7. Ryes Skanser

Ryes Skanser er et besøg værd, alene pga den suveræne udsigt fra toppen. Langt væk ses Begtrup Vig (vest), Ebeltoft Vig (øst) og Dragsmur-tangen og Mols (nord). Men skanseanlæggene lige omkring er også en dramatisk del af nyere historie – de to slesvigske krige, hvor Danmarks overlevelse som selvstændig nation balancerede på en knivsæg.
Det er let at fornemme, at den flade smalle landtange ville trænge eventuelle angribere tæt sammen uden dækning, som lette mål for skansernes forsvarere højt oppe og bag skansevoldene. Her var der både tunge og lette kanoner. Skanserne fortsatte ud til kysten til begge sider, men er kun bevaret mod øst, hvor man let ser skansernes zigzag-forløb med stejle forsider, øget med grøfter. Det gav mulighed for krydsild, bedre kuglefang og var en art ”bølgebrydere”. Der var mandskabs-barakker og andre faciliteter bagved skanserne.
Også Dragsmuren, den lave vold tværs over landtangens midte, blev ved denne lejlighed forstærket med jorddækning på nordsiden til en ekstra forsvarslinie foran skanserne.
Skanserne var anlagt 1848. Efter nederlag i Slesvig, Kolding og Aarhus, blev de i juni 1849 brugt i General Ryes fingerede tilbagetog fra Aarhus ud på Djursland. Herfra udskibede man – til stor overraskelse for de forfølgende preusserne – 30. juni 1849 ca. 5.000 mand plus heste og udstyr til den omringede fæstningsby, Fredericia. Dette muliggjorde et stærkt men blodigt udfald fra Fredericia 6. juli, som endte med dansk sejr og vendte krigen. Problemerne blev dog ikke løst, og i 2. Slesvigske Krig i 1864 led den danske hær stort nederlag.
Tømmer fra skanser, bygninger og anløbsbroer hævdes at indgå i en del bygninger i området.
8. Draget med Dragsmur

Draget er et vigtigt knudepunkt i både Mols-Helgenæs’ og Danmarks historie. Denne flade (max 2 m) og smalle (300 m) landtange er opstået gradvist ved landhævning, og skabte først engang i Bronzealderen forbindelse mellem Mols med den tidligere ø, Helgenæs. Dragets vulkanlignende småbakker og østsiden af Ryes Skanser har meget stejle sider. De er sporene af det 4½ m højere Stenalderhavs gnaven i kysten for 6-7000 år siden. Dragets flade dele er derfor hævet havbund.
Begtrup Vig ligger med sin beskyttede naturhavn mod vest og var sammen med Stavnsfjordens naturhavn på Samsø ankerpladser for vikingeskibe. Ligesom Stavnsfjordens vikingeskibe også havde alternativ udgang vestpå gennem Kanhavekanalen, havde Begtrup Vig-skibene alternativ udgang østpå ved at blive trukket (draget) over landtangen – heraf navnet Draget.
Midt på tangen, hele vejen på tværs, strækker sig en lav jordvold, Dragsmur, med en kerne af kampesten. Dens oprindelse og funktion er uvis. Teorier går på et forsvarsværk fra 1200-tallets store lokale jordejer på Helgenæs, Marsk Stig, eller en gammel grænse for kongens vildtbane på Helgenæs (jf. Kongsgårde). Den smalle lave landtange er en naturlig militær forsvarslinie. Ved bygningen af Ryes Skanser i 1848 netop her, blev Dragsmur forstærket med jordpålæg på nordsiden, som en fremskudt forsvarslinie for de høje skanser.
I dag er Dragsmur sognegrænse mellem Vistoft og Helgenæs Sogne, og samtidig lokal sydgrænse for Nationalpark Mols Bjerge. De meget lokalpatriotiske helboer fik tidligt i 00’erne via en underskriftsindsamling lovning på ikke at komme med i nationalparken.
9. Gamle granit-vejvisersten
Syddjurs har unikt mange, velbevarede og smukke gamle granit-vejvisersten. De står ved vejgafler og kryds, hvor de viser ind til landsbyer. På begge sider af landtangen, Draget, står sten – på nordsiden en der viser til BEGTRUP og FUGLSØ, på sydsiden to sten. Stenene er fra andelstiden, hvor der kom stor vækst på landet, og er i dag afløst af rød-hvide metalskilte. Der findes i Syddjurs pt ca. 75 genopsatte og genopmalede sten, og der findes stadig nye vejvisersten, ofte doneret tilbage af private lodsejere. De passes af et lokalt frivilliglaug.
10. Karpenhøj Naturcenter
Karpenhøj Naturcenter er smukt placeret i den sydlige del af Mols Bjerge. Den gamle gule gård skaber unikke rammer for alt fra friluftsaktiviteter, teambuilding og kurser til events, naturformidling og meget mere.
Karpenhøj, der er en tidligere landbrugsejendom, er i dag hjemsted for Karpenhøj Naturcenter. Beskyttet gårdsplads, små haverum og landskabet rummer mange madpakkesteder med bord-bænkesæt. Der er også store mytologiske træskulpturer, skoleskov, informationstavler og aktivitetsmuligheder, ligesom der er adgang til toilet hele året. Her finder du også information og foldere om natur og friluftsliv i hele Syddjurs. Der kan forekomme mange mennesker i kundearrangementer, men du er velkommen til at finde ledige hjørner alligevel.
Der er gulprik-mærket sti rundt i området og til vandet østpå, hvor den via bronzealderhøjen St. Jættehøj går til den gode badestrand, Fuglsø Strand. Ruten kan også opleves via Nationalpark Mols Bjerges gratis smartphone-applikation, med historier til 5-6 særlige steder undervejs samt konkurrencer med spørgsmål og tre svarmuligheder. Fra Karpenhøj kan man også via en sti i østkanten af Fuglsøcentrets golfbane komme til Fuglsø By og videre til Mols Bjerge. Fra Fuglsø Strand kan man – i hvert fald ved lavvande – komme ad kysten til Draget og Helgenæs.
Bronzealderhøjen St. Jættehøj
St. Jættehøj er en typisk højtliggende gravhøj fra bronzealder, lagt for at være synlig for de fremmede, der dengang altid kom over havet. Højen har aldrig været udgravet, men en hulning i nordsiden viser, at den har været (forsøgt) plyndret. Området har haft mange flere, nu ødelagte, gravhøje, bl.a. lå Lille Jættehøj på en nabobakke, hvor der nu ligger et sommerhus. Og Karpenhøj har nok sit navn fra en gravhøj, der lå i den lille skov bag Karpenhøj-gården, nu med vandreservoir. Fuglsø Strand har også egen p-plads med få bord-bænke-sæt, infotavle og et sommeråbent toilethus.
Læs mere om Karpenhøj Naturcenter på karpenhøj.dgi.dk
11. Fuglsø Skov
Turen til og igennem Fuglsø Skov til stranden er en eventyrlig og meget overset naturperle. En flot og varieret tur starter ved rastepladsen på Fuglsøvej ca. 200 m nord for Fuglsø, markeret med gule prikker. Også her kan du blive guidet af Nationalpark Mols Bjerges gratis smartphone-applikation med historier til 5-6 særlige steder undervejs samt konkurrencer med spørgsmål og tre svarmuligheder. Gennem en klaplåge kommer man ud i et stærkt kuperet overdrevslandskab rigt på blomster, enebærbuske - og naturplejedyr, normalt køer. Køerne er uhyre fredelige, men gå ikke mellem en ko og dens kalv (det er sådan et rovdyr vil skille svage dyr fra flokken), ligesom hund bør holdes i snor.
Gamle sandmarker
Rundt om en lavning ses tydelige gamle pløjekanter. I Mols’ sandbakker dyrkede man ofte kun de lavtliggende fladere partier, hvor der var lidt mere læ og fugt. Gennem en ny klaplåge forlader man folden og går tv. ad sandede hjulspor mod skov og vand. Her er der en rig blomster og insektfauna, fx smalbladet timian, nikkende limurt og bakke-nellike samt mange bier, sommerfugle, græshopper og mark-firben.
Trylle- og troldeskov
Snart når man ind i en lys eventyrlig egeskov med lianer af kaprifolium , hvis blomster lyser og dufter i sommerskumringen. Gamle døende enebærsøjler viser, at skoven her er ung og har overvokset tidligere lysåbne græsnings-overdrev, hvor de lyskrævende enebær hører til. Nu skygger egene også for hinanden og lave grene begynder nu også at dø – det giver mad til svampe og insekter og her kan man både se spætmejse, stor flagspætte, sortspætte og grønspætte.
Særligt dansk bøgeskov
Nær stranden skifter skoven til tæt bøgeskov. Skoven her er ældgammel og artsrig og ikke mindst fantastisk i sit lysegrønne maj-flor. I 1760 omtaler Vistoft-præsten Fuglsø Skov som en "usselt forhugget skrub (krat)" og dog den eneste overlevende løvskov (bøg, eg, ask) på egnen. Bøgene er skåret ned talrige gange, men er af gammel dansk race, som kunne skyde igen fra stubben. Mange steder er bøgene derfor mangestammede eller står i kreds i kanten af de ældgamle stubbe, der er rådnet bort i midten. Bøgeskoven er privatejet.
Øde strand med udsigt
Vejen fører til sidst ud af skoven til stranden af en god kort trappe. Kysten er stenet med spredte sandpletter, men kan man balancere ud over stenene er det forrygende badevand og en kyst, man næsten har for sig selv. Herfra retur samme vej.