13. Til fods

Der er fire afmærkede vandreruter i og ved Bidstrupskovene. To gule ruter – en i den nordlige del af skoven og en i den sydlige. Den nordlige er 5,5 km lang og den sydlige 7,5 km.

I den nordlige del af skoven op mod Hvalsø har Hjerteforeningen afmærket ”hjertestien” med rødt. Turen er 5 km lang.

I den sydvestlige del af skoven er der en vandrerute afmærket med blåt. Den starter på Skjoldnæsholm og slår et smut ind i Bidstrupskovene. Turen går bl.a. forbi Gyldenløves Høj, der med sine 126 meter over havets overflade er Sjællands højeste punkt,

Skjoldungestien går igennem dele af Bidstrup Skovene. Skjoldungestierne er trekkingruter på i alt 40 km, der alle går igennem Gl. Lejre.

Se hjertestierne på hjertestier.dk

Læs om Skjoldungestien på Skjoldugelandet.dk

14. På mountainbike

Mountainbikesporet "Det hvide spor" i Bidstrup Skovene er ikke for begyndere. Man skal helst have øvet sig, inden man kaster sig ud på den teknisk udfordrende 9,5 km lange rute, der er markeret med hvide pletter på træerne og piktogrammer på røde pæle. Man kører i skovbunden, så der kan både være sten, grene og andre forhindringer. I perioder med meget regn kan ruten være blød. Der er mulighed for at vælge et alternativt og knapt så udfordrende spor visse steder. ”Det hvide spor” er udvalgt som en af de ti ”must try” ruter i Naturstyrelsens områder, kaldet De 10 Spir.

I øvrigt må du cykle på alle veje og stier. Derimod må du ikke cykle i skovbunden – uden for den afmærkede mountainbikerute – nedad skrænter eller på stendiger og gravhøje. Du skal også huske at tage hensyn til skovens andre gæster. Hvis du vil arrangere et cykelløb, skal du først søge om tilladelse hos Naturstyrelsen

Munkevejen er en cykelrute, der går fra Glückstadt ca. 30 km nord for Hamborg til Roskilde Domkirke og går igennem Bidstrup Skovene. Undervejs passerer den historiske steder med en kristen baggrund.

Læs folderen På mountainbike i Bidstrup Skovene

Se De 10 Spir på Naturstyrelsen.dk

Læs om Munkevejen på munkvejen.dk

Orienteringsløb

Terrænet i Bidstrup Skovene er spændende og udfordrende for orienteringsløb. Der er 30 faste poster i skoven, der er afmærket med store røde firkantede pæle.

Læs mere på hvalsoe-ok.dk

Marathon i skoven

Den første weekend i september afholdes der marathon i Bidstrup Skovene. Du kan også løbe halv- og kvartmarathon.

Læs mere på skovloeberen.dk

15. Hundeslæde

I vinterhalvåret bliver der kørt hundeslæde i Bidstrup Skovene - også selv om der ikke er sne. De starter ved Avnstrup tidligt om morgenen og kører kun om formiddagen. Hundene kører en bestemt rute, og der er fart over feltet, men gående bliver advaret af klokker på ekvipaget.

Se ruten på Naturstyrelsen.dk

16. Til Hest

TobiasMarkussen_Bidstrup_ride_hest_skovsti_001.jpg

I Heide Overdrev og Avnstrup Skov er der markeret en ridesti, der fører dig langt ind i skoven. Turen er 8,5 km lang, og du rider på skovbunden, så der kan både være sten og grene, og stien kan også være blød og tung, hvis det har regnet meget. Der er også lagt stammer ud flere steder, så du kan springe med din hest. Ridestien passerer flere steder andre stier og veje, så pas på og vis hensyn over for skovens andre gæster.

I øvrigt må du ride på asfalterede veje og grusveje, der er mere end 2,5 meter brede, på afmærkede ridestier og i skovbunden hvor det ikke skader bevoksningen.

Læs mere i folderen " Ridning i Bidstrup Skovene ".

17. Tag hunden med

Den nordligste ende af Bidstrupskovene op mod Hvalsø er en afmærket hundeskov. Her må din hund løbe løs, hvis den er under din kontrol. Alle andre steder i skoven, skal hunde være i snor.

Find skatten

Du kan også gå på skattejagt i Bidstrup Skovene. På geocaching.com kan du finde koordinaterne til det sted, hvor skatten ligger "begravet". Og så er det bare af sted med GPS'en for at lokalisere den. På geocachings hjemmeside finder du GPS-koordinater til "skatte" over hele verden. Hvad skatten er, er en overraskelse, men du skal ikke vente at finde guld og ædle stene.

Find GPS-koordinater på geocaching.dk

18. Legepladser

Der er to mindre legepladser i Bidstrup Skovene. Den ene ligger ved Avnstrup Centret. Den anden ligger i skovens nordlige ende.

Se legepladser på kortet

19. Med fiskestang

Hvis du er mellem 18 og 65, skal du have fisketegn. Så kan du frit fiske i søerne lige sydvest for Avnstrup Centret. Du kan være heldig at fange gedde, aborre, skalle m.m. i søen.

Køb fisketegn på fisketegn.dk

Langrend

Hvis der er sne, bliver der ofte lagt langrendsspor ud i skoven.

Læs mere om langrendspor i de danske skove


 

Mere om Bidstrup Skovene:

Kort med seværdigheder  Dyr og planter  Året rundt  Historie  Praktisk