1. Boller Slotspark

Den flotte slotspark med store plæner, voldgrav, en lille sø og ældgamle træer ser måske lidt privat ud – men det er den ikke. Kun slottet bag voldgravene og de tilstødende boliger er privat ejendom. Slotsparken er en flot indgang til den over 1,5 km² store Boller Nederskov, der breder sig mellem slottet og Horsens Fjord. Den blev anlagt i 1700-tallet som en lystskov med udsigter til fjorden, men siden har trækronerne lukket af for udsigten. Det er stadig muligt at se resterne af en 750 meter lang lindeallé, der er gået næsten hele vejen fra Bollervej til fjorden gennem den have, som nu passes af Horsens Havebotaniske Forening (nummer 3 på kortet). I skovbrynet ses også den sjældne strudsvingebregne, der kan blive halvanden meter høj.

2. Jyllands ældste egetræ

Med rødderne i voldgraven har den imponerende Boller-eg nydt livet i formentlig 600-700 år. Træet har altså været vidne til begivenheder i middelalderen og hele opbygningen af Boller Slot. Egetræet er et af de tykkeste i Danmark med en livvide på ca. otte meter. Højden er knap så imponerende med ca. 12 meter, men det har også oplevet et lynnedslag, som snuppede trætoppen. Træet er hult, og har formentlig været det i 200-300 år. Det gamle egetræ er nu i stærkt forfald, men man kan trøste sig med, at der er udplantet afkom i skoven.

3. Slotshaven

Bag grå mure og høje havelåger er man velkommen til at se den smukke slotshave, som passes og plejes af en gruppe frivillige fra Horsens Havebotaniske Forening. De nusser om en fin gammel rosenhave, en japansk have og en lille sø med dovne skildpadder. Her er også en skildpadde udskåret af en stor trærod efter et cyprestræ, der blev ødelagt under en storm. Den blev udskåret i 2009 af trækunstner Niels Ejnar Petersen. Slotshaven har et væld af forskellige blomster – bl.a. over 100 forskellige arter af roser og over 150 fuchsiaer. Desuden er der en krydderurtehave med klosterurter og lægeplanter.

Slotshaven er åbent daglig kl. 10-20 fra 1. april til 15. oktober.

4. Boller Slot

Bag den brede voldgrav ligger Boller Slots hovedbygning godt beskyttet. Slottet nævnes første gang i 1350, men det firefløjede slot blev bygget under ægteparret Holger Ottesen Rosenkrantz og Karen Gyldenstjerne i perioden 1537-1588. Dengang så det endnu mere eventyrligt ud med to runde og et 8-kantet trappetårn med kegleformede tage. De blev senere revet ned, og i 1769 fik Boller Slot nogenlunde det udseende, det har i dag. I 1930 solgte grevinde Agnes Bernstorff-Gyldensteen slottet til den danske stat. Herefter var det rekreationshjem drevet af De Danske Sygekasser, og i 1965 købte Horsens Kommune hovedbygningen og drev plejehjem frem til 2012, hvor det ikke længere levede op til moderne standarder. I 2015 købte Peter Vognsen Nørgaard slottet, og efter en totalrenovering og modernisering er Boller Slot nu opdelt i separate lejligheder til udlejning.

5. Udsigt over Horsens Fjord fra Fingerhav

Fra naturstien langs fjorden stikker en lang tange ud ved Boller Nederskov. Det er den såkaldte Fingerhav – også kaldet Boller Mole – hvorfra der blev udskibet korn og bøgetræ til Norge, og indtil 1952 var det anløbssted for fjordsejladsen. Herfra er der en pragtfuld udsigt i alle retninger. Horsens havn og Stensballe folder sig ud og længere mod øst ses øerne Vorsø og Alrø. Mod syd - bag siv-området og skovdiget - står Boller Nederskov domineret af fuldvoksne bøgetræer, men også ege- og asketræer. Fingerhav og området langs kysten mod Horsens har et rigt fugleliv, og er især et yndet sted for vadefugle. Rørhøgen yngler i området.

6. Idyl langs Store Fiskebæk

På en gå- eller cykeltur i skovkanten mellem Boller Nederskov og Horsens Fjord krydser man Store Fiskebæk, som er et af de reneste vandløb i Horsens Kommune. Her kan det anbefales at gå langs skovstien Fiskebækvej og følge bækkens bugtede løb. Ørreder kan ses i bækken, og med lidt held kan man også øjne den blå isfugl. Ellers er der generelt mange rådyr, ræve og rovfugle. I skoven kan man flere steder se, at det tidligere har været opdyrket område. De højryggede agre afslører sig næsten som et vaskebræt med bølger for hver 10-20 meter, hvor der blev dyrket rug måske helt frem til år 1800. Der er også flere mindre gravhøje fra sten- og bronzealder.

7. Boller Vandmølle

Tidligere var der fire vandmøller langs Klokkedalen. Tilbage er blot Boller Vandmølle, der har malet korn fra 1873 til 1962. Faktisk var vandmøllen i rødmalet bindingsværk også restaurant fra 1935 til 1962, hvor der dog ikke måtte serveres nogen form for alkohol. Møllehjulet er restaureret og fungerer fortsat. Man kan også se fisketrappen, som sørger for, at ørrederne kan komme op i gydebankerne længere oppe i bækken. Vær opmærksom på at vandmøllen og gårdspladsen er privat bolig, men stien fra p-pladsen kommer tæt på fisketrappen, mølledammen og vandmøllen.

8. Klokkedal

Turen gennem Klokkedal er næsten 2,5 km lang, og den smukke smeltevandsdal fra istiden har skovbevoksede skrænter domineret af bøgetræer. Bækken bugter sig gennem Klokkedal, hvor det er almindeligt at se vandstær og bjergvipstjert, foruden et rigt tæppe af plantearter - bl.a. flere gøgeurter og hvid hestehov.

9. Purhøj

Fra Purhøj har man en storslået udsigt over hele området. Højen ligger 121 m.o.h., og der er frit udsyn til Boller, Horsens og Horsens Fjord. Flotte, gamle bøgetræer omslutter Purhøj, der er resterne af en gravhøj fra bondestenalderen. Kun gravhøjens rand er tilbage, og det har senere fungeret som tingsted i Bjerre Herred. Ifølge folketroen samledes heksene Valborgsaften (30. april) på Purhøj, hvor der blev tændt bål. Purhøj ligger kun 2 km syd for Klokkedal ad Purhøjvej. Med en op til 19% stejl stigning på Purhøjvej er det for mountainbikere en udfordrende indgang til ruterne i Bjerge Skov, som ligger blot 100 meter østpå.

10. Bjerge Skov

Den næsten 3 km² store Bjerge skov giver tre helt forskellige naturoplevelser. Den nordligste og østligste del af skoven er forholdsvis flad med eg og ask. Den centrale del af skoven (vest for Bjerre Skovvej) er særdeles kuperet med bøg og nåletræer, og det er her, man finder et udfordrende mountainbike-spor, men som også giver god plads til to- og firebenede på vandretur på skovskråningerne. Den tredje oplevelse er igen helt anderledes, nemlig naturskoven ved Søholt Mose øst for Bjerre Skovvej, som nu ligger urørt hen. Tidligere blev området afvandet for at skabe gode betingelser for skovens træer, og den tidligere skovsø, Hølsø, forsvandt sammen med mosen. Men i 1998 fældede man en rødgranbevoksning, og siden har naturskoven fået lov at passe sig selv. Det giver et mere og mere rodet og urskovsagtigt område med en fugtig skovbund til stor glæde for svampe, insekter og fugle. Naturskoven kan opleves ved at følge gul rute til den kunstige skovsø, Elverdam, der blev anlagt i 1940’erne, og derpå sydpå rundt om Søholt Mose. Endnu en ny skovsø blev skabt i 2014 i Iskælderskov nord for Møgelkærvej. Søen er på omkring 2 ha og har fået navnet Tykkærdam. Den nye skovsø skal bidrage til variationen i skoven og sikrer et rigere dyreliv.

11. Bjerge Eng

Bjerge Eng har været en ganske særlig lokalitet blandt skovfolk. Her blev en eng fra 1891 og fremefter tilsået med ageren. Særlige hugstforsøg udviklede over 125 år den tidligere eng til en rigtig flot skov af meget store og seværdige egetræer, en skov man skulle tro altid havde ligget her.

Størstedelen af egene blev fældet i 2016 og brugt til Wegner møbler. Tilbage ligger en skoveng med spredte store egetræer. Kreaturer er sat til at afgræsse skovbunden, så området fremover udvikler sig til græsningsskov med spredte, store gamle ege, der gradvist forfalder og skaber masser af liv af blomster, mosser, laver, svampe og insekter.

12. Fugletårnet ved Bjerre Engsø

Ved p-pladsen i den sydligste del af Bjerge Skov er der adgang til et fugletårn i skovbrynet. Fra fugletårnet er der en flot udsigt over Bjerre Engsø, som blev skabt i 2010 – primært for at fjerne kvælstof ved at lade vådområdet fungere som et naturligt renseanlæg. Skjold Å, der leverer vandet til søen, blev samtidig gensnoet på en 4,5 km lang strækning. I søen kan man opleve masser af grågæs og en mangfoldighed af ænder og vadefugle. Hvis man vil nærmere på det private område, er der vandrestier øst for Bjerre Engsø. Gå sydpå fra Holmsbakkevej eller nordpå fra p-pladsen på Møgelkærvej (syd for Møgelkær Statsfængsel).

13. Rold Skov

Rold Skov er ikke så stor som sin navnefælle i Rebild syd for Aalborg. Men de 0,7 km² skov er alligevel et hyggeligt bekendtskab med en lille, opdæmmet skovsø med åkander og karper. Ved kanten af søen ligger en shelterplads med grill og multtoilet. Sydøst for søen er en mose ved at blive genetableret. Rold Skov er blandet løvskov, men med enklaver af nåleskov. En ca. 40 meter langdysse fra bondestenalderen (år 4000-1700 f. Kr.) kan ses i en lysning ved Bollervej i den nordligste ende af skoven. Langdyssen i Rold Skov er omkranset af 16 randsten, og omtrent i midten af langdyssen er der en sænkning efter et gravkammer, der er gravet væk.

14. Kærskov og Dallerup Skov

Bøgetræer dominerer i de to naboskove Kærskov og Dallerup Skov, der lige akkurat hænger sammen ved Kærsholmsvej. Små enklaver af nåleskov, en del egetræer, lysninger, små skovmoser og en skovsø er med til at give et smukt og varieret billede i skovene, der til sammen spreder sig over 1,5 km². Midt i Kærskov ligger Latsø, der ser både naturlig og idyllisk ud med to små øer i skovsøen. Men den er kunstig og blev skabt i 1970’erne ved opstemning af skovens bække. Ved bredden af Latsø er der bålplads, samt bænke og borde parat til en madkurv.