Anemonerne i Boserup Skov

Den største seværdighed i Boserup Skov er efter manges mening anemonerne i april. Boserup skov har rigtig mange anemoner – både hvide, gule og blå. Den danske forfatter Gustav Wied skrev i sin roman Knagsted fra 1902, at anemonerne blomstrer tidligere og skønnere end noget andet sted i Danmark. Gustav Wied boede i Roskilde fra 1898 til sin død i 1914, så han har sikkert gået mange forårsture i Boserup Skov eller fået sig en lille en på Skovpavillonen, der blev revet ned i 1941.
Udover anemoner er der også masser af lærkesporer og andre forårsblomster som lungeurt, skovmærke og ramsløg. Et godt sted at finde blå anemoner er ved skrænterne ud til Roskilde Fjord.

1. Stævningsskoven

At stævne skoven betyder, at man med års mellemrum fælder alle træer ved roden for så at lade dem gro op igen. Det var en almindelig driftsform i gamle dage, og stævningsskoven i Boserup Skov, der består af ask, blev oprindeligt plantet i midten af 1800-tallet. Grene og stammer blev brugt af bønderne til redskaber, bindingsværk, brænde, og gærder. Løvet blev tørret og brugt som foder til dyrene. I Boserup Skov har man genoptaget den gamle driftsform i en del af skoven i den sydlige ende. Det giver skoven et helt specielt udseende med masser af tynde stammer. Samtidig bliver underskoven mere tæt og grøn.

2. Boseborg

Roskilde og Gl. Lejre var et tætbefolket magtcentrum i det allertidligste danske kongerige. Så stedet var et oplagt mål for overfald og plyndring. Man ved det ikke, men man mener, at Boseborg, der nu ses som et firkantet 35x35 meter stort areal med en randvold udenom, var en tilflugtsborg. Et sted hvor befolkningen i de nu nedlagte landsbyer kunne søge tilflugt bag palisader og vandfyldte voldgrave, hvis der var fare på færde. Man ved ikke, hvornår eller af hvem, borgen er opført. Men man kan endnu se randvolden, der ligger midt i skoven og vidner om fjerne ufredstider.

3. Fægyden

Den nedlagte landsby Boserup lå, hvor Naturcentret Boserupgård nu ligger. Landsbyens dyr gik på græs på overdrevet ud mod Kattinge Vig om sommeren. Overdrevet var landsbyens fælles græsareal, og kreaturer, heste, får og de øvrige dyr blev drevet derud om morgenen og hjem om aftenen af vogterpiger eller -drenge ad Fægyden. For at beskytte landsbyens frugthaver, kålgårde og ikke mindst de dyrkede marker mod dyrene, indhegnede man fægyden.. De to jorddiger kan med lidt god vilje stadig ses, selv om de er sunket noget sammen. På gamle kort kaldes fægyden for ”strædet”.

4. Dyremose

Indtil for nylig var Dyremose en tæt og frodig skov, men nu er alle træerne fældet for at skabe en lysåben eng midt i skoven. Man er også holdt op med at afvande den tidligere mose for på den måde at skabe et vigtigt levested for skovens dyr – især sommerfugle og insekter. Naturstyrelsen forventer ikke, at Dyremose bliver en rigtig sø men en mere eller mindre våd mose. Målet er at skabe et lysåbent område med spredt vidjekrat, hvor rå- og dåvildtet kan hjælpe til med at hindre, at mosen springer i skov igen.

5. Boserupgård Naturcenter

Naturcentret ligger i den gamle skovridergård, der tidligere var omgivet af landbrugsjord. Nu er landbruget nedlagt, og Boserupgård, der drives af Roskilde kommune, er centrum for naturvejledning med besøg af skoleklasser, guidede ture m.m. Der har også tidligere været traktørsted i de gamle bygninger, og nu er der åbnet en café, så skovens gæster igen kan få en bid mad og få læsket ganen.

Læs mere på boserup.roskilde.dk

6. Køkkenmøddinger langs kystskrænten

På kystskrænterne langs Kattinge Vig findes køkkenmøddinger fra jægerstenalderen. Der er registreret seks køkkenmøddinger, der ses på skovvejen som større eller mindre ”hvide pletter” med måltidsrester af østers- og blåmuslingeskaller, fiskeben og tomme havsneglehuse. Når der samtidig er flintafslag fra bearbejdning af redskaber, ved man, at der har været mennesker på spil. Man mener, at folk i jægerstenalderen har haft bopladser i de beskyttede vige. Man må ikke grave i eller på anden måde ødelægge køkkenmøddingerne, men gerne kigge på dem.

7. Ringøen

Fra Lerskrænten kan du se ud mod Ringøen, der mest af alt ligner et tropisk ringrev på danske breddegrader. Øen er et fristed for fugle, der kan være i fred for ræve og andre rovdyr samt for mennesker. Det er nemlig ulovligt at gå i land i fuglenes yngletid. Svaner, måger, terner, ænder og vadefugle yngler på den ringformede ø, som man ikke ved, hvordan er blevet dannet. Skoven bagved Ringøen er den privatejede Bognæs Skov, hvor fiskehejrer og skarver har ynglekolonier. Også havørnen yngler her, og den kan ofte ses fiskende eller jagende ved Kattinge Vig. Du er ikke i tvivl om, at det er en havørn, når du ser den i luften. Vingefanget er på over to meter. Ornitologer kalder da også fuglen ”Den flyvende dør”.

8. Lerskrænten

Lerskrænten er et af de mest besøgte steder i Boserup Skov. Herfra er der en fantastisk udsigt ud over Kattinge Vig og Ringøen. Der er borde og bænke samt grill- og bålsteder til fri afbenyttelse. Du skal selv medbringe brænde og grillkul, men det er tilladt at samle grene og andet brænde fra skovbunden. Du kan gå en smuk tur på skrænten langs med kysten.

9. Gravhøjene

Der findes ni registrerede gravhøje i Boserup Skov. De fleste stammer fra bronzealderen, og ingen af dem er udgravede. To af de bedst bevarede finder du ved stævningsskoven i den sydlige del af Boserup Skov. Herfra har du en flot udsigt over stævningsskoven og helt urørt skov.

10. Stilleskov

I den østlige del af Boserup Skov, hvor der er flest dyr, er en stor del af skoven blevet til ”stilleskov”. Her kan skovens dyr finde skjul og ro, og hvis gæsterne i skoven går stille og taler dæmpet med hinanden, så er chancen for at se rådyr eller dådyr størst, og alle besøgende får mulighed for at nyde skovens ro. Her, som overalt uden for hundeskoven, skal hunde være i snor. De store sten kan bruges som borde og stole, og træerne er stammet op, så du kan se længere ind i stilleskoven. God fornøjelse.

11. Rørmosen

Boserup Skov var i stenalderen nærmest en ø. Roskilde Fjord strakte en arm ind øst for Boserup Skov, og Rørmosen, der ligger syd for Boserupvej, er en rest af denne fjordarm. Området har været drænet og opdyrket, men er i dag urørt skov bevokset med birk, eg, ask og andre træarter, der kan vokse på fugtig jord, og som endda kan tåle at stå med rødderne i vand i kortere tid.

12. Kattingesøerne

Kattingesøerne var engang den inderste arm af Kattinge Vig. I 1300-tallet blev der bygget en dæmning hen over fjordarmen, og dermed blev søerne dannet. Mange ænder, grågæs, lappedykkere og skarve raster eller yngler ved søerne. Efterår og vinter raster Nordeuropas største flokke af troldænder på Store Kattinge Sø. Lille Kattingesø er svær at se eller komme tæt på. Den er en labyrint af små bassiner og sunde med rørholme indimellem. Det er et eldorado for ynglende sommerfugle, guldsmede og andre vanddyr. Fra fugletårnet i den nordlige ende af Store Kattinge Sø er der en god udsigt ud over søen og fuglelivet.

13. Kattingeværket

I 1754 blev der anlagt et sluseudløb og en vandmølle mellem St. Kattinge Sø og Roskilde fjord. Kattingeværket var i drift indtil 1910 og fungerede senest som cellulosefabrik. Siden har bygningerne været en del af Sct. Hans Hospital og bl.a. været sygehjem for alkoholikere og tuberkulosesanatorium. I dag anvendes Kattinge Værk som koloni og udflytterbørnehave for børn i Københavns Kommune. Det gamle Slusehus, der er tegnet af arkitekten Martin Nyrop – der også har tegnet Københavns Rådhus – er renoveret. Huset fungerer stadig som slusehus for regulering af vandstanden i søen. 300 meter vest for Slusehuset finder man den gamle borgbanke til Nebbe Slot. Borgen har bl.a. tilhørt Valdemar Atterdag og Margrete I, men fik allerede i middelalderen lov til at forfalde.