Praktisk - Store Dyrehave

undefined

Toiletter

De nærmeste toiletter er på Hillerød Station.

For handicappede

De store skovveje i St. Dyrehave er grusbelagte men generelt i god stand. Bålpladsen ved Boltehus p-plads er nemt tilgængelig, og bålhytten ved Rågårdshus ligger også tæt på en p-plads, men er lidt svær at komme til med kørestol.

Overnatning og bålpladser

Der er en picnicplads med borde og bænke samt mulighed for at grille ved Brede Dam i Præstevang. Ved Rågårdshus er der en grill- og lejrplads samt en bålhus. Store Dyrehave er friteltningsskov, men lejrpladsen skal du booke inden. Der er også en primitiv lejrplads ved Odderdam med adgang fra Boltevej og en bålplads ved P-pladsen ved Boltehus.

Book lejrpladser på udinaturen

Vis hensyn

Mange mennesker bruger naturen - og til vidt forskellige ting. Derfor er der lavet en række regler for brug af naturen. Reglerne er lavet, så turen ud i naturen bliver en god oplevelse for så mange som muligt.

Læs alle reglerne for færdsel i naturen

Find vej

Store Dyrehave ligger helt tæt på Hillerød, og Præstevang, der er en del af skoven, skærer sig som en kile helt ind til byen. Kommer du i bil, kan du benytte en af de mange P-pladser, der ligger langs Københavnsvej eller Overdrevsvej. Der er også en P-plads på Isterødvej og ved Rågårdshus, og så er der to ved Funkevej ud til Lille Hestehavevej og en ved Børstingerødhus i Kirkelte.

De tre løberuter i skoven starter ved den nye store parkeringsplads ved Overdrevsvej. Her kan du også strække ud efter turen. Mountainbikesporet starter ved P-pladsen på Københavnsvej på den modsatte side af Rågårdsmose, se kort.

Offentlig transport

Hillerød Station ligger kun et par hundrede meter fra indgangen til Præstevang. Herfra kan du tage S-toget til København. Der er også adskillige busforbindelser.

Se rejseplanen.dk