1. Troldeskoven

De krogede bøge i Troldeskoven er blevet et ikon for Rold Skov. Typisk har hvert individ mange stammer. Det særprægede syn skyldes en kombination af bøgenes afstamning og de vækstvilkår, de er vokset op under. Bøgene i Troldeskoven er skovens ældste bøge og direkte efterkommere af de første bøge, der indvandrede tidligt i middelalderen. De ældste træer er over 300 år gamle og tæt på deres maximale levealder.

Rold Skov bøgene har sammen med andre indfødte nordjyske bøge en speciel egenskab i forhold til bøge længere mod syd. Når de bliver fældet, skyder de nye skud op fra stub og rod. Med tiden udvikler skuddene sig til stammer. Disse "røllebøge" kan have op til 20 - 30 stammer, som alle tilhører det samme individ. Denne egenskab har været udnyttet i Rold Skov gennem århundreder - bøgene kunne "høstes" - stævnes - igen og igen, uden at det var nødvendigt at plante nyt. Troldeskoven blev også udnyttet til græsning, så konstant nedbidning har været med til at forme "troldene".

Af og til vokser bøgestammerne sammen til et øjetræ. Ifølge overtroen kunne man undgå engelsk syge (D-vitamin mangel), hvis man kravlede gennem et øjetræ. Dronning Margrethe og hendes søstre blev i 1952 som børn "behandlet" i et øjetræ i Troldeskoven, navngivet "Prinsessetræet".

2. Urskoven

Urskoven er aldersmæssigt en pendant til Troldeskoven. Den består også af gamle bøge af den type, der indvandrede til Rold Skov i Middelalderen. De ældste af træerne er omkring 300 år. I modsætning til Troldeskoven finder du her ikke ret mange flerstammede bøge. Årsagen kan ligge i det oprindelige ejerskab. Troldeskoven var fælleskov for bønderne i Rebild, og blev som sådan stævnet, græsset og udnyttet til det yderste. "Urskoven" eller Kyø Skov, som den også hedder, tilhørte herregården Kyø, sydvest for Sebbersund.

Urskoven i dag er udlagt som urørt skov. I urørt skov bliver der ikke fældet træer eller plantet nyt. Hvis et træ går ud eller vælter, får det lov at ligge. I den lysning der opstår, vokser nye træer op, så skoven efterhånden bliver et virvar af mange træarter i mange størrelser og aldre. En rigtig urskov. Navnet har skoven fået af den navnkundige skovrider Jens Hvass, der skulle bruge en "urskov" til en spejderøvelse.

3. Frueskoen/ Bjergeskoven

I Bjergeskoven falder terrænet 85 m fra det højeste punkt ved gravhøjene Svinehøje til Gravlevdalens bund blot 1 km væk. Skoven veksler fra høje graner på de høje partier, over yngre løvskov til den ældgamle forvredne og krogede bøgeskov, som man forbinder med navnet Bjergeskoven. De 2-300 år gamle bøge omkranser indhegningen med skovens perle, orkideen Fruesko. Europas største og sjældneste orkide´ overlever i sit jomfrubur, der skal skærme mod ulovlig opgarvning. Besøg stedet sidste uge i maj, hvor alt er lysegrønt og Frueskoens smukke blomster topper. Kommer du før, er Bjergeskoven et godt sted til at lede efter Blå Anemone, og kommer du senere, i juli, ja så rummer Frueskoens hegn en anden, yderst sjælden beboer – orkideen Rød Skovlilje.

Bjergeskovens krogede og ofte mangestammede bøge fortæller om kummerlige opvækstvilkår og rovdrift. Da staten overtog skoven for skattegæld i 1826 kunne man dårligt tale om en skov, totalt forhugget og udpint som den var. Skoven har slikket sårene og står nu som et malerisk minde og smuk naturkulisse til en rig skovbundsflora med kalkyndende planter.

4. Den Jyske Skovhave

Flere end 150 forskellige arter af træer og buske fra hele den nordlige halvkugle vokser i Den jyske Skovhave. De første optræk til denne fantastiske verdensskov skete i slutningen af 1800-tallet, hvor den stedlige statsskovrider Hintz eksperimenterede med andre træarter end bøg og rødgran. I skovhaven står Rold Skovs mægtigste/tykkeste træ, en amerikansk kæmpegran (Abies grandis) fra 1896. Den måler over 43 meter i højden og rummer over 34 kubikmeter træ. Find den ved skovhavens vestligste sti, hvor den deler opmærksomheden med kolossale douglasgraner fra samme eksperimenter.

Den navnkundige statsskovrider Jens Hvass fik i 1940’ne idéen til at etablere en egentlig skovhave. Han fik plantet mange nye arter og kunne i 1970 indvie Den jyske Skovhave og samtidig Danmarks første hundeskov. Skovhaven er indhegnet, så kan man lade sin hund løbe frit på hele 14 ha, hvis den bare er under kontrol.

Læs mere om Den Jyske Skovhave og om de enkelte træer

5. Røverstuen

Røverstuen er både et specielt geologisk fænomen og scenen for en af myterne om "Røverne fra Rold". Røverstuen er et stort cirkulært jordfaldshul, ca. 12 m dybt og 35 m i diameter. Sammen med det nærliggende jordfaldshul Hestegraven udgør det en særpræget seværdighed i Rold Skov.

Et jordfaldshul opstår normalt ved, at nedsivende regnvand blandet med humussyre på dets vej gennem sprækker i kalken opløser denne, således at der opstår et hulrum, der hele tiden bliver større og større. På et tidspunkt falder loftet ned, og jordfaldshullet er en realitet. Fænomenet optræder mange steder i Rold Skov i større og mindre målestok. Helt så enkelt er den geologiske forklaring på Røverstuen og Hestegraven desværre ikke. Kalken ligger her 50 m nede, og andre forklaringer skal måske søges – f.eks. indsynkninger omkring en forkastning? Rold Skovs geologi rummer stadig mange uafklarede punkter.

Det fortælles, at en røverbande i fordums tid holdt til i hullet. Dengang var skoven tættere, og jordfaldhullet udgjorde et fint skjul, tæt ved skovvejen Roldvej vest for hullet. Roldvej var dengang landevej gennem skoven fra Rold til Skørping. Røverne spændte snore over vejen og ned i hullet, hvor "sølvklokker" varskoede, når en vejfarende passerede. Så sprang røverne frem og røvede hvad røves kunne.

6. Hestegraven

Hestegraven er et stort jordfaldshul ikke langt fra Røverstuen mod øst ad "Røvernes vej". Hullet er af samme kaliber som Røverstuen. Også Hestegraven har sit eget sagn. Det fortælles, at et brudepar engang kom kørende her ved midnatstide, og lige pludselig brast jorden, og de nygifte forsvandt sporløst med både hest og vogn. Fortællingen kendes andre steder fra og er et såkaldt vandresagn.

Måske mere troværdig er beretningen om, at man brugte Hestegraven til at skjule heste for tyskerne, da de kom til egnen under krigen i 1864, og at stedet siden hen blev kaldt "Hestegraven".

Hestegraven har sin helt egen stemning. Overfladevand fra den nærliggende mose Lille Økssø finder ad gamle grøfter frem til Hestegraven, hvor det forsvinder sporløst i dybet. Går man ned i graven, kan man på en kort strækning se den lille vandstrøm, der forsvinder i en sprække med en hul lyd som en vandstråle, der falder ned i en brønd. Men træd varsomt – det er på eget ansvar!

7. Skillingbro Kalkgrav

Gemt mellem den tidligere hovedvej A10 (nu rute 180) og den endnu ældre hovedvej forbi Rold Storkro ligger Skillingbro Kalkgrav. En sti fører fra en lille P-plads ind til kalkgraven, hvis historie går over 100 år tilbage. Endnu ældre historie kan afdækkes, hvis man benytter sig af tilbuddet om at rode efter fossiler i de over 60 mill. år gamle kalklag fra Tertiærtidens begyndelse. Kalkgraven er et fint, lille naturområde med en rigdom af smukke sjældne blomster, der ynder den kalkholdige jordbund. Med blomsterne og den beskyttede oase i skoven følger mange insekter, bl.a. sommerfugle.

Det er bryozokalk, der er blottet i skrænterne i graven. Bryozoer eller mosdyr er marine, kolonidannende smådyr, typisk med et kalkskelet. Kalken er hård og ru i modsætning til skrivekridt, og de enkelte bryozoer kan ses med en alm. lup. De fleste fossiler er små, så en lommekniv er ligeså nyttig som en hammer: Stumper af koraler, søliljer, muslinger, armfødder osv. Forstenede søpindsvin er eftertragtede, og storvildt findes også - hajtænder, om end de er sjældne.

8. Stenrækken

Midt i Nørreskovens fantastiske kulturlandskab, hvor over 50 gravhøje er klemt sammen på under 1 kvadratkilometer, ligger den mystiske Stenrække. Den ligger ud til en af Naturstyrelsens afmærkede ruter og er angivet på foldere og kortborde. Stenrækken er 70 meter lang, næsten snorlige og består af 29 favnstore sten, der går tværs over en næsten udvisket gravhøj. Stenrækken er ikke dateret.

Stenrækken peger ret præcist mod det sted, hvor solen går ned midsommeraften. Er det en tilfældighed? Er rækken et kæmpe fallossymbol (fallosdyrkelse var udbredt i bronzealderens frugtbarhedskult) eller en primitiv kalender - kigger man den modsatte vej, ser man solen stå op over stenrækken på årets korteste dag? Der er rigelig næring til fantasier og til en spændende vandring rundt blandt de mange store bronzealderhøje, der omgiver Stenrækken. Kun 100 meter fra Stenrækken findes f.eks. en perfekt 10 m bred stencirkel med omkring 100 sten. Endelig ligger der en lille stenkreds med 7 store sten i skovens udkant længere mod vest.

Hvis vi placerer Nørreskovens stenanlæg i bronzealderen, så kunne de være kulisser i den soldyrkelse, der prægede bronzealderens religiøse liv. Solvognen, smykker og andre figurer, helleristningerne, utallige skåltegn i tidens sten osv. vidner om solens betydning.

9. Stenstuen

Stenstuen er den bedst bevarede af skovens få stendysser. Den stammer fra begyndelsen af Bondestenalderen. Samtidig med, at danskerne blev bønder kom gravskikken med storstensgrave – dysser og jættestuer - til landet. Dyssetiden starter ca. 3900 før vor tidsregning. Gennem de følgende 600 år byggedes anslået 30.000 stenbyggede gravkamre (dysser) i Danmark, dvs. omkring 50 om året. Kun ca. 6500 af disse dysser er bevaret. Stendysserne afløstes i de følgende 500 år af af de endnu mere imponerende jættestuer, hvoraf 500 er bevaret. Transport af tonstunge sten har været en tilbagevendende del af stenalderbøndernes liv. En stendysse består af et antal store bæresten, hvorpå der er anbragt en eller flere større overliggere. Stenstuen i Rold Skov repræsenterer en "klassisk" dysseform, der næsten er blevet et ikon for vore fortidsminder.

10. Ønskestenen

Ønskestenen er overliggeren på en stendysse fra Bondestenalderen. Ønskestenens 5 store bæresten er delvis begravet af jord og opdyngede marksten. Navnet stammer fra begyndelsen af 1900 tallet, hvor den frygtede tuberkulose var på sit højeste. På det nærliggende Skørping Sanatorium havde man ikke mange midler mod sygdommen andet end hvile, masser af frisk luft og ture i naturen. Der opstod den skik blandt de oppegående patienter at valfarte til stenen, hvor de kastede en tiøre ind under stenen, ledsaget af et ønske om helbredelse. Måske hænger skikken sammen med, at man langt op i 1800 tallet opfattede stendysserne som "offersten" eller hellige altre og ikke som gravsteder.

11. Kovads Bæk

Kovads Bæk er det fælles afløb for et stort antal mindre kilder i Stendalen, der skærer sig ind i Rebild Bakker. Snesevis af få cm brede vandstrømme samler sig og danner efterhånden kildebækken Kovads Bæk eller "Kovrsbæk" (dialekt), der hvert sekund sender 80 - 85 liter klart kildevand ud i Lindenborg Å. Kovads Bæk er et af å-systemets vigtigste gydepladser for havørred. Omkring juletid kan man især i mørkt vejr opleve dem gyde under voldsom plasken. Sceneriet kan f.eks. opleves fra vejbroen. Bækken har en fast bestand af kildeørred (Salvelinus fontinalis), der blev indført til Danmark som dambrugsfisk fra Nordamerika i slutningen af 1800-tallet. Kovads Bæk er et af de få steder i Danmark, hvor kildeørred yngler. Det rene friskstrømmende vand og den grusede og stenede vandløbsbund er hjemsted for en meget rig fauna af vandløbsdyr med mange sjældne arter.

12. Lille Blåkilde

Intet sted i Danmark findes så mange og så store kilder, som i Rold Skov. Gravlev Ådal rummer ikke mindre end 7 større kilder. Kalkundergrunden ligger tæt ved jordoverfladen i Himmerland. Kalklagene er fulde af tynde sprækker, og det betyder, at regnvand hurtigt synker ned til det grundvand, der står i nettet af sprækker. Grundvandet kan gennem sprækkerne bevæge sig hurtigt på langs gennem kalken, hurtigere end gennem andre vandførende lag som sand og grus. Hvor en istidsdal som Gravlevdalen har skåret sig ned i kalklagene, trænger grundvandet frem som kilder i dalsiden. Den hurtige langsgående vandbevægelse inde i kalken er hemmeligheden bag, at kilderne i Rold Skov er så vandrige, ja hører til de største i Nordeuropa. Ved Lille Blåkilde kan man opleve kildebækken vælde frem af en stor sprække i kalken. Kilden kaldes en "strømkilde". Lille Blåkilde sender hvert sekund omkring 90 liter rent, køligt vand ud i Lindenborg Å. Vandet er 7 - 8 grader varmt året rundt, svarende til stedets middeltemperatur.

13. Ravnkilde

Hvert sekund passerer 85 liter vand det århundredgamle vadested vej mod Lindenborg Å. Kildevandet er 7 - 8 grader varmt året rundt. På klare frostdage "koger" kilden (damper), og midt i sneen er der grønne planter. Ravnkilde er et typeeksempel på en "sumpkilde" med små bække, der samler sig fra det sumpede kildefelt til den færdige kildebæk.

Ravnkilde er meget rig på smådyr (over 200 forskellige arter), og den konstante vandtemperatur året rundt giver livsbetingelser for dyr, som ellers findes i henholdsvis koldere eller varmere egne i Europa. De er indvandret til Danmark i efteristidens kulde- og varmeperioder, og overlever i dag på grund af kildevandets lave sommer- eller høje vintertemperatur i forhold til omgivelserne.

14. Egholm

Lige nord for Rold Skov ned mod Lindenborg å ligger voldstedet Egholm slot. Anlægget er jævnaldrende med andre såkaldte tilflugtsborge, der alle daterer sig til 1300-tallets urolige tider. I begyndelsen af 1300-tallet var store dele af landet pantsat til danske og holstenske stormænd. Da Christoffer d. 2 døde i 1332 var landet uden konge i 8 år, rundt om gærede uroen, og mange steder brød modsætningerne ud i lys lue. For stormænd med pant i dansk jord var der god grund til at sikre sig bag beskyttende volde og mure.

Egholm slot har haft en forløber i engen 200 m syd for voldstedet, hvor der er udgravet rester af et befæstet, træbygget tårn fra ca. 1334. Hurtigt begyndte man dog at opføre voldstedet Egholm slot med voldgrav, 2 borgbanker og teglstensbygninger. I 1374 lykkedes det den nye konge Valdemar Atterdag at købe ejendommen Egholm, muligvis under tvang. Dronning Margrethe arvede ejendommen Egholm, og skænkede den til Aalborg Kloster mod at borgen blev nedrevet. Der er adgang for offentligheden til anlægget.

15. Lars Kjærs Hus

Ved foden af Rebild Bakker ligger et lille hvidkalket hus. Her boede tidligere Rold Skovs berømte krybskytte Lars Kjær og hans hustru, spåkonen Marie. Huset er et karakteristisk husmandssted fra Himmerland med stald i husets vestende. Lars Kjær, der var bondesøn fra Rebild, ernærede sig som daglejer på egnens gårde og supplerede indtægten med krybskytteri. Han var dog ikke så stor en lovbryder, som eftertiden har gjort ham til. Når han jagtede i Rebild Bakker, var han som søn af byen tålt. Det var først når han krydsede skellet til skoven, at han var på ulovlig grund. Skellet gik ved Kovads bæk, og Lars anlagde sine skydeskjul på den "lovlige" side af bækken. Når kronvildtet kom ned for at drikke, knaldede hans bøsse, og nu gjaldt det om at trække byttet i sikkerhed på den rigtige side af bækken. Han blev aldrig taget på fersk gerning.

Lars Kjær var en velanset og agtet mand på egnen. Han døde i 1946, 90 år gammel. Lars Kjærs hus er indrettet som museum og mindestue. Åbnes efter aftale, henvendelse Rold Storkro tlf. 9837 5100

16. Spillemandsmuseet (Museum Rebild)

I over 50 år har dette charmerende lille museum fortalt om livet i og omkring Rold Skov, med vægt på jagten og skovbruget og ikke mindst den musikalske folkekultur, der lever på egnen. Der er udstilling af instrumenter, folkedansedragter m.m. og hver eneste søndag året igennem spiller Rebild Spillemandslaug op til "gammeldans". Alle kan møde op, danse kendte enkle danse og lære nye samt nyde ægte himmerlandsk folkemusik. Første søndag i måneden er der også familiedans og sanglege for børn og bedsteforældre. Levendegørelse er et kardinalpunkt for museet, der bl.a. har fostret uldlaug, kulsvierlaug, lelaug og savværkslaug.

Læs mere om Museum Rebild.

17. Blokhusmuseet

Museet har eksisteret siden 1934 og blev indtil 2019 drevet af Rebildselskabet, der er den dansk-amerikansk venskabsforening, der stod bag etableringen af nationalparken Rebild Bakker. Udstillingen, hvor der fortælles om de danskere, der udvandrede til USA er nu flyttet til fra Blokhuset til Museum Rebild. I sidste halvdel af det 19. århundrede og i begyndelsen af det 20. århundrede forlod omkring 300.000 danskere deres hjemland for at prøve lykken i Amerika. De amerikanske indianere, deres skæbne og livet i det vilde vesten har også fået sin plads i udstillingen. 

Læs mere om Museum Rebild.

18. Gryden

Gryden er navnet på det naturlige amfiteater, der danner ramme om den årlige Rebildfest d. 4. juli. I bunden af Gryden anbringes en scene, mens tusindvis af tilskuere har plads på naturens egne tilskuerpladser – de lyngklædte bakker. Gryden er den øverste del af en af de mange erosionsdale, der skærer sig ind i morænelandet omkring Rebild og danner de "falske" Rebild Bakker. Grydens to store flagstænger er blevet ikon for Rebild bakker og kan bl.a. genfindes på motorvejens henvisning til Nationalparken.

19. Niels Erik Vangsteds mindesten

Mindesten for modstandsmanden Poul Erik Vangsted, der blev dræbt her ved skovfogedstedet Hollandshus i august 1943 efter en dramatisk biljagt gennem Skørping. Yderligere en kammerat af Vangsted blev taget til fange og henrettet dagen efter. 8 modstandsfolk undslap. Der er på stedet opsat information, der fortæller mere om den dramatiske begivenhed, der startede en voldsom reaktion landet over, som førte til ophør af den danske "samarbejdspolitik" med besættelsesmagten.

20. Teglgårds Mølle

Selve møllen eksisterer ikke længere, men de hyggelige bygninger fortæller stadig om dengang, da bønderne fra Rebild trodsede bakkerne og fandt vej ned gennem Bjergeskoven til møllen i ådalen. Møllen har aner tilbage i 1600 tallet. Møllen var karakteristisk for vandmøller i de store ådale, hvor åen var for stor til at opstemme. De blev drevet af kilder langs ådalens skrænter. Kilden og mølledammen findes stadig bag Teglgårds Mølle. I Gravlevdalen fandtes tilsvarende kildemøller ved Egholm, Gravlev, Egebæk, Tingbæk og Kovadsbæk.

21. Store Økssø

Store Økssø er Rold Skovs næststørste sø, 33 ha med en maksimal dybde på 8 meter. Store Økssø er omgivet af skov og af en tidligere højmose, der nu gennem naturgenopretning søges genskabt. Vandet er helt rent, men søen er næringsfattig og sur og vandet er derfor farvet brunt af opløste humusstoffer fra mosen. Søen har en stor bestand af fortrinsvis små aborrer, og her er frit fiskeri. Søen tiltrækker mange fugle, bl.a. kan man i træktiden opleve flokke af hvinænder. Turen om den smukke sø har altid været en af skovens populæreste. Kun et år efter åbningen af den jyske længdebane i 1869 blev stationen i Skørping suppleret med et trinbræt ud for søen ved Mosskov, så borgerskabet i Aalborg og Hobro kunne tage på søndagstur med toget til den smukke skovsø. Statsskoven fik samtidig en ny transportmulighed for skovens tømmer. Traktørstedet Mosskovpavillionen opstod som resultat af denne turisme og eksisterer den dag i dag i bedste velgående.

22. Den Narre Kjald og andre brønde

Den Narre Kjald (eller kjål) betyder den nordre kilde eller brønd, og det menes, at denne brønd er 600-700 år gammel. Den er tragtformet og sat med trekantede sten med den spidse ende nedad, og det har været sådan, at man har kunnet gå ned til vandspejlet inde i brønden. Så sent som omkring år 1900 blev den stadig brugt af beboerne i Sdr. Lejehus ved skovhaven, der i dag huser naturskolen.

Tilsvarende stensatte brønde af høj alder findes et par andre steder i skoven. Middelalderbrønde er de blevet kaldt, men de er ikke daterede. På østsiden af højdedraget Slettingen i Nældedalen findes en stensat brønd. Den er antagelig anlagt et sted, hvor der fra naturens hånd har været et væld. Brønden kan have været nærmeste vandforsyning til det nu forsvundne skovfogedsted på Slettingen, ca. 250 m væk. Der er skiltet til brønden. Tilsvarende findes en brønd lige vest for bålpladsen Grøndalen. Øst for bålpladsen kan man stadig se den inddigede tomt af et hus.

23. Buderup Ødekirke

Kirken fik sit navn i 1907, da dens funktion som sognekirke ophørte. Bysamfundet Støvring var skudt op længere mod nordvest omkring den nye station, og her var brug for en større kirke og kirkegård. Kirken er en romansk middelalderkirke fra 11-1200 tallet, med et senmiddelalderligt tårn og et kapel fra 1500 tallet. Kirken har været nært tilknyttet og formodentlig ejet af herregården Buderupholm. Kirken er smukt beliggende, alene på kanten af ådalen. Den benyttes bl.a. til kunstudstillinger i sommerhalvåret.

24. Jætternes Baghave

Jætternes Baghave er navnet på beplantning af over hundrede år gamle douglas- og sitkagraner, der bevares som de monumentale naturskulpturer de udgør. Stemningen på stedet minder om de store nordiske nåleskove, heraf navnet. Bevoksningen rummer nogle af skovens højeste træer, og den er omgivet at en særdeles velvoksende selvsået bevoksning af især douglasgran, børn af de gamle kæmper.

25. Stabelpladsen og Hvass Sø

Stabelpladsen er et aktivitetsområde med bålplads, legeredskaber og hundeskov anlagt på skovens gamle stabelplads umiddelbart nord for Arden. Stedet er egnet for kørestolsbrugere og gangbesværede. Her findes parkeringsplads for ture i Hesselholt Skov. Ca. 300 meter nord for Stabelpladsen ligger den smukke Hvass sø, omgivet af en beplantning med mange forskellige træarter. Der er opsat skilte med oplysninger om de forskellige træer. Ved Hvass Sø findes en naturbase, som er en bålhytte med grejbank for skoler og institutioner.

26. Lindenborg Å

Åens udspringer i et væld i dalen nær landsbyen Nysum syd for Rold Skov. Samme væld er også udspring for Simested Å, der løber mod syd. Lindenborg Å er 47 km lang. Åen og dens omgivelser (ca. 1000 ha) er fredet gennem Rold Skov og videre gennem Gravlevdalen. På forløbet gennem skoven fra Rold - Haverslev vejen og til Røde Mølle er åen fuldstændig ureguleret og snor sig gennem en urskov af ask, rødel, pil m.m. Længere nedstrøms passerer åen forbi den tidligere afvandede Gravlev Sø, der er blevet gendannet og får tilløb fra Gravlev Kilde. I Gravlevdalen var åen tidligere reguleret, men Naturstyrelsen har lagt åen tilbage i sit tidligere forløb. Lindenborg Å modtager undervejs vandet fra næsten alle de berømte himmerlandske kilder. Åen er kendt for rent vand og en rig smådyrsfauna.

Læs mere om naturgenopretningen i Gravlevdalen

27. Gravlev Kilde

Ved foden af kirkebakken i Gravlev springer en kilde. I dag er kilden en stor, smuk bassinkilde, krystalblå med vandet pulsende op i bunden, om end bassinet engang er skabt ved gravning efter vejmateriale. Gravlev kilde har haft en omtumlet tilværelse. Den er måske årsag til at kirken blev bygget netop her i 1100 tallet. Kilder var ofte hellige steder i oldtiden, så her kan have ligget et gudehov, et tempel for de nordiske guder. Kirken har måske meget praktisk afløst hovet, i alt fald er mange kirker beliggende påfaldende nær en kilde. I middelalderen fungerede kilden som helligkilde. Hovedvejen blev i 1938 anlagt oven på kilden, hvis udspring blev presset mod øst. Kilden fødte gennem et halvt århundrede et dambrug. Det smukke "naturlige" kildefelt neden for bassinet og den snoede kildebæk er resultat af et naturgenopretningsprojekt, som Naturstyrelsen gennemførte i 1995. Men kildevandet løber uanfægtet, til glæde for sjældne smådyr, ørreder, isfugl og vandstær. 100-150 liter i sekundet løber ud i Gravlev Sø, hvilket gør kilden til en af Danmarks største.

28. Gravlev Sø

Gravlev sø (ca. 65 ha) har eksisteret siden istiden som en udposning på Lindenborg Å. I slutningen af 1800-tallet blev søen afvandet og åen ledt uden om i håbet om, at søbundens fede dynd kunne forvandles til bølgende kornmarker. Stedet var dog for fugtigt, og tilmed satte jorden sig. Trods ihærdig dræning og pumpning blev det aldrig et eventyr. I 1990’erne opgav ejerne at pumpe vandet væk, og søen genopstod. Nyfredning af Gravlevdalen og statslig opkøb skabte grundlaget for en naturgenopretning, der har sikret søen og dens omgivelser som et enestående vådområde. Åen løber stadig uden om søen, men Gravlev kilde sørger for, at søen er isfri til glæde for især gæs og ænder.

29. Lille Økssø

Lille Økssø er en af skovens mange højmoser, men som navnet antyder, har den en fortid som sø. Kun ude i midten skimtes endnu et lille vandspejl. Oprindelig har den været en brunvandet, sur sø som Mossø og Store Økssø. Gradvis har en hængesæk af sphagnummos bevæget sig ud fra søbredden og lukket vandspejlet. Søen blev til en kærmose, et såkaldt fattigkær. Navnet fordi mosen er fattig på arter. Ganske langsomt har mosen udviklet sig til en højmose. Lag på lag af sphagnummos og andre planterester får tørvelaget til at vokse, og når planternes vandforsyning udelukkende stammer fra regnvand, er mosen blevet til en ægte højmose. Lille Økssø kan overskues fra udsigtstårnet. Skoven omkring mosen er et af tilholdsstederne for kronvildtet.

30. Mossø

Skovsøen Mossø ligger nær St. Økssø og passeres under kørsel til denne og Mosskovpavillionen. Søen er af samme type som St. Økssø, en ren, næringsfattig og sur brunvandet sø. Søen er kun 5 ha stor, men er bestemt et besøg værd. Omkranset af granskov minder den om en svensk skovsø. I den ene ende findes et moseparti med birk samt en hængesæk af spagnummos, der kravler ud i søen. Her kan findes forskellige tørvemosser, tranebær, ulvefod og den sjældne hønsebær.

31. Dragmosen

Dragmosen er nok landets lettest tilgængelige højmose. Den ligger op til Møldrupvej få hundrede meter syd for Skørping, og er omkranset af skovveje. Mosen er af samme type som Lille Økssø, et fattigkær, der har udviklet sig til en rigtig højmose. Af højmosens planter bemærker man især kærulden, når den i juni måned forvandler mosen til et bølgende hav af hvide vattotter. Senere i september farves mosen lyslilla af hedelyngens smukke blomster.

32. Havemosen

Havemosen er resterne af en højmose, der grænser op til St. Økssø, tæt ved den restaurerede St. Økssø Mose. I modsætning til denne er Havemosen stærkt præget af tørvegravning med rester af gamle grave. Også Havemosen forsøges genskabt som egentlig højmose. Da afløbet fra St. Økssø passerer gennem Havemosen, har det været ret enkelt at hæve vandstanden i mosen for at fremme nyvækst af sphagnummos. Mosen er ryddet for træer og opvækst af især birk holdes nede ved græsning med geder. Havemosen passeres på vej rundt om St. Økssø.

33. Egebæk Kilde

Egebæk kilde giver 70 - 80 liter kildevand pr. sek. Kilden har sprunget ud af kridtbakken vest for Hvolbjerg siden istiden. I 1800- tallet blev der anlagt en vandmølle ved den vandrige kilde, der blev opstemmet til en mølledam. Møllen blev i begyndelsen af 1900- tallet forsynet med en turbine, der i en periode forsynede både Gravlev og Oplev med strøm. Siden anlagdes Egebæk Dambrug. Det friske rene kildevand var ideelt til dambrugsdrift. I 1997 blev dambruget opkøbt af staten og nedlagt, dammene jævnet og kildebækken genskabt med et slynget forløb. I 2009 fik bækken forlænget sit løb til den nye Lindenborg Å. I Egebæk kildebæk findes en god, naturlig ørredbestand med en stor yngeltæthed. De mange små ørreder trækker isfuglen til.

34. Skillingbro Kilde

Kilderne på vestsiden af Gravlevdalen, har alle været anvendt til dambrugsdrift. Ved Thingbæk og Skillingbro anvendes en del af kildevandet stadig til fiskeproduktion, om end i mindre målestok. Hvordan Skillingbro kilde oprindelig har set ud er uvist, måske har her været et væld, der har inspireret til at banke rør i jorden – og så sprang kilden. Nutidens Skillingbro kilde vælder op af et jernrør i en dam lige bag Skillingbro Naturcenter. En del af vandet bruges til dambruget, resten løber i en restaureret kildebæk mod Lindenborg Å. Naturcenteret bruges af kommunens skoletjeneste samt til møder og kurser.

35. Forstrådens Gran og granerne ved Mosskovgård

Øst for Møldrupvej over for indkørselen til Mosskovgård står lidt inde i skoven en kæmpestor douglasgran, kaldet "Forstrådens gran". Tidligere regnedes den for at være det højeste træ i skoven, om end den matches af bl.a. træerne i Jætternes Baghave. Træet er plantet i 1887 af skovrider Hintz til minde om sin forgænger, den navnkundige forstråd H.J. Hansen, der var skovrider på distriktet i 48 år. Under træet hviler forstrådens elskede islænderhest, der fik lov at blive på skovridergården, da dens herre trådte af. Samme forstråd er ansvarlig for plantningen af en lille gruppe store douglassgran op til P-pladsen ved indkørselen til Naturstyrelsen Himmerland. Disse træer blev sået som frø i 1849 og er dermed de ældste douglasgraner i Danmark.

36. Svinehøjene

Svinehøjene er 2 store gravhøje i Bjergeskoven. Det er svært at se for skoven, men højene ligger på det højeste punkt i Bjergeskoven. Da de blev anlagt for omkring 3000 år siden, har de kunnet ses viden om. Placeringen og deres størrelse (2 – 2½ meter i højden) peger mod, at de er anlagt i Bronzealderen. Højene er ikke udgravet, så dateringen er kun bygget på indicier. Datidens Rold Skov var en lys egeskov, der omkring skovens bebyggelser var meget åben og benyttedes som græsgang. Den nordlige del af Rold Skov rummer et meget stort antal bronzealderhøje, men hvor bønderne boede og havde deres marker i forhold deres gravplads er en hemmelighed, skoven stadig holder på. Navnet Svinehøje stammer fra en tid, da man holdt svin på olden (ager og bog) i skoven.

37. Thingbæk kalkminer

Kalkminen er en af Danmarks mest særprægede seværdigheder. Her kan indsigt i Himmerlands undergrund kombineres med oplevelsen af flagermus på nært hold, spændende kulturhistorie og med kulturelle oplevelser. Minen har været åben for publikum siden 1935. I minen udstilles kunstværker udført af Anders Bundgaard og Carl Johann Bonnesen – to af Danmarks betydeligste billedhuggere. Begge blev født i 1860’ene og døde lige før Anden Verdenskrig. Minen anvendes også til f.eks. koncerter, julearrangementer m.v.

Læs mere om Thingbæk Kalkminer på rebildcentret.dk