er ikke tilfældet. Gødding Skov er akkurat som Frederikshåb Plantage blevet plantet på åbne hedestrækninger i begyndelsen af 1800-tallet. I begyndelsen hed den i øvrigt Gjødding Plantage, men i begyndelsen af 1900-tallet ændredes navnet til Gødding Skov. Plantagen havde vokset sig til at være en skov.
Gødding Skov er inde i en ganske stor forandringsproces, der dels skyldes orkanen i 1999, og dels skyldes Naturstyrelsens ændrede fokus, der gør skovdrift lidt mindre vigtigt, mens udviklingen af områdets rekreative muligheder og faciliteter forbedres.
Det betyder konkret, at Gødding Skov gøres smukkere og mere varieret i fremtiden med plantning af flere løvtræer, og den proces har orkanen i 1999 fremskyndet ved at vælte ca. 110 ha træer (over 1 km²). Gødding Skov har i øvrigt en bedre jordbund end mange andre af Naturstyrelsens plantager i området. Skoven er kendt for nogle af Sydjyllands højeste og største sitkagraner, douglasgraner og ædelgraner. Løvtræ trives også godt, men har en lavere vækst end der ellers ses i Østjylland.
Store partier af Gødding Skov er stadig helt unge. Imellem de unge træer stikker enkelte gamle stammer op (såkaldte overstandere) af træer, der overlevede orkanen. Skoven bliver fremover drevet naturnært, som de øvrige statsskove.
Det betyder bl.a., at en bevoksning ikke længere fældes på én gang, men at træerne fældes enkeltvis eller i grupper. Der bliver heller ikke plantet så mange nye træer. I stedet skal skoven forynge sig selv, hvilket betyder at frø fra de eksisterende træer, sår sig selv.
Samtidig med at skoven forynges efter stormfaldet, så er sammensætningen af træarter også ændret. Tidligere prægede nåletræer Gødding Skov, men nu er det langt mere blandede bevoksninger af douglasgran, rødgran, sitkagran, lærk og bøg. Nogle steder endda rene løvtræsbevoksninger, som er med til at gøre skoven mere robust ved storme i fremtiden. Det er også planen at introducere andre løvtræarter end bøg for at gøre skoven endnu mere varieret. Nyt er også en stor skovlegeplads (4 på kortet).
Et par projekter, der ligger længere ude i fremtiden, er en udsigtskile fra højderyggen ved Rævebakkevej. Når egetræerne er store nok til at blive stammet op, vil der blive skabt udsigt fra den jyske højderyg og langt ud på den flade Grindsted hedeslette. Et andet projekt er en indhegnet græsningsskov nær Pouls Planteskole (7 på kortet), hvor kreaturer i sommerhalvåret kan bidrage til at holde den del af Gødding Skov lysåbent til glæde for skovbundens blomster og insekter – og gøre de mange røser fra jernalderen synlige.
Vær også opmærksom på den sydligste del af Gødding Skov. Her giver Vejle Ådal en helt anden oplevelse med overdrev, sumpskov og skrænter med gammel skov, der aldrig har været ryddet.