Seværdigheder

Se stort kort med alle detaljer

Helgenæs-Fuglsø-området har mange seværdigheder. De fleste er dog landskabelige, ikke mindst pga. de åbne dramatiske kystlandskaber og isens formende historie. På nær Ryes Skanser, hvor den europæiske historie kom på kortvarigt besøg, er de kulturhistoriske seværdigheder små og anonyme, men rummer gode og typiske historier fra det afsides danske bondeland.

1. Sletterhage med fyret

Ved Sletterhage mødes det varme tørre bølgende Helgenæs-landskab med det til tider vilde åbne hav. Her ”ender landet”, hvor Sletterhagevej slutter blindt ved fyret på Helgenæs’ sydvestlige hjørne. Der er havdybder på 40-50 m og dermed skibssejllads til og fra Aarhus Havn overraskende tæt ind under land, ca. 7000 om året, bl.a. kæmpestore Mærsk-containerskibe. Når der er stille vand, kan man ofte se sæler (hovedet) og især marsvin (rygfinnen).

I dag er der en sommeråben udstilling om fyr, hav og Helgenæs i fyret. Madpakkerum og toilet er i en sidebygning og åbent hele året. De tre gamle fyrpasserboliger er derimod privat beboelse. Mange lystfiskere og flaskedykkere prøver lykken i det dybe vand med strøm og store sten. Smukke men lidt krævende vandrestier går herfra – på strand og de stejle klinttoppe - østpå mod Tyskertårnet, Bursklint, Klæbjerg og Lushage. Turen langs vestkysten nordpå fremviser straks de store mængder rullesten, den ral, der tidligere har været udnyttet her. Man ser der endnu en rest af ral-værket, nemlig den cementtunnel, der også rummer en primitiv kajak-overnatningsplads.

Bag landevejen ses stejle skrænter. Her gnavede Stenalderhavet stejle kystskrænter, da Danmark lå nedtrykket efter Istiderne og havet dermed stod højere.

Læs mere om Sletterhage Fyr

2. Tyskertårnet

Tager man turen op i Tyskertårnet, er det let at se, hvorfor de tyske besættelsestropper valgte dette sted til en betonarmeret radarstation. Radar var da en helt ny opfindelse, som også kunne ”se” i mørke, regn og tåge. Soldaterne boede ved fyret eller på nu nedrevne nabo-gårde (Horskær og Slettervang) og hele området havde også mindre forsvarsstillinger med kanoner, antiluftsskyts, beskyttelsesrum og løbegrave.

Selv uden radar ser man langt, især det høje Issehoved på Samsø, Tunø og Århus-Juelsminde-kysten. Men også udsigterne lige nedenfor med de bølgende Klæbjerg-overdrev, strand og hav dybt under og Helgenæs’ sydlige hjørner, Sletterhage og Lushage står flot. En lettere men længere vej retur til Sletterhage går ad et hjulspor inde i land, på et stykke gennem sommerhusområdet.

3. Lushage med skredterasser

Lushage er næsten endnu mere end Sletterhage ”verdens ende”. Man kan godt forestille sig, hvor ensomt man har boet på Lushagegården, Klæbjerggård (privat ejendom).

Mange når Lushage via de flotte men anstrengende stier langs kysten fra Sletterhage t/r. Men den nås lettere fra en p-plads for enden af Klæbjergvej via Esby. Her når man straks ud i de flotte åbne blomsterrige overdrevs-bakker, enten mod øst til Ebeltoft Vig eller mod syd til toppen af Lusklit. Læg mærke til de stejle klinter inde i land. Både dem og de mindre ”vaskebrætbølger” i landskabet ned mod Lushage skyldes udskridninger mod havet af undergrundens fede lysegrønne plastiske ler. Dette ler, som er skubbet op fra havets bund af Istidens gletchere, ses bedst i en lav klint nede på stranden ca. 50 m vest for Lushage. Når plastisk ler i undergrunden bliver vandmættet bliver det næsten flydende, og flyder da i skred ned mod det lavere terræn mod kysten. Da leret er vandstandsende, står der ofte vand i terrasse-lavninger og skred-sprækker.

Overdrevene er her rige på tornede buske, især tjørn, vilde roser, slåen og brombær, der supplerer græslagets rige urteflora – med blomster om sommeren og bær i efteråret. I disse blomster finder man også mange af Lushages rige fauna af insekter, ikke mindst smukke farverige dag-sommerfugle.

Her danser man ikke med ulve, men vandrer med køer. Naturstyrelsens skovkvæg står her for naturplejen, der fremmer overdrevenes mange blomster og insekter og holder opvæksten af buske og træer nede. Se samtidig hvordan skovkvæget udfolder deres naturlige adfærd med græssende småflokke, køer med diende kalve, kåde ungdyr og små status-kampe. Ligesom deres kolleger, de krumhornede får, slagtes og sælges kødet lokalt – som hhv. Skovkvæg og Gute-får.

4. Ellemandsbjerg

Ellemandsbjerg når med sine 99 m lige netop ikke op i det eksklusive selskab af danske ”bjerge” med trecifrede højder. Området blev tilplantet, da terrænet var kuperet og jorden sandet. Tidligere var der pga. plantagens høje nåletræer kun udsigt fra det gamle luftmeldetårn på toppen, som allerede blev opført og brugt under besættelsen. I dag er både tårn og en del træer væk. Ligesom Ellemandsbjerg rager op og let ses fra Agri Bavnehøj, Trehøje og Ebeltoft, så er udsigten stor fra Ellemandsbjerg. Fra en p-plads på Ellemandsvej fører en stejl sti til toppen; her er også hundeskov. Mod sydøst findes en lille primitiv overnatningsplads.

Ellemandsbjerg har været en del af Djurslands kæde af signalhøje. Det var i ældre tid bavnehøje med simple bål, i 1800-tallet udviklet med signalmaster, hvor man modtog og videresendte simple beskeder. Brugen ophørte, da den elektriske telegraf tog over ca. 1850. Fra Ellemandsbjerge stod man i forbindelse med nabohøjene, dels på Samsø (det høje Issehoved) i syd og dels i Mols Bjerge (Agri Bavnehøj) i nord. På vestsiden af Ellemandsbjerg er udgravet en større landsby og handelsplads fra Vikingetid (Gammelby), dog uden synlige spor i landskabet.

5. Vænge Sø - genskabt til fugle

Helgenæs’ nordøstlige hjørne er lavtliggende og helt fladt, fordi det er hævet havbund. Lige nordøst for Borup er det flade lavtliggende land fugtigt - omkring den tidligere salte fjordarm, Vænge Sø. Langs den ligger spor, især skalrige køkkenmøddinger, fra Jæger-Stenalder. I 1900-tallet var Vænge Sø inddæmmet med drænkanaler og pumpestation (rødstenstårn nord for Helgenæs Naturefterskole).

Området er artsfattigt pga den mangeårige landbrugsdrift. En ny og igangværende naturgenopretning skal genskabe en lavvandet sø med stier og fugletårn – her forventes der en rig sø- og engfuglefauna. En tidligere feriekoloni er her omdannet til Helgenæs Naturefterskole. Her ligger også sheltere i vandkanten, som dog kun kan benyttes ved bestilling.

Læs mere bestilling af shelters under Praktisk

6. Ryes Skanser Øststrand

Helt på Helgenæs’ nordøst-hjørne er landskabet åben hede med hedelyng, der trives og ofte blomstrer rigt i august. Naturstyrelsen bruger her især Gute-får som naturplejedyr – de er gode til at holde den meget udbredte invasive rynket rose (Hybenrose) nede. De gnaver også på hedelyng, som dog kun forynges og bliver mere livskraftig af græsningen. Også hunfår og ungdyr har krumme horn, men er fredelige. Nyd deres gode forhold, naturlige adfærd og lam der dier mødrene eller leger.

Helt fladt er terrænet dog ikke. Landskabet synes at have brede bølger med toppe SV-NØ – det er rester af de ralrige strandvolde, der en efter en gradvist blev pålejret ved storme efterhånden, som havbunden hævede sig. Større huller, ofte med efterladte kampesten, er spor efter de små lokale ralgravninger, hvor bønderne selv forsynede sig med råstoffer til hus- og vejbyggeri. Længere inde i land mod vest ses tydeligt en langstrakt stejl skrænt. Det er de tilgroede havskrænter, hvor Stenalderhavet gnavede i den tids Helgenæs-kyst, før landhævningen tørlagde dem og havbunden foran dem.

Man kan køre ind i fårefolden via kreaturriste, og derfor sætter mange småbåde i her. Der er i det hele taget mange forskellige brugergrupper her, både kystfiskere, bådfiskere, flaskedykkere, vandrere og hundeluftere mm. Vandet er moderat dybt og klart, og efter en stenet kystlinie er der god sandbund – derfor kan man også bade i området. De mange brugergrupper sammen med får kræver hensyn og omtanke hos brugerne.

7. Ryes Skanser

Ryes Skanser er et besøg værd, alene pga den suveræne udsigt fra toppen. Langt væk ses Begtrup Vig (vest), Ebeltoft Vig (øst) og Dragsmur-tangen og Mols (nord). Men skanseanlæggene lige omkring er også en dramatisk del af nyere historie – de to slesvigske krige, hvor Danmarks overlevelse som selvstændig nation balancerede på en knivsæg.

Det er let at fornemme, at den flade smalle landtange ville trænge eventuelle angribere tæt sammen uden dækning, som lette mål for skansernes forsvarere højt oppe og bag skansevoldene. Her var der både tunge og lette kanoner. Skanserne fortsatte ud til kysten til begge sider, men er kun bevaret mod øst, hvor man let ser skansernes zigzag-forløb med stejle forsider, øget med grøfter. Det gav mulighed for krydsild, bedre kuglefang og var en art ”bølgebrydere”. Der var mandskabs-barakker og andre faciliteter bagved skanserne.

Også Dragsmuren, den lave vold tværs over landtangens midte, blev ved denne lejlighed forstærket med jorddækning på nordsiden til en ekstra forsvarslinie foran skanserne.

Skanserne var anlagt 1848. Efter nederlag i Slesvig, Kolding og Aarhus, blev de i juni 1849 brugt i General Ryes fingerede tilbagetog fra Aarhus ud på Djursland. Herfra udskibede man – til stor overraskelse for de forfølgende preusserne – 30. juni 1849 ca. 5.000 mand plus heste og udstyr til den omringede fæstningsby, Fredericia. Dette muliggjorde et stærkt men blodigt udfald fra Fredericia 6. juli, som endte med dansk sejr og vendte krigen. Problemerne blev dog ikke løst, og i 2. Slesvigske Krig i 1864 led den danske hær stort nederlag.

Tømmer fra skanser, bygninger og anløbsbroer hævdes at indgå i en del bygninger i området.

Læs mere om Ryes Skanser

8. Draget med Dragsmur

Draget er et vigtigt knudepunkt i både Mols-Helgenæs’ og Danmarks historie. Denne flade (max 2 m) og smalle (300 m) landtange er opstået gradvist ved landhævning, og skabte først engang i Bronzealderen forbindelse mellem Mols med den tidligere ø, Helgenæs. Dragets vulkanlignende småbakker og østsiden af Ryes Skanser har meget stejle sider. De er sporene af det 4½ m højere Stenalderhavs gnaven i kysten for 6-7000 år siden. Dragets flade dele er derfor hævet havbund.

Begtrup Vig ligger med sin beskyttede naturhavn mod vest og var sammen med Stavnsfjordens naturhavn på Samsø ankerpladser for vikingeskibe. Ligesom Stavnsfjordens vikingeskibe også havde alternativ udgang vestpå gennem Kanhavekanalen, havde Begtrup Vig-skibene alternativ udgang østpå ved at blive trukket (draget) over landtangen – heraf navnet Draget.

Midt på tangen, hele vejen på tværs, strækker sig en lav jordvold, Dragsmur, med en kerne af kampesten. Dens oprindelse og funktion er uvis. Teorier går på et forsvarsværk fra 1200-tallets store lokale jordejer på Helgenæs, Marsk Stig, eller en gammel grænse for kongens vildtbane på Helgenæs (jf. Kongsgårde). Den smalle lave landtange er en naturlig militær forsvarslinie. Ved bygningen af Ryes Skanser i 1848 netop her, blev Dragsmur forstærket med jordpålæg på nordsiden, som en fremskudt forsvarslinie for de høje skanser.

I dag er Dragsmur sognegrænse mellem Vistoft og Helgenæs Sogne, og samtidig lokal sydgrænse for Nationalpark Mols Bjerge. De meget lokalpatriotiske helboer fik tidligt i 00’erne via en underskriftsindsamling lovning på ikke at komme med i nationalparken.

9. Gamle granit-vejvisersten

Syddjurs har unikt mange, velbevarede og smukke gamle granit-vejvisersten. De står ved vejgafler og kryds, hvor de viser ind til landsbyer. På begge sider af landtangen, Draget, står sten – på nordsiden en der viser til BEGTRUP og FUGLSØ, på sydsiden to sten. Stenene er fra andelstiden, hvor der kom stor vækst på landet, og er i dag afløst af rød-hvide metalskilte. Der findes i Syddjurs pt ca. 75 genopsatte og genopmalede sten, og der findes stadig nye vejvisersten, ofte doneret tilbage af private lodsejere. De passes af et lokalt frivilliglaug.

Læs mere om vejvisersten

10. DGI Karpenhøj Besøgscenter

En tidligere landbrugsejendom Karpenhøj er i dag hjemsted for DGI Karpenhøj Natur- og Friluftscenter og rummer også et åbent gratis besøgscenter. Beskyttet gårdsplads, små haverum og landskabet rummer mange madpakkesteder med bord-bænkesæt. Der er også store mytologiske træskulpturer, skoleskov, informationstavler og aktivitetsmuligheder, ligesom der er adgang til toilet hele året. Her finder du også information og foldere om natur og friluftsliv i hele Syddjurs. Der kan forekomme mange mennesker i kundearrangementer, men du er velkommen til at finde ledige hjørner alligevel.

Der er gulprik-mærket sti rundt i området og til vandet østpå, hvor den via bronzealderhøjen St. Jættehøj går til den gode badestrand, Fuglsø Strand. Ruten kan også opleves via Nationalpark Mols Bjerges gratis smartphone-applikation, med historier til 5-6 særlige steder undervejs samt konkurrencer med spørgsmål og tre svarmuligheder. Fra Karpenhøj kan man også via en sti i østkanten af Fuglsøcentrets golfbane komme til Fuglsø By og videre til Mols Bjerge. Fra Fuglsø Strand kan man – i hvert fald ved lavvande – komme ad kysten til Draget og Helgenæs.

Bronzealderhøjen St. Jættehøj

St. Jættehøj er en typisk højtliggende gravhøj fra bronzealder, lagt for at være synlig for de fremmede, der dengang altid kom over havet. Højen har aldrig været udgravet, men en hulning i nordsiden viser, at den har været (forsøgt) plyndret. Området har haft mange flere, nu ødelagte, gravhøje, bl.a. lå Lille Jættehøj på en nabobakke, hvor der nu ligger et sommerhus. Og Karpenhøj har nok sit navn fra en gravhøj, der lå i den lille skov bag Karpenhøj-gården, nu med vandreservoir. Fuglsø Strand har også egen p-plads med få bord-bænke-sæt, infotavle og et sommeråbent toilethus.

Læs mere om DGI Karpenhøj Besøgscenter

11. Fuglsø Skov

Turen til og igennem Fuglsø Skov til stranden er en eventyrlig og meget overset naturperle. En flot og varieret tur starter ved rastepladsen på Fuglsøvej ca. 200 m nord for Fuglsø, markeret med gule prikker. Også her kan du blive guidet af Nationalpark Mols Bjerges gratis smartphone-applikation med historier til 5-6 særlige steder undervejs samt konkurrencer med spørgsmål og tre svarmuligheder. Gennem en klaplåge kommer man ud i et stærkt kuperet overdrevslandskab rigt på blomster, enebærbuske - og naturplejedyr, normalt køer. Køerne er uhyre fredelige, men gå ikke mellem en ko og dens kalv (det er sådan et rovdyr vil skille svage dyr fra flokken), ligesom hund bør holdes i snor.

Gamle sandmarker

Rundt om en lavning ses tydelige gamle pløjekanter. I Mols’ sandbakker dyrkede man ofte kun de lavtliggende fladere partier, hvor der var lidt mere læ og fugt. Gennem en ny klaplåge forlader man folden og går tv. ad sandede hjulspor mod skov og vand. Her er der en rig blomster og insektfauna, fx smalbladet timian, nikkende limurt og bakke-nellike samt mange bier, sommerfugle, græshopper og mark-firben.

Trylle- og troldeskov

Snart når man ind i en lys eventyrlig egeskov med lianer af kaprifolium , hvis blomster lyser og dufter i sommerskumringen. Gamle døende enebærsøjler viser, at skoven her er ung og har overvokset tidligere lysåbne græsnings-overdrev, hvor de lyskrævende enebær hører til. Nu skygger egene også for hinanden og lave grene begynder nu også at dø – det giver mad til svampe og insekter og her kan man både se spætmejse, stor flagspætte, sortspætte og grønspætte.

Særligt dansk bøgeskov

Nær stranden skifter skoven til tæt bøgeskov. Skoven her er ældgammel og artsrig og ikke mindst fantastisk i sit lysegrønne maj-flor. I 1760 omtaler Vistoft-præsten Fuglsø Skov som en "usselt forhugget skrub (krat)" og dog den eneste overlevende løvskov (bøg, eg, ask) på egnen. Bøgene er skåret ned talrige gange, men er af gammel dansk race, som kunne skyde igen fra stubben. Mange steder er bøgene derfor mangestammede eller står i kreds i kanten af de ældgamle stubbe, der er rådnet bort i midten. Bøgeskoven er privatejet.

Øde strand med udsigt

Vejen fører til sidst ud af skoven til stranden af en god kort trappe. Kysten er stenet med spredte sandpletter, men kan man balancere ud over stenene er det forrygende badevand og en kyst, man næsten har for sig selv. Herfra retur samme vej.