Overvågning af eremit
I LIFE Open Woods projektet er der produceret en baseline rapport for vedboende biller i projektområderne Wulfshagen og Stodthagen. Begge skove huser mange gamle løvtræer. Wulfshagen har et stort antal gamle hule egetræer og bøgetræer. Stodthagen har lidt færre, men et stort antal af yngre ege- og bøgetræer som repræsenterer den efterfølgende trægeneration.
Formålene er at øge viden om vedboende biller i Stodthagen og Wulfshagen, samt at få en baseline forud for forsøget med at flytte en delmængde af populationerne af vedboende biller fra Wulfshagen til Stodthagen.
I forsøget blev der sat et antal vinduesfælder og faldfælder op på begge lokaliteter ved udvalgte gamle løvtræer af forskellige arter. Disse er nu blevet taget ned, og data er analyseret. Der blevet fundet 7031 individer af biller fordelt på 423 arter hvoraf 305 arter er vedboende. 44 af arterne er på den nationale tyske rødliste. De sjældneste artsfund er eremit Osmoderma eremita, the click beetle (Elateridae) Ampedus rufipennis, the darkling beetles (Tenebrionidae) Corticeus fasciatus og Allecula rhenana, se figure 1.
Figur 1: De fire sjældneste arter som blev fundet i undersøgelsen.
Hulheder og dødt ved i levende træer
Biller er en effektiv gruppe til at evaluere skoves naturkvalitet, og særligt vedboende biller, da tilstedeværelsen af forskellige arter kan vise veddets nedbrydningsstadie. Dødt ved forekommer i mange former, og en stor diversitet af insekter findes på de forskellige former. Det er forskellige arter som lever i barken, myceliet, og det svampenedbrudte ved. Biller associeret med det første stadie af vednedbrydning, nedbryder primært det næringsrige væv under barken. Hvorimod larver af vedboende arter som indfinder sig i de senere stadier af vednedbrydning, kræver delvist svampenedbrudt ved. Den svampeart som først koloniserer veddet, vil i høj grad determinere den efterfølgende flora af nedbrydersvampe. Der er to nøgle successioner som følge af to forskellige nedbrydersvampe. Den ene succession er brunråd og den anden hvidråd. Disse forårsager at kerneveddet nedbrydes.
Et langlivet træ såsom eg kan udgøre et ynglehabitat for nogle insektarter i mere end et århundrede. Store, levende træer indeholder en markant mængde af den totale mængde dødt ved i gamle skove, og dødt ved eksisterer længere tid i levende træer end i højstubbe og liggende stammer.
Hulheder er mere funktionelt og genetisk diverse i forhold til andre vedressourcer, såsom en stående død stamme. Det er råddet som skaber hulhederne i træerne. Smuldet som samler sig i de hule stammer er hovedhabitat for mange truede billearter. Smuldet er typisk et komplekst miks af nedbrudt organisk materiale fra ved, svampe, blade og frø, døde dyr, afføring fra vertebrater og invertebrater mm. i forskellige nedbrydningsstadier.
Jansson og Antonsson har udviklet en model for hvordan hulheder i eg udvikler sig. Hulhederne kan inddeles i 4 stadier, som vist på figur 2.
Figur 2: Et eksempel på klassifikation af hulhedsstadier I løvtræer (Jansson and Antonsson, 2002).
Kvaliteten og kvantiteten af dødt ved i en skov influerer artsrigdommen af vedboende biller. De vedboende biller kræver muligvis andre nærliggende habitater, såsom tilstedeværelse af blomster for at kunne fuldføre deres livscyklus. Mange arter af vedboende biller har en lav spredningsevne, hvilket kræver at der er mange tæt forbundne habitater. Der er dog generelt mangel på anvendelige habitater. Konnektiviteten mellem skovene er blevet ringere over tid. I de enkelte skove mangler der en diversitet i træernes størrelse- og aldersdistribution for at sikre en høj nok diversitet til, at skovene kan forsyne vedboende biller med habitater.
Lokaliteter
Wulfshagen
Wulfshagen er en privatejet skov som har en lang skovkontinuitet og er rig på gamle løvtræer. Træerne er meget gamle og er en blanding af forskellige løvtræarter, herunder eg, bøg, el og birk. Der har været en kendt eremitpopulation i Wulfshagen siden 2005. Siden 1882 har skovene været ejet af slægten Rewentlow, som stadig ejer skoven.
Stodthagen
Stodthagen er en skov ejet af Stiftung Naturschutz Slesvig-Holstein. Den dækker 240 ha hvoraf 100 ha er skov, 60 er hede og 80 ha er andre grønne områder inklusiv lavliggende græsarealer. De åbne arealer græsses hele året rundt af exmoorponyer og gallowaykvæg. Udviklingen i Stodthagen går mod urørt skov med store mængder af dødt ved, et varieret vådt, skygget og åbent landskab. Skovområdets geologi blev skabt under den seneste istid hvor moræne og dødis har skabt et kuperet landskab.
De ældste træer er over 200 år gamle og det er dokumenteret at der har været skov i området i over 6000 år. Området var intensivt drevet skovbrug i 129 år frem til år 2000 hvor driften overgik til at være naturskov, hvor træerne ældes, dør og bliver til dødt ved. Samtidig blev den kunstige dræning fjernet ved at lukke grøfterne, så der igen kunne dannes søer i skovens lavninger. Talrige vandhuller og skovmoser er blevet restaureret på denne måde gennem de seneste 18 år.
Der er blevet etableret paddehuller på de åbne græsarealer. Disse skaber også gode levevilkår for en række sjældne guldsmede som lever i området. Hjemmehørende træarter som bøg, eg, rødgran og el findes i skoven, og oversøiske træarter er blevet fjernet. Nogle af bøgetræerne er op til 210 år gamle, og enkelte ege op til 250 år. Disse kan blive meget ældre – egen op til 1000 år. Der kan leve ca. 800 forskellige arter af insekter på eg.
I Stodthagen findes mange arter associeret til gammelskov herunder mellemflagspætte, stor egebuk, Bechsteins flagermus og eremit.
Billede 1: De åbne arealer i Stodthagen.
Billede 2: Et vådområde inde i skoven Stodthagen.
Metoder
To forskellige typer fælder blev anvendt. Vinduesfælder og faldfælder (se Figur 3). De blev sat op i april 2022 og taget ned i august samme år. Derudover blev de tømt 3 gange i løbet af perioden. Der blev sat 13 vinduesfælder op i Stodthagen og 11 i Wulfshagen. Der blev sat 14 faldfælder op i Stodthagen og 10 i Wulfshagen. Fælder er sat op i træarterne eg, bøg, birk og el.
Figur 3: De to typer af fælder anvendt i baselinestudiet. Til venstre: vinduesfælde. Til højre: faldfælde I et hult træ.
Resultater
I baselineundersøgelsen blev der fundet 7031 individer af biller fordelt på 423 arter. 305 af disse er vedboende biller og 44 arter er på den nationale tyske rødliste. Der blev fundet rødlistede arter på træarterne eg (25), bøg (26), birk (10) og el (10). 45 af de vedboende billearter associeres med hulheder eller reder af andre dyr. De sjældneste fund er eremit Osmoderma eremita, the click beetle (Elateridae) Ampedus rufipennis, the darkling beetles (Tenebrionidae) Corticeus fasciatus og Allecula rhenana.
Figur 4: Det træ i undersøgelsen med flest fund af rødlistede arter.
Figur5: Det træ i undersøgelsen med næstflest fund af rødlistede arter.