Halkær Ådal formes
Ådalen er antagelig udformet allerede før istiden i det tertiære landskab. Den fremrykkende is har været med til at uddybe dalen, der også bærer præg af smeltevandets påvirkning ved istidens afslutning.
Dalen har været smallere og meget dybere end i dag, men i stenalderen trængte havet nordfra ind i dalen. Bølgeslagene sled i siderne og skabte en række klinter ind mod de tilgrænsende moræneområder. Ådalen blev altså bredere, men samtidigt blev bunden fyldt op af det nedbrudte materiale fra siderne.
Boringer viser, at der over den oprindelige dalbund fra istiden op igennem tiderne er afsat over 45 meter fjordaflejringer. Landhævning har senere trængt fjorden nordpå igen, men stenalderens kyst tegner sig endnu tydeligt i dalsiderne.
Halkær Mølles historie
Kildemøllerne i Halkær ådal
Der har ligget en vandmølle ved Halkær siden middelalderen. Vandmøller ved store brede ådale har typisk ligget ved kildebække og andre tilløb til åen, fordi det har været teknisk umuligt at spærre hele den brede ådal af til en mølledam. Både Halkær Mølle og Kelddal Mølle syd for Vegger er fine velbevarede eksempler på sådanne kildemøller. Mindst tre andre steder har der ligget lignende møller i ådalen, hvoraf kun Dybvad mølle ved Aars er delvist bevaret.
Den første mølle
Halkær Mølle omtales første gang i 1533 under navnet Tornbæk Mølle. Den lå dengang ca. 100 m længere mod øst, hvor der endnu kan ses svage spor efter beliggenheden ved vestenden af den gamle, øverste mølledam. Møllen blev - som i dag - drevet af kildevand fra en lille sidedal til den store ådal.
En del af tømmeret fra Tornbæk Mølle blev genanvendt ved byggeriet af den nuværende mølle og kan endnu ses i møllehuset. Fx sidder der ved siden af døren gamle bjælker med taphuller, som ikke har nogen funktion i dag.
Møllehuset er over 350 år gammelt
Der må dengang endnu have været meget fugtigt og sumpet nede i selve ådalen, men i 1664 blev møllen alligevel flyttet vestpå til den nuværende beliggenhed, og en ny og større mølledam blev anlagt umiddelbart bag møllen.
De hvidkalkede, stråtækte udhuse med hestestald, lade og kostald, er lidt yngre, antagelig fra 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. De er delvist opført i kampesten. Kostalden og den østlig ende af laden er ældst. Den nuværende hovedbygning er en murstensbygning med tegltag, opført i 1882 og er et særligt smukt eksempel på byggeskikken i Himmerland.
Det gamle overfaldsmøllehjul arbejdede indtil 1948, da det blev afløst af en turbine, der kunne lave strøm og trække pumpen til malkeanlægget i stalden. Det lodret stående turbinekammer var opbygget i beton med turbinen for neden. Resterne af aksler og turbinehjulet kan ses her i rummet. Der er ikke bevaret noget af det indvendige mølleværk, men gennem tiden har her været både kornmølle og et valke- og stampeværk til tekstilproduktion. Møllen var i drift til 1974. Et nyt overfaldshjul har siden år 2000 drevet møllehusets drivaksel. Møllen er koblet til en strømgenerator, som man selv kan prøve af og på loftet kan møllehjulet drive en mere moderne kornkværn.
Det gamle møllehjul på Halkær Mølle lige inden det blev udskiftet med en turbine i 1948.
Kværnen på loftet i Halkær Mølle i 1948. De to møllesten er gemt bag plader. Det er den øverste sten, ”løberen”, der roterer, drevet af et metalbeslag øverst på den lodrette aksel, som griber ind i hakker på stenens underside. Selve hullet i møllestenen er kanal for kornet, der løber ned fra tragten øverst på kværnen. Kornet males mellem ”løberen” og ”liggeren”, den nederste sten, og melet kommer ud i mellemrummet på stenenes yderside og fanges i et ringkar. Undersiden af den øverste, roterende møllesten — løberen — har tre hak, hvor metalbeslag på den lodrette aksel griber fat.
Det indre af Halkær Mølle i 1940. Man aner det store vandret liggende tandhjul, der skulle geare møllehjulets langsomme bevægelse op i hastighed, så kværnen på loftet over mølleværket kunne fungere. Den svære tømmerkonstruktion bærer kværnen på loftet. Bjælken i loftet ses stadig, hvor akslen har været monteret.