Handicapfaciliteter

Stier

Også for handicappede er der mange muligheder for at komme rundt i Gribskov.
Med start og slut fra P-pladsen ved Esrum Kloster og Møllegård er der en 1,5 km lang handicapsti med infotavler og mobiltelefonguider, der også kan bruges af svagtseende.
Desuden kan man fra P-pladsen ved Skovskolen i Nødebo komme langs søen til grillpladsen ved Dronningens Bøge.
Alle ruter markeret med lilla i de fire vandretursfoldere er asfalterede, andre er grusbelagte og kørestolsegnede.
Download vandretursfolderne her:
Esrum Sø , Gribsø , Maarum , Nødebo

Grillpladser

Grillpladserne ved Gillelejevej/Storkevadsvej og Frederiksværkvej/Tinghussøen ligger tæt på P-pladser, og grillpladsen ved Dronningens Bøge kan nås ad en handicapvenlig sti fra P-pladsen ved Skovskolen i Nødebo.
Se grillplads ved Gillelejevej/Storkevadsvej i vandretursfolderen: Esrum Sø
Se grillplads ved Frederiksværkvej/Tinghussøen i vandretursfolderen: Maarum
Se grillplads ved Dronningens Bøge i vandretursfolderen: Nødebo

Primitiv overnatningsplads

Den primitive overnatningsplads ved Ornevej i Tipperupholme er tilgængelig for kørestolsbrugere med hjælp til de lidt stejle passager. Der skal overnattes i telt.
Læs mere på www.udinaturen.dk

Udsigtspunkter

Et handicapvenligt fugletårn findes ved reservatet Stenholt Mølle, ligesom udsigtsplatformen ved P-pladsen Gillelejevej/Ostrupvej er let tilgængelig. Herfra er der udsyn til skovbrynet, hvor hjortevildtet ofte græsser i morgen- og aftentimerne.
Se fugletårnet ved Stenholt Mølle i vandretursfolderen: Nødebo
Se udsigtsplatformen ved Gillelejevej/Ostrupvej i vandretursfolderen: Esrum Sø

Toiletter

Der er handicaptoiletter ved Esrum Kloster og Møllegård.
Se på kort i vandretursfolderen: Esrum Sø
Se åbningstider på www.esrum.dk