Gribskov er et gammelt dødisområde med masser af små lavninger. Men ligesom i store dele af Danmarks skov, drænede man skoven for at give plads til skovdyrkning. Det laver man nu om på.

Vådområder genopstår ved at lukke grøfter

Hvis man går en tur i Gribskov i dag, er der større sandsynlighed for at få våde fødder end før LIFE Open Woods hydrologiprojekt. Åbne søer og vådområder er blevet mere synlige.

Jens Bach er daglig driftsleder for biodiversitet og vækst i Naturstyrelsen Nordsjælland og projektleder på Hydrologiprojekterne. 

Han viser her nogle af de metoder og områder, som LIFE Open Woods projektet har finansieret i Naturnationalpark Gribskov. Naturnationalparken er en del af Gribskov, og Naturstyrelsen Nordsjælland har siden 2005 arbejdet med hydrologi på alle enhedens arealer.

Naturlige skovstrukturer

Reetablering af hydrologi er et af de redskaber i naturforvaltningen, som LIFE Open Woods og statsskovene bruger til at fremme udvikling af naturlige skovstrukturer.

Det overordnede formål er at få stoppet den aktive afledning af vand, og dermed at forhøje grundvandsstanden i området. En genskabelse af mere naturlige hydrologiske forhold er et af de hurtigste og mest effektive virkemidler til at skabe dynamik, variation og levesteder i skovene.

Det kan Jens Bach let illustrere i Gribskov ved de genetablerede Kollensbækmoser. I efteråret 2025 satte de en slutprop i en meget vandførende grøft og nu - kun lidt over et halvt år efter - står vandspejlet klart på over 4 ha.

Der er allerede spottet nogle af de arter, man håbede på at se: Svalekliren og hvinanden yngler allerede i området.

Punktlukning og slutpropper

For lukke grøfter kan man kaste hele grøften til med materiale og det er den metode LIFE Open Woods projektet primært har fokus på. Det er relativt dyrt at gøre og mere krævende end den metode, som projektet i Gribskov primært har brugt , nemlig punktlukning.

Punktlukning bruger man der, hvor maskiner kan køre uden at gøre skade på jordbund og bevoksning. For hver 10 m laves en prop i grøften ved at oprense det aktuelle sted for organisk materiale, så man kommer ned til den oprindelige faste grøftebund.

Herefter fylder man grøften op typisk i 2 m bredde med fast materiale fra grøftekronen, og proppen komprimeres ved, at man kører hen over materialet.

I LIFE Open Woods projektet er der skabt 250 punktlukninger og de suppleres oftest med en slutprop ved grøftesystemets udløb fra området.

Der, hvor man ikke kan skabe punktlukning, etableres en solid slutprop.

Andre metoder

Punktlukninger er den foretrukne metode i Gribskov, men få steder har man lavet dæmninger. Andre steder har man etableret underløb, hvor et areal afvandes via et grøfteunderløb under en skovvej. Underløbet, hæves ved tilstopning af det gamle underløb og etablering af et nyt og højere liggende underløb (plastrør)

I Gribskov har LIFE Open Woods projektet hidtil  stået for:

• 250 punktlukninger

• 26 slutprop med rør

• 5 slutprop uden rør

• 3 dæmninger

• 3 underløb

Historiske kort kan vise vej til vandet

Topografiske kort kan bruges til at identificere grøftede arealer og lavninger, hvor vandstanden kan hæves. Historiske kort kan også være behjælpelige til at identificere lavninger og områder, der tidligere har haft vådbundskarakter

Kvartermesterens kort viser moser

Efter et stormfald i 2005 i Gribskov på 180 ha, kom Jens Bach i tanke om, at de på studiet blev undervist i kvartermesterens kort. Det er et kort, der er helt tilbage fra 1857, som forsvaret tegnede for at vise, hvor hestevogne med kanonerne ikke kunne køre.

Med kvartermesterens kort viste det sig at ca. en tredjedel af stormfaldene lå på gamle moser. Det har Jens brugt som en slags facitliste for, hvor hydrologiprojekterne skulle ligge.

Siden 1853 har man gravet over 500 km grøfter for at dræne moserne, så man kunne plante skov på dem. 

Kortet fra 1857 er håndtegnet, som en af Naturstyrelsen skovløbere har digitaliseret. Det viser sig, at dengang var der cirka 20% moser i Gribskov. Så drænede man skoven, som var helt nede på 3%, da det var allerlavest. Nu vender moserne tilbage med genopretning af  hydrologien.

I dag bruger man også en række softwareløsninger bl.a. programmet QGIS, der har en funktion til at identificere lavninger, hvor vandstanden vil kunne hæves. 

Drænede skovmoser vil oftest være helt eller delvist tilvokset med træer og buske, som var tilpasset den reducerede vandstand. Når man stopper drænene, vil mange træer dø eller svækkes, og det øger sandsynligheden for, at de rodvælter. 

De døende træer vil i årene efter dræningen er ophørt give en stor mængde dødt ved, som overordnet set vil være til gavn for biodiversiteten.