Navnet Store Dyrehave

I 1617 anlagde Christian IV Store Dyrehave i skoven syd for Frederiksborg Slot. Og i 1628 lod han bygge et stendige rundt om dyrehaven, der skulle holde råvildt og heste inde. Kongen brugte sin dyrehave til jagt og til sit hestestutteri.

St. Dyrehave var kongernes skov. Frederik II samlede jorden. Hans søn Chr. IV byggede Frederiksborg Slot, som vi kender det i dag, indhegnede jorden og organiserede det kongelige stutteri. Men det var Christian V, der gav St. Dyrehave sit helt specielle udseende, da han anlagde det stjerneformede vejsystem og indførte parforcejagten i Danmark.

Historien om St. Dyrehave tager sin begyndelse med Frederik II. Det var ham, der erhvervede Hillerødsholm og lagde grunden til Frederiksborg Slot. Omkring 1560 samlede han jorden, så han kunne bruge området til jagt og til hestestutteri. Ad Kongevejen, der var strengt forbeholdt kongen og hans mænd, kunne han let og bekvemt komme op til sine nye besiddelser i Nordsjælland.

Vand og fisk til slottet

Christian IV fortsatte projektet. Han byggede Frederiksborg Slot, som vi kender det i dag, og han videreførte faderens projekt med at anlægge damme og søer forbundet af kanaler, der skulle sikre vand til slottet. Dammene, der fik tilført vand helt fra Allerød og fra Gribskov kunne samtidig bruges til fiskeopdræt. Det var karper og karusser og andre ferskvandsfisk, der dengang var en stor delikatesse på det kongelige middagsbord.

I 1628 blev der opført et stendige om den firkant, der i dag udgør Store Dyrehave. Diget skulle holde vildtet inde, så der altid var vildt at jage og dermed friskt kød på bordet på slottet.

Det kongelige stutteri

Men indhegningen havde også et andet formål. Allerede Frederik II interesserede sig stærkt for heste og begyndte at samle det bedste hestemateriale fra forskellige kongelige stutterier rundt omkring i Europa.

Christian IV udvidede og organiserede stutteriet. Han indkøbte nye heste - man mener at det fortrinsvis var spanske heste, der dengang var på mode i Europa.

Vilde stod i farver

Hestene gik ude hele året. Man mente, at man fik mere hårdføre heste på den måde. De blev inddelt i såkaldte "stod", der blev holdt adskilt. Hvert stod bestod af 15-18 hopper, og hvert forår blev der så sluppet en udvalgt hingst ind i hvert stod. I store Dyrehave gik det vilde stod.

Efter enevældens indførelse fik hesten endnu større betydning. Hestene var en vigtig del af den kongelige magtudfoldelse. Man forsøgte at avle heste efter farve. Fx gik de blåskimlede heste i Store Dyrehave. Mens de grå gik i det tilstødende Præstevang. Præstevang har fået sit navn, fordi Frederik II gav området med gården Fjelkinstrup til sin slots- og sognepræst. Præsten brugte jorden til græsning.

De danske heste

Stutteriet som både havde vange i Gribskov og Store Dyrehave kunne i sin storhedstid i 1700-tallet levere både røde, sorte, skimlede og sidst men ikke mindst hvide heste til de kongelige karosser og kareter. Hestene, der både blev brugt til jagt, krig og som køreheste, blev anerkendt over hele Europa og fik navnet "danske heste".

Siden gik det imidlertid ned ad bakke. Indavl og sygdomme decimerede stammen, og i 1871 blev stutteriet endeligt nedlagt. Noget tyder på at opdrættet i Store Dyrehave sluttede noget før, da Parforcejagtvejssystemet blev påbegyndt i 1680´erne. Men Frederiksborghestene lever stadig. Nu varetages avlen af Frederiksborg Hesteavlerforening, der tæller 400 medlemmer. Der er i dag registreret ca. 2000 Frederiksborgheste, og der fødes ca. 100 føl om året.

Parforcejagten

Hestene fik en stor rolle at spille i parforcejagten, der har givet St. Dyrehave sit helt specielle præg med vejanlægget med den centrale stjerne og de otte lige veje, der stråler ud fra centrum og igen forenes i nye stjerner længere ude i dyrehaven. Det var Christian V, der stærkt inspireret af sit besøg hos den franske solkonge, Louis 14., anlagde det stjerneformede vejsystem og indførte parforcejagten i Danmark.

Jagten gik ud på, at man udvalgte en bestemt kronhjort, som man jagede til hest og med hunde, indtil den segnede af udmattelse eller blev "stillet" af hundene, der var dresserede til at bide sig fast i hjortens ører, ben og hals for at fastholde den. Derefter blev kongen tilkaldt, så han kunne give dyret dødsstødet med et kort sværd - en såkaldt hirschfænger - som han stak ind i dyrets hjerte.

Hundene var en vigtig del af hele showet. Man ved, at kongen købte omkring 50 jagthunde i England for 2500 rigsdaler, der dengang udgjorde en kæmpe sum. Hundene skulle være sorte og hvide, og så skulle de have en klangfuld gøen.

Kongen i centrum

Mens jagten stod på, befandt kongen og hans nærmeste følge sig i stjernen midt i St. Dyrehave, hvor de kunne fordrive ventetiden med at spise og drikke. Herfra kunne de overskue jagten og kongen kunne være klar, når jagthornet gjaldede som tegn på, at kronhjorten var fastholdt, og kongen kunne fuldende jagtritualet med det dræbende stød.

Parforcejagten ophørte endeligt i 1777, men vejsystemet er intakt den dag i dag. Fra kongestjernen i midten stråler de otte veje, Etvej, Tovej osv. ud i landskabet. De gamle nummersten fungerer stadig som vejvisere.

Men skoven skiftede udseende. I parforcejagtens tid lignede den Jægersborg Dyrehave, som vi kender den i dag med enkelte store træer, spredte trægrupper og store græssletter. Men i slutningen af 1700-tallet begyndte man at betragte skoven som en egentlig produktionsskov. Der blev plantet skov, bl.a. nåletræer, og efterhånden blev skoven en mosaik af forskellige bevoksninger.

Fantasiens Ø

Kongerne mistede dog ikke interessen for St. Dyrehave. Frederik VII var ikke meget for det stramme hofliv. Han ville hellere ud i naturen og fiske. Og sammen med Grevinde Danner yndede han at tage et frikvarter på "Fantasiens Ø", som han skabte i Brede Dam i Præstevang.

Man mener, at kongen selv leverede tegninger til anlægget, der bl.a. bestod af et lille lystpalæ med tilhørende anneks med køkken og nogle soveværelser samt en grotte/eneboerhytte, hvor kongen og grevinden kunne nyde en øl eller en kop te i ensomhed. Dertil kom en stenhøj, der skulle lede tankerne over på den nordiske mytologi, men som i virkeligheden fungerede som stedets toilet.

Romantisk havestil

Hele anlægget blev bygget i romantisk engelsk havestil på en halvø i dammen, men for at sikre privatlivets fred, blev der gravet en kanal, der forvandlede kongens fristed til en lille ø. Det lille slot målte 7,5x10 meter og var indrettet til spisesal. Gulvet bestod af røde og sorte fliser, og loftet var beklædt med østersskaller og glasskår. Tre store lysekroner af egegrene sørgede for belysningen.

I søen, der i dag er fyldt med nøkkeroser, kunne kongen fiske, og han inviterede da også gerne udenlandske notabiliteter på fisketur til Fantasiens Ø. Bl.a. den svenske Carl XV, der dog måtte tage til takke med en lillebitte aborre.

Annekshuset blev revet ned i 1905, og den faldefærdige hovedbygning blev fjernet i 1960. Tilbage står en gavl i rå kampesten til minde om den folkekære konges private lystfiskerparadis. Se også seværdigheder.

Filmstrimler i skoven

Militæret har haft og råder stadig over visse områder af Store Dyrehave. Militæret er imidlertid på vej ud, og i stedet er der åbnet et såkaldt nitratarkiv i en af de gamle bunkere. Her gemmer Det Danske Filminstitut gamle film i et nyindrettet arkiv. De gamle filmstrimler er ikke bare brandfarlige. Nitratfilm og negativer er også let nedbrydelige og risikerer at gå tabt, hvis de ikke opbevares på den rigtige måde. Det kan man i den gamle koldkrigs-bunker i Store Dyrehave. Temperaturen ligger konstant på minus 5 grader, og luftfugtigheden er konstant.

Ikke kun for kongerne

I dag er St. Dyrehave ikke længere kongernes men offentlighedens eje. Og med kun nogle hundrede meter fra Hillerød station til indgangen til den nordlige ende af Præstevang er St. Dyrehave en af de mest besøgte skove i landet med masser af tilbud og aktiviteter til ganske almindelige borgere.'