1. Sandskredssøen

Sandskredssøen midt i Gribskov er skovens tredjestørste sø og også kendt som Sandskredsmose . Det 3,5 hektar store vådområde er oprindeligt en tørvemose, der blev drænet og tilplantet med gran midt i 1800-tallet og igen i 1948.

I 1990'erne blev rødgranerne fjernet nordøst for Pælevej, og afløbsgrøften til drænhullet blokeret. Mosen udviklede sig på kort tid til en sø, fordi vandstanden steg voldsomt, og mosetørven var sunket sammen.

I 2002 blev området sydvest for Pælevej også ryddet. Nu breder tørvemoser og kæruld sig og danner efterhåneden en mose.

For nogle år siden blev der ryddet et areal på størrelse med 55 fodboldbaner tæt ved søen. Det hedder Ulvedalssletterne, og her græsser en snes islandske heste året rundt som firbenede naturplejere. De skal sørge for, at området, der tidligere var en mørk granskov, bliver et lyst overdrevslandskab med et rigere plante- og insektliv.

Læs om andre vådområder i Gribskov

2. Store og Lille Hessemose

Store og Lille Hessemose på tilsammen 19 hektar mellem Kagerup og Mårum var indtil for 200 år siden et af skovens største moseområder, kaldet Hestehave Mose, men først blev den nordligste del omdannet til agerbrug og i midten af 1800-tallet blev store dele af resten drænet og brugt til høslæt, indtil det blev tilplantet med birk og el.

Træet trivedes ikke, og i dag er størstedelen af Hessemosen naturområde med lysåbne enge, græsningsskove, kær og vandfyldte tørvegrave, der opstod, da der blev gravet tørv under besættelsen. Heste græsser på engene og er dermed med til at holde området åbent. I 2005 blev den rørlagte Hessemose åbnet og flyder i da ned gennem engene. I 2016 blev der lavet lysåbne korridorer langs flere veje i Gribskov bl.a. i Hessemoseområdet, for at gavne insektlivet ikke mindst skovens sommerfugle.

Læs mere under Naturprojekter - "Heste i naturplejen i Gribskov"

3. Store Gribsø

Store Gribsø er med et areal på 10,1 hektar den største sø i Gribskov efter Esrum Sø. 
Den er ca. 500 meter lang, 200 meter bred og 11 meter dyb på det dybeste sted, og ligger 50 meter over havet.

Store Gribsø er dannet i et dødishul og har ikke længere noget afløb, men på grund af vanddybden gror den ikke til som mose. Til gengæld har vandet været meget surt indtil for relativt få år siden, hvor tilløbet fra områdets største mose blev lukket. Grøftelukning har betydet at der er opstået nye moser og  at eksisterende er blevet mere våde. Dødishullet er dannet ved, at gletsjeren i seneste istid har efterladt enorme klumper is, der var pakket ind i jord og grus og derfor kun smeltede langsomt og efterlod et stort hul.

Store Gribsø er en såkaldt humøs sø. Det vil sige, at den bliver farvet brun af humusstoffer fra mosernes afløbsvand, der blev ledt ud i den. Det får den til at se bundløs ud. Det er en sjælden søtype i Danmark, og derfor er den siden 1930'erne blevet fulgt af forskere.

I 1700-tallet, da søen blev afvandet, var den en vigtig del i det kongelige ferskvandsfiskeri, og herfra blev hoffet forsynet med bl.a. krebs.

I stille aftener kan man ifølge folketroen høre klokkeringning fra bunden af søen. Den kommer fra et nonnekloster, der blev opslugt af søen, fordi nonnerne interesserede sig mere for munkene på Esrum Kloster end for Vorherre.

4. Pibervang

Pibervang - nord for Dronningens Bøge ved Esrum Sø - er en af de mange stutterivange i området. Her græssede de berømte Frederiksborgheste i 300 år. Avlen blev for alvor sat i system af Kong Chr. 4., der havde hestene gående i grupper - såkaldte stod - med en hingst og 12-18 hopper, inddelt efter farve. De hvide var de kostbareste.

11 af vangene, der var omgivet af stengærder, lå i Gribskov, heraf 6 hele vejen langs Esrum Sø´s vestbred, hvor en kilometerlang bræmme af skoven var inddraget til dem. 
Hver vang havde en vangemand, der passede hestene og boede i et hus ved vangen.

Den nuværende Pibervang blev genskabt i 1987, og selv om det ikke er Frederiksborgheste, som græsser der i dag, ligner landskabet de oprindelige vange.

5. Mor Gribs Hule

Gribskov er særdeles rig på oldtidsminder. Den mest imponerende af dem er Mor Gribs Hule, også kaldet Mutter Gribs Hule, på den anden side af Helsingevej overfor p-pladsen, vest for Store Gribsø. Det er en velbevaret jættestue fra yngre stenalder for ca. 5.000 år siden. 
Det fortælles, at jættestuen har været beboet af heksen Mor Grib og hendes sønner. Hun lokkede vejfarende til sig ved at fløjte, hvorefter sønnerne dræbte og udplyndrede dem.

6. Fruebjerg

Fruebjerg er med sine 65,45 meter Gribskovs stejleste bakke. Fra toppen af den er der i godt vejr udsigt til Danmarks største sø, Arresø. Kong Frederik 2.'s Kanal, der blev anlagt sidst i 1500-tallet for at lede vand i Frederiksborg Slotssø, snitter Fruebjergs vestlige fod, og neden for den ligger Fruebjerg Sø, der næsten er vokset til nu.

Tidligere var der flere kilder på stedet. Ellers er Fruebjerg mest kendt for Fruebjergmøderne fra 1896-1935, stiftet af højskolemanden Holger Begtrup. Op til 5.000 borgere mødte op for at høre politikere og kulturpersonligheder tale her. I 100-året for det første møde blev traditionen genoplivet med et møde hvert år i august.

7. Væltningen

Væltningen i Snevret Skov er en del af historien om den nu udtørrede pramdragerkanal, der blev gravet mellem Esrum Sø og Dronningemølle i 1802 til at fragte brænde fra Gribskov til København.

Brænde blev transporteret på pramme, der blev trukket af heste langs den ni kilometer lange kanal. Den øvre kanal løb fra Sølyst på søens nordbred til Væltningen, hvor brændet via en sliske kurede fire meter ned til det lavereliggende terræn. Brændet blev det omlastet til en smallere pram og trukket af mænd på den nedre kanal  ud til stranden ved Dronningemølle. Her det blev lastet på mindre både, der sejlede det ud til ventende skibe og fragtet til hovedstaden.

Om søndagen brugte overklassen kanalen til en udflugt med kaffe og kage gennem det smukke landskab. Esrum Kanal blev nedlagt i 1873, men der er stadig tydelige spor efter den, selv om den er groet til. I 1897 åbnede jernbanen, som overtog transporten af brænde.

8. Kollerup Enghave

Kollerup Enghave mellem Kagerup og Mårum er en af Gribskovs store lysåbne enge, som fra gammel tid og helt frem til 1990'erne blev brugt til græsning.

Der springer en kilde i både den nordlige og den sydlige ende. Munkene fra Esrum Kloster vaskede hvert år skærtorsdag de fattiges fødder for at vise ydmyghed i Grønnekilde. Man mente, at vandet havde helbredende virkning. 
Da Gribskovs mest berømte krybskytte, Jens Omgang, blev overrasket af skovfogeden, stak han geværet ind i brinken, og efter hans død i 1869 blev det muret ind i Grønnekilde, så vandet løb ud af geværløbet.

I den sydlige ende af engen springer Hvidekilde, hvori munkene hvert år i påsken døbte alle de syndere og hedenske kulsviere, der havde fundet et hjem i klostret. Det siges, at der vil være fred i landet, så længe kilden løber.

Der er bålhus og pausefold til heste ved Grønnekilde og grillplads med bålhus ved Hvidkilde.

9. UNESCO Verdens kulturarv

Ottevejskorset og Stjernen

Ottevejskorset mellem Gadevang og Nødebo og Rødepælsstjernen lidt længere mod nord, er kryds, hvor otte snorlige veje mødes. De blev anlagt i 1680-90 af Kong Chr. 5. til den parforcejagt, han havde lært at kende i Frankrig som kronprins. Dette parforcejagtlandskab er sammen med den tilsvarende del i Store Dyrehave og landskabet i Jægersborg Dyrehave kommet på UNESCO´s Verdens Arv i sommeren 2015. Det unikke ved dette jagtvejslandskab, er det stringente kvadratnet, som vejene er bygget op om, og som i princippet kan udvides i det uendelige. Samtidig havde det en symbolsk betydning, da matematik var udtryk for Guds fornuft, og den enevældige konge var Guds repræsentant på jorden, der derved kunne styre den vilde natur.

Parforcejagten

Mens kongen og hans selskab befandt sig i stjernen, drev 20-30 ryttere med hunde og jagthorn en hjort, til den var totalt udmattet. Kongen blev tilkaldt, så han kunne give nådesstødet med sin hirschfänger, en lang jagtkniv.

Chr. 5. blev i øvrigt selv offer for denne jagtform, idet han døde i 1699 af de kvæstelser, han havde få af en hjort under en jagt i Jægersborg Dyrehave året før. Parforcejagt blev forbudt i 1777.

Ottevejskorset var et yndet mål for studenten Søren Kierkegaard, der opsøgte det på grund af den ensomhed, han fandt. Her filosoferede han over, hvordan man i livet kunne træffe det rette valg, vælge den rigtige vej. Han har beskrevet stedet i "Stadier på livets vej". Der blev rejst en mindesten for ham på hans 100-årsdag i 1913. Den blev ikke placeret ved Ottevejskorset/Ottevejskrogen, men ved den nordlige Rødpælsstjerne, der også har otte veje, hvilket muligvis har forårsaget forvekslingen.

Læs mere:

på hjemmesiden:
parforce.dk

Parforce i Gribskov og  parforcecykelruten (pdf)

Folder om Parforcejagtlandskabet i Gribskov.pdf

Søren Kierkegaard

The landscape of par force hunting in Gribskov forest (pdf)

Read more about the par force huntinglandscape

10. Esrum Kloster - Møllegård og Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Esrum Kloster blev grundlagt i 1151 af cisterciensermunkene og var frem til reformationen i 1536 et af Nordeuropas mest betydningsfulde klostre og et af Danmarks rigeste. Til sidst ejede klostret over en tredjedel af alt gods i Nordsjælland, så meget fik det overdraget. Deriblandt hele landsbyer, f.eks. Nødebo

Det katolske kloster fik lov til at fungere til 1559, hvorefter jorden overgik til kronen, og de fleste af bygningerne, også kirken, blev revet ned og genbrugt, bl.a. til byggeriet af Kronborg.

I dag er kun den såkaldte økonomigårds sydfløj bevaret. Dens vestlige del er fra sidst i 1300-tallet, den østlige fra ca.1450.

Den tilhørende Esrum Møllegård er ligesom klostret ejet af staten og udlejet til Fonden Esrum Kloster & Møllegård, som har hjemsted i Gribskov Kommune. Det drives som en oplevelsesattraktion for kultur, tro og natur.

Nationalpark Kongernes Nordsjælland er flyttet ind i Esrum Møllegårds hovedbygning og indviede nationalparken d. 29.5 2018. Sommeren 2020 skal nationalparkplanen vedtages. Den skal gælde for de næste 6 år. Det er planen at Esrum Møllegårds sydlænge skal indrettes til besøscenter for nationalparken.

11. Kulsvierstenen

Kulsvierstenen ved den afmærkede rute, tæt på krydset mellem Stutterivej og Søndre Skovportsvej tæt på Smørstenen, er rejst til minde om en ildkamp mellem modstandsfolk og tyskere natten til den 21. april 1945.

Stedet blev brugt til nedkastning af våben fra allierede fly til modstandsbevægelsen, og denne sidste våbenmodtagelse blev afsløret af tyskerne. De omringede de 18 mand, "Kulsvierbataljonen", der var i gang med at gemme de nedkastede skydevåben, håndgranater og ammunition, som i stedet blev brugt til at besvare ilden fra de 120 tyske politisoldater.

To tyskere blev skudt, fire modstandsfolk taget til fange, og resten flygtede i joller over Esrum Sø eller til Hillerød. De fire tilfangetagne blev sluppet fri, da besættelsen sluttede to uger senere.

I nærheden ligger Morsestenen, hvor modstandsbevægelsens lokale leder sad, når han dirigerede flyene ind over stedet. Der er indhugget morsesignalet for B ( - . . . ).

12. Soldaterstenen

Hvis man fra Kongens Bøge ved Esrum Sø går op ad Hvideportevej, så møder man en lille km oppe en bemalet sten på højre side i et vejkryds. Det er soldaterstenen, som skal minde om, hvordan 8. bataljons 4. kompagni undslap tysk internering, da den danske regering 28. august 1943 afbrød samarbejdspolitikken med besættelsen og trådte tilbage.

Kompagnichefen, kaptajn J. V. Helk, når dog at advare sine soldater i Gribskov, så de begravede deres våben i skoven og fik hjælp fra folk i Nødebo med at skifte til civilt tøj og dermed undgå de tyske soldater.

Efter krigens slutning i 1945 tog en af de undslupne soldater, Viggo Viding, til Gribskov med gul, hvid og sort maling, hvorefter han malede en gul krone øverst på stenen og derunder et stort ottetal med teksten "4. KOMP." nedenunder.

Næsten 40 år senere, i 1986, mødtes en del af kompagnimedlemmerne så ved stenen ved en ceremoni, hvor selvsamme Viggo Viding malede stenen op igen.

13. Eghjorten naturlegeplads

Eghjorten Snaturlegeplads på Jespersvej syd for Nødebo er en stor legeplads, som er åben for alle året rundt. Her kan børn udfordre sig selv og deres motorik på spændende redskaber, der er lavet af naturmaterialer, primært træ, jord og sten. Der er bakker med gange og huler, vipper og bomme og meget andet.

Man kan ikke reservere plads, men man kan grille sin medbragte mad. 
Der er brænde på stedet og et stort bålhus, hvor man kan sidde i tørvejr.

Stedet rummer også en Naturvejlederbase.

Læs mere om naturbasen Eghjorten

14. Kongens Bøge

Kongens Bøge skyder ud i Esrum Sø midt mellem Nødebo og Esrum og er opkaldt efter den folkekære Kong Frederik 7., (1848-63), der elskede at sejle ud for at fiske fra stedet.

Den 4. juni 1849 sad kongen sammen med sin kone, grevinde Danner, og en skovløber i en robåd. Aborrene bed godt, så da grevinden pludselig ville i land for at ordne noget i krattet, blev kongen gal og sagde, at hun bare "kunne sætte røven ud over kanten af båden, sådan gør vi andre."

Det skulle han ikke have sagt. Grevinden forlangte at blive roet i land og gav ham et møgfald, hvor hun mindede ham om, at han endnu ikke havde givet folket den fri forfatning, han havde lovet for et år siden. Og så truede hun med at flytte hjem til sin mor, indtil kongen havde underskrevet Danmarks riges grundlov - hvilket han gjorde den følgende dag.

Indtil 1990'erne stod der et meget stort bøgetræ med Frederik 7.'s monogram indridset i barken midt i bøgebevoksningen vest for Søvejen.

Stedet har siden 1800-tallet været dyrket som lystskov med særligt friluftshensyn, og i dag er pladsen med grillsted og bålhytte stadig et yndet udflugtsmål.

15. Lord Nelsons Eg

Lord Nelsons Eg i Krogdalsvang blev plantet i 1822, efter den danske flåde blev tilintetgjort under Englandskrigene (1801-14). Flåden skulle genopbygges, og da der til skroget af et enkelt linieskib skulle bruges mindst 1.500 egetræer, blev mange tidligere marker i de danske skove, der i forvejen ikke kunne holde flåden forsynet med træ, nytilplantet med egetræer i stor stil.

Men inden disse efter et par hundrede år var egnede til skibsbyggeri, var træet forlængst - allerede midt i 1800-tallet - fortrængt af stålet.

Lord Nelsons Eg, der er en af flere flådeege på stedet, er ca. 25 meter højt og måler mindst 435 cm i omkreds i en mands brysthøjde. I 1990 blev der sat en kampesten med navnet ved dens fod.

16. Skibet

Under en storm i 1827 væltede et stort bøgetræ lidt nord for, hvor Skovskolen i Nødebo ligger i dag. I stedet for at dø, voksede det væltede træs sidegrene videre, så der med tiden voksede en række nye bøgetræer op på en lige række. Da træerne voksede op i en ret linje og kunne ligne skibsmaster, fik de tilnavnet "Skibet". På Skibets master kan man se indridsede initialer, der er over 100 år gamle.

I en del år har Skibet dog været strandet i et tæt krat af mindre bøgetræer, så kun stedkendte kunne finde området med de usædvanlige træer. Nu har Skibet igen fået luft omkring sig. Der går en sti op til Skibet fra den nærliggende Plantagevej, hvor en sten med indhuggede bogstaver viser vej til seværdigheden.

17. Spiralstenen

En stor vandreblok midt i Gribskov har siden begyndelsen af 1980'erne været dekoreret med en spiral hugget ud i stenen. Ingen ved, hvem der har lavet den. Spiralen er omkring 40-50 cm i diameter og findes på stenens sydlige side. 
Vandreblokken, der kom til syne efter en storm i november 1981, ligger godt 175 meter vest for Stutterivej og 800 meter nord for Stjernen.

Skovfoged Svend Løw, der tidligere arbejdede for Naturstyrelsen Nordsjælland, kunne huske, at der ingen spiral var, da han første gang så stenen. Men da han i 1982 var ved at plante området til, opdagede han den: ” var fuldstændig nylavet, man kunne næsten stadigvæk se granitstøvet” siger Svend Løw og gætter på, at stenen er hugget ud ved hånden.

Der findes spiraler udhugget i sten i hele verden, og det er en rituel tradition, der går mange tusind år tilbage i tiden. Der er spiraler i Irland, på den engelske ø Isle of Man, i USA og i Colombia er der særdeles righoldigt med indiansk spiralornamentik . Ifølge eksperterne i forhistorisk kunst er der nogenlunde enighed om, at disse spiraler som regel er skabt af jægere og samlersamfundenes religiøse ledere, shamanerne, og har været brugt i shamanistiske aktiviteter.

Spiralerne kan både sno sig med uret og mod uret. Spiralen i Gribskov snor sig med uret, hvilket skulle være et billede på vintersolen.

Naturvejlederens favoritter i Gribskov