Dyr
Fuglene
Almindingen er rig på alle de almindelige skovfugle som for eksempel bogfinker, solsorte og sangere. Desuden yngler ravn og flere arter rovfugle blandt andet duehøg. Fiske- og havørn optræder kan også ses i området. Ved moserne yngler grågås, trane, rørdrum og mange flere. De bedste fuglelokaliteter er Bastemose og Udkæret.
Vådområdernes dyreliv
I forbindelse med moser og søer findes flere arter padder og krybdyr som hugorm, snog og stor vandsalamander, lige som flere af moserne indeholder lægeigler. Også mange insekter lever ved vandet, som for eksempel den blå pragtvandnymfe, der det meste af sommeren ses i stort antal over Læsåen. Eller den sjældne grøn mosaikguldsmed, som lægger sine æg på vandplanten krebseklo, der vokser i Bastemose, Græssøen og Borgesø. I vandet i Bastemose og enkelte andre moser lever de ligeledes sjældne bred vandkalv og lys skivevandkalv.
Sommerfuglene
Sommerfuglene kan man se i skovens lysninger, helt fra de første citronsommerfugle er på vingerne i det tidlige forår. Hen over sommeren følger de fleste af de kendte arter som nældens takvinge, admiral, kejserkåbe og dagpåfugleøje. Af de mere sjældne arter findes skovperlemor- og engperlemorsommerfugl, som ses fra juni til starten af september.
Rovdyrenes fravær - en fordel for fugle og rådyr
Dyrelivet i Almindingen er også præget af det, der ikke er der: Bornholm mangler de almindelige danske rovpattedyr. Mårdyrene forsvandt af ukendte årsager for mange hundreder eller tusinder år siden, mens ræven uddøde under en skab-epidemi i 1980'erne. Fordi Bornholm er en ø, kan nye dyr kun sjældent indvandre af sig selv. Så i dag er det største oprindelige ”rovpattedyr” det insektædende pindsvin! I Almindingen findes dog også forvildede tamkatte samt mink der stammer fra dyr, som er undsluppet fra minkfarme.
Fraværet af rovdyr sætter sit præg på det øvrige dyreliv: Jordrugende fugle som traner, gæs og andefugle trives uden de naturlige fjender, og bestanden af rådyr er tæt.
Pas på flåter
Der er fundet flåter med TBE-virus i området.
Læs mere om flåtoverførte sygdomme på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Dådyr og bison
I mange år var rådyret det største vilde dyr på Bornholm. Men i dag er der en stor bestand af dådyr. Den stammer fra dyr, der er undsluppet fra farme. De lever i flokke (rudler) spredt over øen, men særligt talrigt i Almindingen og de øvrige skove midt på øen.
I dag er det største dyr i skoven den europæiske bison, der lever under hegn i området omkring Svinemose.
Læs mere om Bisonprojektet
Flagermus
Der findes flere arter flagermus i Almindingen, blandt andet skægflagermusen, der i Danmark kun findes på Bornholm, hvor den til gengæld er almindelig, og Bechsteins flagermus, der er så sjælden, at den anses for truet. Den lever kun ganske få steder i Europa, et af dem er den gamle egeskov ved Ekkodalen.
Planter
Den gamle højlyng, naturskov og skovdrift
Almindingen er fra naturens side et skovområde, og har mere eller mindre været skov siden engang efter den sidste istid. Men da skovrider Hans Rømer startede gentilplantningen af Almindingen i begyndelsen af 1800-tallet, var skoven skrumpet ind til bare cirka 165 hektar i området omkring Christianshøj. Der voksede eg, formentlig vintereg, samt avnbøg, der trods navnet hører til hasselfamilien.
Resten af ”skoven” bestod af hedelyng og ene, det der blev kaldt højlyng. Højlyngen var resultatet af mange hundrede års træfældning til brænde og tømmer, og af at bønderne brugte området til sommergræsning for husdyrene. Enebærskoven er et stykke af den gamle højlyng, som stadig er bevaret.
Genplantningen foregik efter tysk forbillede. Metoden hed ”ordnet skovbrug”, og ideen var at indrette skoven i mindre områder med ensaldrende træer af samme art. Det gjorde skovdriften mere rationel, da hele områder kunne fældes på en gang fra en ende af, i stedet for den gammeldags plukhugst, hvor skovejeren vurderede, hvornår han skulle fælde det enkelte træ, i det virvar af gamle, unge og midt-i-mellem træer af forskellig art, som en naturskov består af.
Den ordnede skov har været idealet i Almindingen og i Danmarks skovdrift generelt helt op til årtusindskiftet, hvor fokus i statens skove begyndte at ændre sig fra kommerciel træproduktion til en mere naturnær skovdrift.
Ud over Enebærskoven og området omkring Christianshøj, som er rester af henholdsvis højlyng og den oprindelige naturskov, stammer de ældste skovstykker helt tilbage fra Hans Rømers tid. Det er blandt andet vinteregene på Ekkodalsklippen og bøgeskoven ved Koldekilde.
Rømer og hans efterfølgere plantede foruden eg og bøg også birk, røn, hassel og forskellige nåletræer. Op igennem det 20. århundrede har nåletræer været det mest anvendte skovtræ, og Almindingen har derfor store arealer med rødgran.
Lidt over halvdelen af Almindingen er udpeget til urørt skov mens resten (den sydøstlige del) er udpeget til naturnationalpark. Det vil sige, at der efter en indfasningsperiode ikke længere vil blive fældet træer med henblik på salg. Når der fældes træer vil det være for at skabe en større variation i bevoksningerne, og for at fjerne træarter, der ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark.
Læs mere om naturnationalparker.
Planter i skovbunden
Af skovbundens karakterplanter kan nævnes stor fladstjerne, hvid anemone, liljekonvaller og forskellige bregner. Man finder også de mere sjældne almindelig ulvefod og femradet ulvefod.
Bastemoses sjældne planter
Omkring Bastemose, hvor vandfladen domineres af tagrør, trådstar, krebseklo og hvide åkander, findes flere mere eller mindre sjældne arter. Eksempelvis orkidearterne maj-gøgeurt, tyndakset gøgeurt og ægbladet fliglæbe, foruden den kødædende plante almindelig vibefedt og den meget sjældne mose-vintergrøn.
Spiselige planter
Der findes mange spiselige planter i Almindingen. Nemme at finde og genkende er for eksempel blåbær, skovhindbær og skovjordbær samt hassel, skovsyre og ramsløg.