Stokkebjerg Skov ligger i Odsherred i et kuperet morænelandskab fra sidste istid. På det tidspunkt dannedes de tre Odsherredbuer, der udgør Odsherreds skelet, og Stokkebjerg Skov ligger på Vigbuen ud til Isefjorden.

I stenalderen gik havet højere op, men landet har hævet sig, og i dag kan man tydeligt se de gamle stenalderskrænter, hvor bøgetræerne vokser smukt og spejler sig i fjordens vand. Det højeste punkt i skoven er Ålebjerg med sine 42 meter over havet.

Her i området har der været skov i oldtiden, og vi ved, at egnen har været beboet siden stenalderen. Den nærliggende Kongsøre Skov er oversået med dysser fra stenalderen. I Stokkebjerg Skov er der kun fundet to runddysser ved Ålebjerg samt resterne af en dysse eller jættestue fra stenalderen i den nordlige del af skoven ved Lommestensvej.

Går vi længere op i tiden til middelalderen, var det kongen, der ejede skoven og jagede i skoven. Der var dødsstraf for krybskytteri, og hunde i området risikerede at blive ”lemmet”. Det vil sige, at det ene forben blev amputeret, så hunden ikke kunne jage kongens vildt.

Kongens jagtslot

I den sydlige ende af skoven ligger resterne af et gammelt voldsted og en herregård, som man mener er den gamle Gelstrupgård – kongens jagtslot. Der er imidlertid en vis usikkerhed om placeringen af den gamle Gelstrupgård, fordi de skriftlige kilder nævner to forskellige gårde på egnen i 1500-tallet. Den anden skal have ligget ca. en kilometer længere mod vest.

I dag kan man stadig se fundamentet og kælderen til en gammel borg inde i skoven. Hele herregårdspladsen består af en 100x300 meter lang banke, og rundt om kan man tydeligt spore resterne af en voldgrav. Mod vest kan man se kældermurene af en bygning. Murværket er opført i kampesten, men selve herregården har været bygget i munkesten. Man kan stadig finde rester af dem i mulvarpeskud.

Mærkeligt nok er der ikke gjort nogen fund i området, og man ved ikke, hvor gammel borgen er. Nogle mener, at den kan dateres helt tilbage til 1100-tallet. Andre, at den stammer fra 1300-tallet, og at Valdemar Atterdag formentlig har brugt den, når han skulle på jagt i Odsherred.

Vi ved, at Gelstrup Len blev nedlagt i 1566 og ført ind under Dragsholm. Derefter mener man, at gården gik i forfald.

Motten og møllen

Lidt længere henne af skovvejen til højre, kan man se en høj. Man mener, at det er en såkaldt motte. Motte-and-bailey er en engelsk betegnelse for en primitiv form for borg til forsvar og beskyttelse i krig. Motten er en bakke af jord omgivet af palisader. Typisk med et tårn af træ. De blev brugt i England, Irland og Frankrig i 1000- og 1100tallet.

Udover motten har der sandsynligvis også været en mølle tilknyttet borgen. I hvert fald er der bygget en 30-40 meter lang buet dæmning tværs over Møllebækken. Neden for dammen har der været en mølle til at male korn eller slå jern.

Det fortælles, at der har været en hemmelig gang mellem herregården og motten. Og det siges, at man undertiden kan se en rytter på en grå hest ved den gamle borgruin. Men i samme øjeblik, man får øje på rytteren, forsvinder han.

Isefjordstien

I dag går Isefjordstien lige forbi Mølledammen. Stien blev tidligere kaldt lodsstien eller tingstien og har været en hovedfærdselsåre gennem herredet. Her har folk passeret forbi i mere end tusinde år, når de skulle fra Nykøbing og videre fra Kongsøre Nebbe med båd til Tuse Næs og siden videre med båd over fjorden til Holbæk.

Skoven forsvinder

Fra 1500-tallet gik det ned ad bakke for de danske skove. Og i 1813, da Stokkebjerg Skov bliver indhegnet med stendiger for at holde bøndernes dyr ude, var skoven mest overdrev og enge med spredte øer af træer. Fra at være mere eller mindre dækket af skov, var det nu kun ca. 2 procent af Danmark, der var skov på. I dag er tallet oppe på 14 procent, og målet er at komme op på ca. 20 procent i de næste årtier.

Hatten af for bøgen

Samtidig med at Stokkebjerg Skov blev hegnet ind, blev der plantet og sået ny skov. I dag er de ældste beplantninger af bøg og eg over 150 år gamle. Træerne trives i den frodige jord, og det fortælles, at en svensk professor i spidsen for en skare forstelever på ekskursion i første del af 1900-tallet spontant stoppede op og udbrød: ”Her må man tage hatten af”, da han så de mægtige bøgetræer.

Bøg er stadig det mest dominerende træ i skoven, og Stokkebjerg Skov er  en klassisk dansk skov, hvor du helt bogstaveligt kan se ”bøgen spejle sin top i bølgen blå”. Der er imidlertid også eg, en hel del ask, rødgran og popler, og ved indkørslen til skovens sydlige ende er der et område, hvor du kan sætte din viden om træer på prøve. Her er plantet 13 forskellige træarter – såvel løv som nål. Formålet er at se, hvilke arter der klarer sig bedst.