Bisonskoven

I en 200 hektar stor indhegning i Almindingen lever en flok europæisk bison. Dyrene hjælper med at skabe en mere mangfoldig natur, fordi de skaber lysninger og uorden i skoven, så flere forskellige dyr og planter kan trives der.

I 2012 blev der sat seks bisonkøer og en bisontyr ud i Bisonskoven. De har efterhånden fået mange efterkommere, og trods en del dødsfald på grund af den europæiske bisons svage genetik er der i 2019 13 bisoner i skoven. Typisk vil man se at størsteparten af bisonerne går sammen i en flok der består af køer, kalve, ungdyr og enkelte tyre, mens voksne tyre oftest går i en eller flere mindre grupper.

Oplev bisonerne

Vi anbefaler, at du sætter mindst en time af, hvis du vil opleve bisonerne til fods. Der er tale om en stor indhegning, så det kan være svært at finde dyrene, og selv hvis du bruger lang tid i skoven er der ingen garanti for at du ser dem. Når du går på opdagelse i Bisonskoven henstiller vi til, at du følger disse regler af hensyn til dyrene og naturen:

  • Bliv på skovveje og markerede vandrestier
  • Hold 100 meters afstand til dyrene (100m = en fodboldbanes længde)
  • Gå aldrig mellem en bisonko og en kalv
  • Det er forbudt at fodre dyrene
  • Kast ikke genstande efter dyrene
  • Undgå at larme og at løbe
  • Hold altid hunden i snor og tæt på dig

Der er også mulighed for at se bisonerne fra bilen, hvis du kører ad Christian X's vej, men chancerne er ikke så gode som hvis du er til fods. Hvis du kører i bil henstiller vi til at du følger disse regler:

  • Kør meget langsomt
  • Bliv i bilen, hvis dyrene kommer tæt på, mens du holder stille
  • Vent med at stige ud af bilen til dyrene er passeret

Er bisonerne farlige?

Vores erfaringer siden 2012 viser, at bisonerne ikke er farligere end tamkvæg. Men ligesom med tamkvæg skal man vise hensyn, særligt i perioden lige efter køerne har født kalve - typisk i juni måned. Hvis du følger "husreglerne" ovenfor bør du ikke få ubehagelige oplevelser med dyrene. Der er 100.000 gæster i bisonskoven hvert år, og vi har kun hørt om en håndfuld episoder hvor nogen har følt sig truet af bisoner, og det har typisk handlet om perioden lige efter fødslen af kalve. Derfor lukker vi også nogle gange for adgang til skoven i et par uger, hvis der er født flere kalve inden for en kort periode.

Bisonernes effekt på naturen

Der er lavet flere forskellige videnskabelige undersøgelser af bisonernes effekt på naturen i Bisonskoven. Resultaterne viser blandt andet, at bisonerne i løbet af få år har medført en øgning i antallet af forskellige plantearter i skoven. Det gør bisonerne ved at skabe en lysere skov, dels ved at æde småtræer og buske, dels ved at tage livet af nogle af de større træer ved at gnave barken af dem. Bisonernes trampen og rumsteren i skovbunden skaber også såbede for planter som ellers ikke ville kunne etablere sig, og deres afføring er næring for insekter og svampe. Vi kan dog også se, at det ikke er al natur bisonerne er gode til at pleje - eksempelvis de våde områder omkring Svinemosen kræver stadig anden pleje, hvis de beskyttede naturtyper skal bevares.

Kort over Bisonskoven

Kontakt

Naturstyrelsen Bornholm

Den europæiske bison

Den europæiske bison er det største vildtlevende pattedyr i Europa. Efter 1. Verdenskrig var samtlige vildtlevende bisoner udryddet på grund af jagt, kun 54 bisoner i forskellige zoologiske haver var tilbage. Siden da har et grundigt avlsarbejde sørget for, at vi nu kan opleve den europæiske bison i naturen igen.

Læs mere om europæisk bison

Natura 2000

Bisonindhegningen ligger i et område, som er en del af EU's Natura 2000-netværk. Det indebærer, at området er levested for en del sjældne arter af dyr og planter, som Danmark er forpligtet til at passe på.

Læs mere om Natura 2000 område nr. 186, Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne

Læs mere om Natura 2000

Forskning i Bisonskoven

Siden bisonprojektet startede i 2012 er der blevet lavet adskillige undersøgelser af bisonernes adfærd, deres effekt på naturen samt af deres turismeeffekt. I skrivende stund (vinter 2019) er der skrevet fem specialer, et bachelorprojekt og en rapport med udgangspunkt i de bornholmske bisoner. 

Se et overblik over forskningsresultaterne

Liv og død i bisonskoven

Ligesom der bliver født bisoner i skoven er der også bisoner som bukker under. Men samlet set er bestanden af flokken vokset, siden de første syv dyr blev sat ud i 2012. I 2019 er der 13 bisoner i skoven.

Den europæiske bison har en ringe resistens mod parasitter, fordi arten er indavlet, da den næsten har været udryddet, og alle nulevende dyr derfor stammer fra kun 12 individer. Derfor har der også været en del dødsfald som følge af især lungeorm i Bisonskoven. Det er gavnligt for europæisk bison som art, hvis det er mere modstandsdygtige dyr, som bringer deres gener videre, og det er en af grundene til, at bisonerne ikke dyrlægebehandles. I stedet afliver vi dem, hvis vi vurderer, at der ikke er chance for at de kommer sig.

Læs mere om bisoner og parasitter