Forår

Solens stråler varmer atter bølgerne omkring Fur, hvilket får den spættede sæl til at hæve sit aktivitetsniveau. Det samme gør humlebierne, der summende trodser kulden ved molerskrænterne. Ræven kommer ud af sin hule for at finde føde – blandt andet er de nyfødte rålam en lækkerbisken.

Lækatten smider vinterpelsen og trækker i den lysebrune sommerpels. Dyret er så agilt, at det kan jagte musene helt ned i deres huller. Ved Langstedhuller breder hulkravet kodriver og nikkende kobjælde sig på skrænterne.

Sommer

Sommeren står i turisternes tegn. De traver ofte Knudeklinterne og molergravene tynde for at finde lige netop det spændende fossil. Rådyret parrer sig i juli-august, men føder først til næste forår på grund af den forlængede drægtighed. Hyben blev egentlig indført til Danmark som haveplante i 1700-tallet, men i dag har den bredt langs Furs kyster. Frugterne bliver modne i løbet af august – de smager så godt i snapsen.

Efterår

Regnen sætter ind, og øens fauna skifter farve fra grøn til rød. På toppen af Østklinten skærer vinden gennem marv og ben. Yderst på Færker Odde ligger den spættede sæl og fælder. Den parrer sig i samme periode – det foregår ude i vandet. Bær- og svampesamlere trodser efterårskulden og bevæger sig ud til deres hemmelige steder. Kreaturerne, der græsser på Nordfurs bakker, kommer ind i staldens varme.

Vinter

Lækatten smider sommerpelsen og tager sin vinterpels på. Den lille mår er Danmarks eneste pattedyr, der skifter til hvid vinterpels. Skiftet til den tykkere vinterpels sker meget hurtigt i november-december. Fasanen samler sig i kønsopdelte flokke og tilbringer vinteren i ét område. Rådyret roder efter planter i sneen – for eksempel skud og knopper af løv- og nåletræer.