Dyr

Der lever ingen pattedyr på Hirsholmene – med undtagelser af sæler. Derfor består oversigten af dyr af to hovedarter: Fugle og havdyr.

Ynglefugle

Vil du opleve kolonier af rugende kystfugle, er Hirsholmene stedet. Øerne huser nogle af landets største kolonier af splitterne, havterne, fjordterne, hættemåger, sildemåger, sølvmåger, svartbage og tejster. For at beskytte fuglene er øerne EF-fuglebeskyttelsesområde og desuden fredet som reservat. Og for specifikt at beskytte blandt andet splitterne og tejster, regulerer Naturstyrelsen de store svartbage og sølvmåger, som ellers kan overtage pladsen og jage de mindre fugle på porten.

Splitterne

En af landets største kolonier af ynglende splitterner holder til på Hirsholmene. Gennem en årrække svandt kolonien ind, fordi sølvmåger og svartbag havde valgt at slå sig ned i nærheden og gå på jagt blandt splitternene og de hættemåger, som holdt til rundt om splitternekolonien. Men med regulering af de større fugle, har splitternerne fået ro og plads på et deres yndlingssted, Hirsholmene. Fuglene vælger at yngle på ubeboede øer i lav vegetation. Derfor ser du ikke splitternen på Hirsholm. Den holder i stedet til på Græsholm.

Havterne

Når havternene skal vælge yngleplads, leder de efter småøer og holme, hvor der ikke er rovpattedyr, der kan æde æg og unger. Derfor er Hirsholmene et godt sted. Fuglene yngler i kolonier, og reden er tit placeret på den åbne sandstrand eller i sparsom og lav vegetation. Du kan være heldig at se havternerne styrtdykke efter fisk.

Fjordterne

I modsætning til andre terner er fjordternen ikke så sart, når den vælger yngleplads. Den yngler gerne både ved saltvand og ferskvand. Fuglene holder til i lav vegetation på småøer og holme i fjord- og havområder og også gerne ved søer og moser. Ofte slår fjordternerne sig ned midt i havterne- og hættemågekolonier. 

Tejst

Flere en halvdelen af landets ynglende tejster, lægger deres æg på Hirsholm. Dermed får Hirsholm hvert forår besøg af næsten 2000 tejster. Den fredede tejst kaldes ofte Kattegats sorte fugl.

Specielle små-havdyr

De mange stenrev med store sten og særlige revtyper som for eksempel det såkaldte boblerev omkring holmene giver helt særlige havforhold.

Boblerevene rummer et koralrevslignende dyreliv med mange farvestrålende organismer, som marinbiologer er interesserede i. Organismerne opstår, hvor metan og andre gasser siver op fra havbunden og giver grundlag for et særligt liv af mikroorganismer, som kitter sandet sammen i besynderlige søjle- og klippelignende formationer, der giver fæste for det specielle marine liv. Også havalger har gode vilkår her, fordi farvandet er meget saltholdigt i forhold til indre farvande.

Planter

Planter på Hirsholmene

Floraen på Hirsholmene knytter sig til strandeng og stenede strandvolde.

Skarntyde

Også den giftige skarntyde trives på Hirsholmene. Den er rank med hvide blomster.

Bulmeurt

Den giftige smukke blomst, bulmeurt, lever på Hirsholmene. Bulmeurtens frø kan overleve i generationer i jorden og begynder først at spire, når der bliver rodet i jorden og frøene kommer op til overfladen.

Blodrød storkenæb

Denne fine blomst trives på tørre solrige pletter – blandt andet på Hirsholmene.

Hættemåger

7-8000 hættemåger holder til på Hirsholmene. Det kan ikke undre, at larmen er enorm, når hættemågerne er hjemme i yngletiden fra midt april til omkring første august.   

Sølvmåger

Også sølvmågerne holder af Hirsholmene. På Hirsholm yngler de især langs vestkysten af Hirsholm.

På Græsholm yngler de over hele øen.

Stormmåger

Omkring 60 par stormmåger betragter Hirsholmene som deres hjem.

Svartbag

Man siger, at svartbagen er fræk som en gadedreng og stor som gås. Den er da også en af verdens største og stærkeste måger og kan blive op mod fire gange så stor som en hættemåge. Den kan sluge en hættemåge eller en splitterneunge i en enkelt mundfuld.

Bestanden i Danmark er langsomt vokset markant. På Hirsholmene yngler i dag op mod 1000 par, langt de fleste på Græsholm, som er ubeboet.

Trækfugle

Mange fugle trækker hen over Hirsholmene på vej nordover til ynglepladserne eller på vej sydover til overvintringsstederne. Det giver fantastiske naturoplevelser, hvis man besøger øerne forår og efterår. Før i tiden ynglede riderne ved Hirsholmene, men i dag er de ligesom blandt andre lomvie, edderfugle og lappedykkere oftest kun på træk.

Mange havdykænder vælger Hirsholmene som overvintringsområder, blandt andre edderfugl, sortand og fløjsand.

Spættet sæl

En af Danmarks største bestande af spættet sæl holder til i Kattegat omkring Hirsholmene. Man regner med, at der er op mod 1.000 dyr. De ser fantastisk søde ud, som de stikker hovedet op af vandet eller ligger og nyder livet ved Præstebugten eller på store sten langs kysten.

Sæler var i meget gamle dage nyttedyr. Man spiste kødet og brugte skindet til tøj. Med tiden blev sælerne i Danmark mere og mere betragtet som skadedyr, der åd fiskernes fangst, og derfor besluttede man at bekæmpe dem. Også staten tog del i kampen mod sæler. Indtil 1927 gav statens såkaldte skydepræmier til folk, der skød en sæl. Det omfattende skyderi bevirkede, at arten gråsæl blev udryddet i Danmark for ca. 100 år siden (den er nu tilbage igen), og at der i 1977 kun var ca. 2.000 spættede sæler tilbage. Siden blev arten totalfredet, og i dag er der masser af sæler i de danske farvande.