Naturnationalpark Læsø Klitplantage

I Naturnationalpark Læsø Klitplantage kan besøgende få spændende naturoplevelser i en 1.126 ha stor naturnationalpark på statslige arealer.

Læsø Klitplantage / Foto: Lars Ostenfeld

Læsø-området på ca. 1.126 ha består af klithede, klitter, skovbevokset klit, naturligt tilgroet birke- og fyrreskov, skovlysninger, enkelte lavvandede søer samt nåletræsplantage. Området indeholder i dag en række truede og rødlistede arter.

En forholdsvis stor andel af området afgræsses allerede i dag med robuste kreaturer. Der findes et mindre antal indhegninger med sommergræsning.

Området har en voksende dådyrbestand, hvorfor det ifølge aftalen om naturnationalparker skal etableres med et lavt trådhegn.

 

Borgerinddragelse og projektgrupper for Naturnationalpark Læsø Klitplantage

I forbindelse med etableringen af Naturnationalpark Læsø Klitplantage arbejder Naturstyrelsen på nationalt plan sammen med en videnskabelig gruppe og en gruppe af nationale interessenter.

Her kan du læse mere om de nationale arbejdsgrupper.

Den lokale bestyrelse

De lokale projektgrupper bliver erstattet af lokale bestyrelser. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges af miljøministeren efter indstilling fra de organisationer, som i dag er repræsenteret i de 15 lokale projektgrupper. Hjemmesiden bliver opdateret i takt med de lokale bestyrelser nedsættes.

Beskrivelse af bestyrelse

Fakta om Naturnationalpark Læsø Klitplantage

  • Areal: 1.126 ha.
  • Læsø-området består af klithede, klitter, skovbevokset klit, naturligt tilgroet birke- og fyrreskov, skovlysninger, enkelte lavvandede søer samt nåletræsplantage.
  • Området indeholder i dag en række truede og rødlistede arter

Læs mere i faktaarket

Kort over Naturnationalpark Læsø Klitplantage

Nedenstående kort indeholder udkast til afgrænsning af naturnationalparken. Når den politisk godkendte projektbeskrivelse og forvaltningsplan kommer i offentlig høring, vil kortet blive opdateret.

Kontakt

Vibeke Lei Stoustrup
Projektleder, Naturstyrelsen Vendsyssel
vibls@nst.dk
+45 21 72 74 81