Særlig natur på en stor kridtflage

Myrdeskov ligger i et randmoræne-område på Midtsjælland. Flere steder i skoven ligger en stor kridtflage helt oppe i overfladen, og det giver en meget kalkrig jordbund, som er levested for en række særlige plantearter. Skoven er Natura 2000 område og udpeget til urørt skov i 2023.

Det er meget tydeligt, at jorden er kalkrig, når man går en tur. Rodvæltere afslører, at der mange steder kun er under 10 cm muld, og når muldvarpen graver sine gange, er dens skud helt hvide af kalken.

For de mere naturinteresserede er det også tydeligt at floraen er præget af planter, der trives på kalkholdig jordbund, fx den blå anemone, som er en klassisk indikatorplante for kalkrig og ofte leret jord.

Boergeder baner vejen for kvæg og heste

Græsningsprojektet i Myrdeskov bruger store planteædere, fordi deres aktiviteter på sigt kan give en mere lysåben skov og kalkoverdrev på de åbne arealer. De er med til at holde plantevæksten nede gennem deres bid. Derudover giver deres tråd og slid blottet mineraljord og deres ekskrementer giver levesteder for en række insekter og svampe. Det øger muligheden for flere blomstrende planter, flere sommerfugle, svirrefluer og masser af andre arter.

Kvæg og heste græsser forskelligt i skovområder, hvilket gør dem til et effektivt "makkerpar" i skabelsen af en lysåben skov rig på biodiversitet . Heste bider græsset meget tæt ved jorden med deres fortænder, mens kvæg bruger tungen til at rive græsset af højere. Men der er et andet problem i Myrdeskov, som de to græssere ikke kan løse.

Den indførte ahorn er en af de store udfordringer. Over alt hvor der opstår lysninger i skoven, pibler det op af jorden med nye ahorntræer. Køer og heste er gode græssere når det handler om at fastholde en eng, men de bryder sig ikke om at spise ahorn, så der er hentet forstærkning.

Naturens kratrydder

I sommerhalvåret får projektet nemlig hjælp af en flok boergeder, der er særligt gode til at spise unge ahorntræer. Det projekt startede Naturstyrelsen i 2023, som et forsøg.

“Min kolleger grinede lidt af mig, da jeg afslørede ambitionen om at få bugt med ahorn. Det kan godt ligne et Sisyfosprojekt” fortæller Hans Christian Jessen, fordi æren er utrolig livskraftig. “Forsøger man at reducere den med et menneske og en kratrydder, så skyder den igen og igen, og der er en massiv frøbank i jorden, så det ender aldrig, hvis ikke vi griber ind.”

Genvandt optimismen med geder

Geder er mere effektive og tilmed en billigere løsning. Det holder væksten nede og sikrer, at frøbanken af ahorn ikke får overtaget på de åbne arealer i bøgeskoven.

Gederne æder flittigt af ahornen, og man kan se på måden, de bider, at ahornen er en af deres livretter. De er således med til at skabe forudsætningerne for at kvæg og heste kan gøre deres job.

Hans Jessen har fået bestyrket forventningen om, at være den, der ler sidst, for gederne er meget effektive i reguleringen af ahornen.

Håbet er diversitet og at nøglearter kommer tilbage

Så med de tre græssere er der gode forudsætninger for at lykkes med naturgenopretningen. Der er ingen garantier for at græsningen skaber det kalkrige overdrev og bøg på kalk og den udvikling i flora og fauna, man håber på, men sandsynligheden bliver væsentlig større. Flueblomsten, som er en sjælden orkidé, er fx dukket op, eller som Hans fortæller, den er flyttet ind fra naboen - Allindelille Fredskov. Af sjældne arter i skoven kan man være heldig at se forskelligblomstret viol eller måske endda billen grøn pragttorbist.

Skovdyrkning overtog arealet

Historien viser, at der tidligere har været græsset på området. Helt tilbage i 1550 kom arealet under Københavns Universitet, der sendte studerende ud for at studere den særlige flora. 

Myrdeskov er et godt eksempel på, hvordan forskellige projekter i fællesskab kan skabe bedre betingelser for naturen. Da staten købte skoven i 1976, var den dyrket kommercielt. Det betød blandt andet, at der efter fældning af bøgen blev plads til store mængder ahorn. Den truer i dag med at overtage de lysåbne arealer og dermed sætte en kæp i hjulet på ambitionen om at skabe kalkoverdrev og bøgeskov.

Samgræsning og samarbejde

I 2024 gik LIFE Open Woods ind i projektet i Myrdeskov, hvor Naturstyrelsen allerede i 2016 havde etableret første fold på 1,2 ha. I 2024 blev den udvidet, så der i alt er 12,5 ha græsning i Myrdeskov.

Skoven er fordelt på 3 ejendomme: Allindelille Fredskov, en kalkgrav og så Myrdeskov. Naturen kender sjældent til menneskers grænser, så i projektet har man lagt stor vægt på et godt samarbejde med naboen - Danmarks Naturfond, som er privat ejer af Allindelille Fredskov.

Samarbejdet muliggør helårsgræsning

12,5 ha er et lille areal, hvis man vil have helårsgræsning. Derfor er samarbejdet med Allindelille Skov en forudsætning for, at der kan græsses hele året. Dyrene græsser nu på knap 70 ha i området og Allindelille Fredskov og Naturstyrelsen har begge indgået en græsningsaftale med samme dyreholder. Dyrene kan frit færdes i de indhegnede dele af begge skove. 

Et større areal giver også mulighed for at man i en periode kan skåne dele af området for græsning, ved at sætte et indre hegn i mindre områder. Det gør man fx med gederne, så de kan græsse igennem på ahornen i afgrænsede områder.

Drøm om en skovmosaik

Drømmen er at nå til en tilstand hvor kalkoverdrev og den lysåbne bøgeskov på kalkjord står side om side - det Hans Christian Jessen kalder en mosaik. Det vil gøre artsrigdommen og biodiversiteten større.

Mere end bare græsning

Der indgår en del andre elementer for at nå målet med at forbedre bevaringsstatus for de to naturtyper. Hans Jessen fortæller, at der også arbejdes med forbedring af området struktur og økologiske funktion: “Det har vi gjort ved etablering af græsning, veteranisering og forbedre de hydrologiske forhold.” 

Der arbejdes fx med at skabe mere dødt ved, højere strukturel variation i skoven og mere dynamik bl.a. ved at genoprette de naturlige hydrologiske forhold, ved at skabe flere vådområder.

Besøgende kan gå langs med folden

Der er taget hånd om skovgæsternes besøg og møde med dyrene. På størstedelen af vandreruten i Myrdeskov, går man som besøgende rundt i skoven langs en græsningsfold og der er skabt sluser, hvor folk kan gå uden at møde dyr. Kun på en lille strækning af ruten skal man gennem folden. I Myrdeskov er der ro og lavt besøgsniveau.

Myrdeskov - det drabelige navns historie

Naturgenopretningen er en noget roligere historie end den, skovens navn udspringer af. Navnet Myrdeskov henviser muligvis til mordet på Knud Lavard i 1131. Knud Lavard blev dræbt af sin fætter Magnus som led i en blodig magtkamp om den danske trone.

Læs historien på https://naturstyrelsen.dk/find-et-naturomraade/naturguider/oevrige-sjaelland-og-sydhavsoeerne/myrdeskov/historie