Dyr

Rude Skov med de mange søer tiltrækker et væld af fugle. Grågæs og flere slags ænder holder til søerne, og i trækronerne spejder rovfugle som musvåge, duehøg og spurvehøg efter bytte.

Beskyttede guldsmede

I vandhullerne i Rude Skov lever frøer, og mange af dammene er også hjem for den lille vandsalamander. Blegmandsmosen er så populær blandt mange arter af guldsmede, at den af samme grund er udpeget som særligt naturbeskyttelsesområde i henhold til EU's Natura 2000-direktiv.

Læs mere om natura 2000

Skovens mange søer og damme tiltrækker en stor bestand af vandfugle. Gråand, hvinand og lappedykker er faste beboere, og i ynglesæsonen er her også grågæs. Om sommeren slår den lysende blå isfugl sig ned i brinker nær vandet, hvor den dykker efter fisk. Også svaleklire findes her.

Planter

Gå blandt 250 år gamle bøgetræer, som er døende og derfor trækker masser af svampe, insekter og fugle til. Og se en ægte kastanje, et af de sidste overlevende træer, der blev plantet som forsøg i 1760erne.

Et iskoldt paradis

Ved sydspidsen af Rude Skov ligger Paradis-kvarteret, som umiddelbart synes at leve godt op til sit navn. Men engang blev skoven her betragtet som alt andet end paradisisk. Området har sit eget mikroklima og er koldere end omgivelserne. Det giver dårlige betingelser for rationel skovdrift.

Historien fortæller, at en ung mand for ca. 140 år siden fik lovning på en stilling som skovfoged, hvis han kunne få skoven til at gro i Paradis. Det vides ikke, om løftet blev indfriet.

I haven til skovløberhuset vokser Paradisegen, som er mindst 450 år gammel.

Læs mere under Seværdigheder

Skovdrift

Skovdriften i Rude Skov sker efter forskellige principper. 132 af skovens i alt 580 hektar er udlagt til naturskov. Det betyder, at den drives uden eller med begrænset menneskelig indblanding. Når man fælder, foregår det som plukhugst – ikke ved at rydde større arealer på én gang. Naturskov kendes også på, at mange træarter på forskellige alderstrin vokser sammen. Enkelte steder findes helt urørt skov, hvor naturen råder. Her gribes kun ind med saven, hvis træet udgør en risiko for skovgæsterne. 

Læs mere om skovbrug

Blomster 

Bunden af Rude Skov er om foråret dækket med hvid anemone og skovmærke. Når træernes blade dækker for lyset, er det på de lysåbne steder og ved søer og damme, man skal kigge efter planter.

Flere sjældenheder findes i skoven. Orkideen nikkende hullæbe trives i områder med naturskov, og den rosa skov-fladbælg – skovens egen ærteblomst, blomstrer i juli og august i åbent terræn. Også den meterhøje padderok skavgræs, den lyseblå, margeritlignende kæmpe-turt og den hvide aks-rapunsel findes her.

På Femsølyng vokser orkideer som den hvide skovgøgelilje, der blomstrer i juni. Om dagen har den ingen duft, men i aftentimerne udsender den en stærk og sød duft for at tiltrække sværmere, der sørger for dens bestøvning. Hvid gøgelilje er – som alle danske orkideer – totalfredet.

Også den flotte, orangefarvede pomerans høgeurt og den rosa eller rosahvide moskus-katost findes på Femsølyng.

Læs mere om planter i Miljøstyrelsens artsleksikon

Rig på rådyr

Skoven er rig på rådyr, men chancen for at se dem er størst, når der kun er få gæster i skoven. Du kan også møde dem på åbne arealer, der grænser op til skoven. Rovdyr som grævling, ræv og mink nyder godt af skovens store spisekammer, og det samme gør den sjældne skovmår.

Læs mere om pattedyr i Miljøstyrelsens artsleksikon

Rovfugle på udkig

Blandt rovfuglene ser man oftest musvåge, duehøg og spurvehøg, som gerne holder udkig fra toppen af et grantræ. Er du heldig, kan du også møde rød glente og fiskeørn, som kan finde på at kigge forbi.

I træerne lever den store sortspætte med den røde kalot og den spraglede flagspætte. Rødrygget tornskade er endnu en art, som yngler i Rude Skov.

Tjuren i Stubbedam

Tjuren – en stor hønsefugl, der lever i skove – er kun set én gang i Danmark, i december 1874. Stedet var Stubbedam i Rude Skov, og fuglen blev observeret af flere personer over flere dage. Denne ene iagttagelse er årsag til, at tjuren regnes som en dansk fugl, selv om den næppe har været almindelig her siden slutningen af jernalderen, da skovrydningen for alvor tog fat. Tjuren findes i dag bl.a. i Sverige, Norge, Finland og Rusland.

Læs mere på Dansk Ontologisk Forening på dof.dk

 Læs mere om fugle i Miljøstyrelsens artsleksikon

Er du fugleinteresseret kan du se, hvilke observationer, der er gjort på forskellige lokaliteter i landet på dofbasen.dk

Du kan også indtaste dine egne observationer og se statistikker over alle observationer af de forskellige fuglearter.

Træerne i Rude Skov

250 år gammel bøg og eg

Urørt skov finder du bl.a. ved Femsølyng i den nordlige ende af skoven. Omkring Maglebjerg og på skrænterne af Højbjerg kan du opleve de ca. 250 år gamle bøge- og egetræer, som den tyske skovekspert Johann von Langen lod plante i 1760’erne. Træerne har nu nået en alder, hvor de er ved at give op. De døde og døende træer, bevokset med store fyrsvampe, giver nyt liv til mange insekter og fugle. 

Rødgran erstattes af douglasgran

Træerne i Rude Skov er overvejende løvtræer med mest bøg, mindre eg og hist og her lidt birk. Engang var her også masser af rødgran, men det har typografbillen nu sat en stopper for. Billen lægger sine æg i træernes bark. Mens larverne vokser til, æder de af træet, så vandårerne ødelægges, og træet dør. Flere områder med rødgran er allerede ryddet, og i stedet er der plantet douglasgran, som billen ikke bryder sig om. Spidserne på douglasgranens grene er meget tynde og knækker let i stormvejr. Går du i skoven efter et større blæsevejr, kan du finde kvistene med de bløde nåle på skovvejene. 

Læs mere om typografbillen på haveabc.dk

En ægte kastanje

På Kastanievej kan du se det træ, som har givet vejen navn. En ca. 250 år gammel, ægte kastanje er den sidste overlevende fra den forsøgsplantage, som blev sat her på von Langens tid. Træet har tvedelt stamme og furet bark, og kommer du om efteråret, kan du samle dets frugter, som er spiselige. Diget, som gennemskæres af vejen nær træet, har engang beskyttet de nyplantede træer i plantagen. 

Bær og svampe

I sensommeren kan du plukke skovhindbær i lysningerne og finde kantareller. Svampen vokser kun i sur bund, især under bøg, eg og gran. Rude Skov kan også levere andre gode spisesvampe som forskellige arter af rørhatte og tragtkantarel. 

Læs mere om svampejagt