De danske overdrev er mange steder truet af tilgroning. På Møn findes to meget værdifulde overdrev – nemlig Jydelejet og Høvblege. I forbindelse med det EU-finansierede LIFE-projekt, vil Falster Statsskovdistrikt i de kommende to år foretage rydninger af buske og træer i disse områder.
I gamle dage blev overdrevene brugt som landsbyernes fælles græsningsarealer. Det var typisk arealer der lå langt væk, var magre og svære at dyrke. Indtil landboreformerne sidst i 1700-tallet var relativt store dele af Danmark dækket af overdrev.
Sammenlignet med andre naturtyper er overdrev meget artsrige. Der vokser en lang række særlige blomsterplanter, græsser og svampe, hvoraf nogle i dag er meget sjældne her i landet. Der er også mange dyr, særligt insekter der er tilknyttet overdrev. Således er mere end halvdelen af de danske sommerfuglearter mere eller mindre tæt knyttet til overdrevet.
Overdrev er blevet en truet naturtype i Danmark. De største trusler mod overdrev er: ophør af græsning, tilgroning, tilførsel af næringsstoffer og opsplitning af arealer. I erkendelse af truslerne mod mange af de europæiske naturtyper, heriblandt overdrev, har EU udpeget en række områder af særlig naturmæssig vigtighed. Jydelejet og Høvblege på østmøn er nogle af dem.
LIFE-overdrev er et EU-finansieret naturbeskyttelsesprojekt, som gennem en række konkrete initiativer skal forøge arealet med overdrev samt forbedre forholdene for de tilbageværende overdrev. Projektet omfatter 11 projektområder, der er jævnt fordelt over Danmark. På Møn har vi 3 delområder, nemlig Jydelejet, Høvblege samt Havrelukke. LIFE-projektet løber frem til og med 2008. I denne periode vil der blive ryddet større arealer i de tre områder.
I efteråret 2007 vil der således blive ryddet en række arealer i Jydelejet og på
Høvblege. Den samlede plan for LIFE-projektet kan ses på Falster Statsskovdistrikts hjemmeside på www.skovognatur.dk/Lokalt/Sjaelland/Falster. Hvis du vil vide mere om LIFE-projektet kan du læse på www.overdrevsprojektet.dk.
Hvad er et overdrev?
Overdrev er i de fleste tilfælde menneskeskabte og opstået ved rydning og græsning af tidligere skovklædte arealer. Før landboreformerne omkring 1800 var store dele af Danmark dækket af overdrev, der blev brugt til landsbyernes uopdyrkede fælles græsningsarealer.
Med deres beliggenhed og magre jord, har overdrevne traditionelt været svære eller umulige at opdyrke. I stedet udnyttede man dem til husdyrgræsning gennem mange årtier eller århundrede. Den vedvarende græsning og eventuelle høslæt, uden at man tilbageførte næringsstoffer ved gødskning, bevirkede den udpining af jordbunden, som er en forudsætning for overdrevenes særlige vegetation og dyreliv.
Overdrev kan også være en oprindelig naturtype betinget af faktorer som lysåbent tørt mikroklima, urolig jordbund, kalkjord og græssende dyr. Den oprindelige overdrevsnatur findes mest i kuperet terræn på dalsider, randmoræner og nuværende og tidligere kystskrænter.
En truet naturtype
Overdrev en blevet en truet naturtype i Danmark. De største trusler mod overdrev er: Ophør af græsning, tilgroning, flere næringssalte med nedbøren og opsplitning i små enheder.
Blot et enkelt års tilførsel af gødning til et overdrev kan medføre negative ændringer i plantesamfundet. Og længere tids gødskning medfører uvægerligt, at den artsrige overdrevsvegetation forfalder til en artsfattig og triviel vegetation bestående af hurtigtvoksende pionerplanter og konkurrenceplanter.
Høje Møns naturhistorie
Møns Klint består hovedsagelig af skrivekridt aflejret i kridthavet for ca. 70 mio år siden. Under den sidste istid blev kridtlagene skubbet op og deformeret af isen, således at kridtlagene i dag indtager mange forskellige positioner. Imellem kridtet er der aflejret større og mindre partier med ler og sand. Klinteområdet ligger højt over havet, store områder er 50- 80 m over havniveau og de højeste partier er Kongsbjerg med 135 m og Aborrebjerg med 143 m
Møns Klint eller Høje Møn har indtil afvandingen af Borre Sømose i 1700tallet været meget isoleret fra resten af Møn, og er det i og for sig stadig væk. Den daværende fjord og den nuværende mose med omgivende landbrugsarealer virker som en spredningsbarriere, da der helt mangler biotopstyper for arter, der ellers kunne forekomme i skoven og overdrevene på Høje Møn.
Dette forhold har bevirket, at Høje Møns flora og fauna på mange punkter afviger fra det man ville forvente i forhold til andre lokaliteter af tilsvarende art i det øvrige Danmark. Det er således påfaldene, at en del insektarter, som ellers er almindelige i danske løvskove eller på åbne overdrev, helt er fraværende på Høje Møn. Det gælder fx sømpletpåfugleøjet Aglia tau og flere dagsommerfugle i gruppen perlemorsommerfugle.
Den stærkt kridtholdige jordbund giver levemuligheder for mange ellers sjældne plantearter først og fremmest på grund af, at de vanskelige leveforhold med den høje alkalinitet i jorden, gør det svært for ellers almindelige og dominerede plantearter at udkonkurrere arter med dårligere konkurrencevne. Man finder derfor et meget stort antal arter, der netop kræver lysåben skov eller overdrev med lav og åben vegetation. Da mange insekter i deres udvikling er knyttet til bestemte planter, finder man også mange insekter på Høje Møn, som ellers er sjældne eller fraværende fra resten af landet. Endelig har den magre jordbund medvirket til, at overdrevene på Høje Møn ikke er groet til i buskads og frodigt græs, som det er sket mange andre steder i Danmark.
Selve kridtklinten, som strækker sig fra Møns fyr i syd til Brunhoved i nord, når højder på godt 100m som regulære, stejle kridtskrænter. Kridtfladerne brydes af partier med ler eller sand, de såkaldte fald, hvor flora og fauna er særlig artsrig. Enkelte steder, særlig på Jættebrink nord for fyret, findes en større og stejl skråning med en artsrig flora, fladen betegnes som en tørkepræget staudeli, og er sandsynligvis enestående i Danmark.
Det stærkt kuperede terræn med en jordbund med meget lav bonitet har vanskeliggjort dyrkningen af store dele af Høje Møn, og i flere områder, fx Jydelejet og Høvblege, blev dyrkning helt opgivet allerede hhv. først i 1800tallet og først i 1900tallet. I Jydelejet har man dog kultiveret væsentlige dele med frøgræssåning og tilførsel af kunstgødning så sent som ca. 1960-75. I stedet har man benyttet store dele af Høje Møn som græsningsarealer. Både områderne syd for Klinteskoven fra Høvblege og Kongsbjerg over Mandemarke Bakker mod Magleby og i de nordlige dele af Klinteskoven fra Jydelejet til Sandskredsfaldet, har der indtil ca. 1810 været græsning i en meget åben skov med få og spredte træer og buske. Selve Jydelejet har derimod været delvis opdyrket med ukendt afgrøde frem til ca. 1880, fx dele af Store Langbjerg. Dyrkningsgrænserne kunne ses i terrænet bl.a. på vegetationen så sent som i 1943.
Jydelejet 1937. Sydsiden af Store Langbjerg set fra nordskråningen af Lille Langbjerg. I forgrunden høj Avnena pubescens vegetaion ved enebærbuskene. I Sænkningen til højre repræsenterer de områder, der er fattigst på enebær, de sidst dyrkede dele af "Langebierg agerne" TWB fot. 1937.(Böcher, T.W., 1948. Græs-urtevegetationen paa Høje Møn. Botanisk Tidsskrift 48:1-45.)
I stedet for dyrkning med afgrøder har man flere steder forsøgt plantning af rødgraner. I Jydelejet har der således været plantet graner på flere af bakkerne først i 1900tallet og igen omkring 1960.
Jydelejet 1943. Sydskråningen af Lille Langbjerg set fra nordskråningen overfor. I baggrunden granplantagen på staklebjergs østlige del. Op ad Lille Langbjerg har der tidligere været marker... TWB fot. 1943. (Böcher, T.W., 1948. Græs-urtevegetationen paa Høje Møn. Botanisk Tidsskrift 48:1-45.)
Tilsvarende har store dele af det vestlige Høvblege og Kongsbjerg været tilplantet med graner i 1950erne. I dag er størstedelen af disse graner fældet, og især i Høvblege er arealerne ved at genvinde et overdrevspræg med en artsrig flora og fauna.
Hovedparten af skoven på Høje Møn består af bøg, der for det meste er ca. 120 år gamle. Især øst for den offentlige vej, i det område der hovedsagelig er ejet af staten, er der kun få partier med nåletræ. Ind imellem findes parceller med eg, lind, ask og ær. Flere steder i skoven findes der moser med el og birk. Vest for kørevejen i den del af skoven der ejes af Klintholm Gods, findes der større partier af rødgran. Løvskoven er gennemgående ret åben, især på steder med kridt i overfladen eller på meget sandede steder, og i den sydlige del af skoven findes regulære åbne arealer. Nær Sandskredsfaldet har der omkring år 1810 tilmed været et træløst, sandet parti, ca. 300x160 m, som betegnedes "flyvesandet".
Så sent som op til ca. 1950 fandtes der i Jydelejet stadig arealer med planter som hedelyng (Calluna vulgaris), kattefod (Antennaria dioica)og fåresvingel (Festuca ovina) og en dertil hørende insektfauna, men senere er der plantet rødgran på større arealer og i peroden ca. 1950 til ca. 1979 blev de lavere og plane arealer dyrket intensivt med gødskning m.v. Derfor er mange arter nu forsvundet fra lokaliteten.
Jydelejet 1948. Østskråningen af Lille Langbjerg set fra toppen af Staklebjerg. Det paa enebær fattige område af lille Langbjerg har været dyrket for ikke så længe siden. I forgrunden lav Calluna-hede med antennaria dioica (kattefod) og Sieglingia decumbens. T.v. for stokken ses en bøg, der er ved at skyde op gennem en enebærbusk. Også det af Rhacomitrium canescens beherskede sandområde på staklebjerg kan ses i midten af billedet. TWB fot. 1943. (Böcher, T.W., 1948. Græs-urtevegetationen paa Høje Møn. Botanisk Tidsskrift 48:1-45.)
De syd for skoven liggende arealer blev fredet i 1980 og selve Klinteskoven blev fredet i 1983. Med statens overtagelse af dele af Møns Klint i 1980, herunder Jydelejet, startede en stor indsats for at bevare og forbedre forholdene for de tilbageværende arter. Ved hjælp af rydning af buskadser og græsning er mange arter reddet og flere arter er i fremgang. Dog er store dele af især Store Langbjerg voldsomt tilgroet af tætte krat af stikkende buske.
Fredning
Hele projektområdet blev fredet i 1983 idet Overfredningsnævnet fandt at området har landskabelige kvaliteter i både national og international sammenhæng, og at området rummer en betydelig koncentration af naturvidenskabelige og kulturhistoriske værdier og er af væsentlig betydning for befolkningens friluftsliv.
De landbrugsarealer der betegnes som overdrev i fredningen, må ikke tilplantes. Arealernes indhold af åbne, evt. undergræssede, småskove og krat skal opretholdes. For at ophjælpe arealernes karakter af overdrev med spredte træer og trægrupper kan både opvækst og gamle plantninger af vedplanter på arealerne fjernes. Arealerne må ikke oppløjes og inddrages i den normale landbrugsmæssige omdrift eller omlægges. Isåning af græsser er ikke tilladt, og der må ikke sprøjtes eller gødskes.
Levested for mange sjældne arter
De her omhandlede lokaliteter Jydelejet og Høvblege indgår som vigtige dele af en mosaik af levesteder for flora og fauna på hele Møns Klint. Jydelejet og Høvblege har mange ligheder idet de begge er meget varierede overdrevsarealer.
Jydelejet
Jydelejet er en blød, afrundet dal, der skærer sig ind i landskabet bag Møns Klint. Spredte trægrupper og enebær veksler med magre græsningsområder.
Jydelejet har været kendt og besøgt af både botanikere og zoologer i mere end 100 år, og lokaliteten er derfor godt undersøgt. Af rødlistede dyre- og plantearter er der registreret 4 arter som akut truede, 6 arter er sårbare og 8 er sjældne. Endvidere er der registreret 5 arter som hensynskrævende og 3 arter er særlige ansvarsarter (Rødliste 1997).
Jydelejet er et meget varieret overdrev med et stort indhold af småbiotoper. Jordbunden er meget vekslende med partier med rent kridt, rent sand eller højt indhold af ler og overgange mellem disse typer. Ovenpå kan der være et lag muldjord af varierende tykkelse. Disse variationer i jordbunden afspejles tydeligt i flora og fauna, som er tilsvarende forskelligartet.
Ud over jordbundens sammensætning, danner de mange skovbryn med forskellig eksponering samt spredte, enkeltstående buske og træer af fx ene (Juniperus communis), navr (Acer campestre), berberis (Berberis vulgaris) m.m. yderligere småbiotoper, og endelig udgør større holme af især gamle bøgetræer, en mindre sø og nogle kildevæld yderligere en samling biotopstyper. Der er således livsgrundlag for en mængde dyre- og plantearter.
De dyre- og planterarter man i dag finder i Jydelejet er dog kun rester af tidligere tiders rigere artssammensætning. Så sent som op til ca. 1950 fandtes der stadig arealer med planter som hedelyng, kattefod og fåresvingel og en dertil hørende insektfauna, men senere er der plantet rødgran på større arealer og i peroden ca. 1950 til ca. 1979 blev de lavere og plane arealer dyrket intensivt med gødskning m.v. Derfor er mange arter nu forsvundet fra lokaliteten. Yderligere er Klinteskoven vokset op på tidligere græsningsoverdrev siden områderne blev udlagt til fredsskov i begyndelsen af 1800-tallet. Organismerne i Jydelejet er derfor i dag for manges vedkommende meget isolerede fra omgivelserne og når en art uddør, er der kun meget små chancer for, at den kan genindvandre.
Med statens overtagelse af dele af Møns Klint i 1980, herunder Jydelejet i 1981, startede en stor indsats for at bevare og forbedre forholdene for de tilbageværende arter. Ved hjælp af rydning af buskadser og græsning er mange plantearter reddet og flere er nu i fremgang. Dog er store dele af især Store Langbjerg voldsomt tilgroet af tætte krat af stikkende buske.
Høvblege
I lighed med Jydelejet, er Høvblege et stort og varieret overdrev. Jordbunden er hovedsagelig kalk, der visse steder når overfladen som nøgen kalk. I mindre områder er jordbunden sandet med nogen muld ovenpå eller iblandet. Overalt i bakkerne findes spredte buske af især ene og i partier især på toppen breder slåenkrat sig. Den største del af arealer udgøres af en ca. 400 lang og ca. 150 m bred stejl og sydvendt skråning. Den nordvendte side af toppen samt to dybe jordfaldshuller giver området et storslået panorama og mange levesteder for dyr og planter.
Fra Høvblege er der registret følgende antal rødlistede dyre- og plantearter, 3 akut truede, 12 sårbare og 9 sjældne. Desuden er 5 arter hensynskrævende og 5 arter er ansvarsarter.
Høvblege har været kendt og undersøgt både botanisk og entomologisk siden ca. 1920, og der foreligger en botanisk undersøgelse fra dette tidspunkt. Indtil 1917, hvor der blev rejst fredningssag for området, var store dele opdyrket, kun toppen og de stejleste skråninger var urørte, og Høvblege er sandsynligvis den sidste rest af et større sammenhængende overdrev på den vestlige del af Møns Klint.
Efter fredningen fik området lov til at henligge urørt, og den vilde flora bredte sig forbløffende hurtigt. De første år dominerede især gul reseda, østrigsk hør og esparsette, som formodentlig har været afgrøder i området, men en mere naturlig flora etablerede sig efterhånden.
I en kort periode omkring ca. 1947 var området hårdt afgræsset af får, og i 1950'erne blev de vestlige dele af bakkerne tilplantet med rødgraner. På luftfotos fra 1954 og gamle fotos fremstår området som meget åbent og kun med spredte enebær og meget begrænsede slåenkrat. Staten overtog både Høvblege og Mandemarke Bakker i 1992, og der blev derefter gjort en stor indsats for at bevare overdrevet, som var i stor fare for at gro til med krat.
Pleje af områderne
Generelt for områderne gælder, at de er under tilgroning. Der er således et stort behov for rydning af uønsket opvækst. Endvidere er der i enkelte områder tale om rydning af egentlig højskov. Dette gælder primært, hvor bevoksningerne har en karakter, der vidner om, at arealet har været græsset i tidligere tider. I sådanne områder kan der dels være biologiske levn fra den tidligere græsning dels vil der være en kulturhistorisk begrundelse for at genskabe overdrevet.
LIFE-ovedrev
LIFE overdrev er et EU-finansieret naturbeskyttelsesprojekt, som gennem en række konkrete initiativer skal forøge arealet med naturtypen samt forbedre forholdene for de tilbageværende overdrev.