Klinteskoven

Habitatområdet er 1000 ha stort – heraf er 80 ha med i overdrevsprojektet.

Projektområdet 'Klinteskoven med de tre delområder 'Jydelejet' i nord, 'Havrelukke' i midten og 'Høvblege' i syd.

Se rapporten: 'Forslag til pleje af overdrevsarealer i Jydelejet og Høvblege'. 

Se de op til 100 m tykke kridtflager, der udgør "bjergene" på Høje Møn, er dannet i kridttiden for 75 millioner år siden. Gletsjere under istiderne gennem de sidste 100.000 år har siden skubbet flagerne op til de vældige kalkdannelser.

Klinteskoven domineres af store løvskove omgivet af overdrev og spredte mindre søer og moser. I bøgeskoven findes enkelte meget værdifulde arealer med græsningsskov.

Efter man ophørte med den traditionelle græsning af overdrevene i sidste århundrede, har områderne været truet af overgroning, gødskning og plantning af nåletræer.

Men på trods af det, findes to af Danmarks mest bemærkelsesværdige overdrev i projektområdet, nemlig Jydelejet og Høvblege. Begge steder findes den underliggende kalk lige under jordoverfladen, hvilket har gjort områderne vanskeligt opdyrkelige. Derfor har områderne igennem århundreder været brugt til græsning og til at brændesamling.

Dette, sammen med den kalkrige jord, har givet gode betingelser for en påfaldende varieret vegetation, med blandt andre mange sjældne arter af orkideer. Nogle af arterne har deres eneste danske forekomst i området. Således findes for eksempel Rød hullæbe kun på Møns Klint, mens Horndrager nu har sine eneste nordiske forekomster på Møns Klint, Øland og Gotland. Desuden findes meget sjældne hybrider imellem de 3 danske gulblomstrede Kodriverarter.

Jydelejet er en blød, afrundet dal, der skærer sig ind i landskabet bag Møns Klint. Spredte trægrupper og enebær veksler med magre græsningsområder.

Jydelejet. Foto: Naturstyrelsen – Storstrøm

Overdrevet plejes ved rydninger af uønskede træer og buske og med kreaturer. Jydelejet græsses hele året, som det er sket i århundreder, og græsningen giver de bedste vækstmuligheder for en artsrig flora.

Habitatområdet er en af Danmarks vigtigste arealer for naturtypen ’6210* - overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (*vigtige orkidélokaliteter)’, og også på europæisk plan er området bemærkelsesværdigt.

Et af overdrevsprojektets formål er, at forbedre forholdene for sommerfuglen Sortplettet blåfugl samt at genindføre den til andre arealer i projektområdet. Arten er truet af udryddelse i Danmark, og findes kun i Høvblege, samt eventuelt et eller to steder i Nordjylland. Det er den Sortplettede blåfugls særprægede levevis, der begrænser dens forekomst. Levestedet skal have en bevoksning af timian eller merian som foder til larverne. Desuden skal der findes en bestand af rød stikmyre, i hvis bo larven kan vokse op. Da hvert myrebo i bedste fald kun rummer føde til en enkelt blåfuglelarve, skal lokaliteten endvidere have en vis udstrækning. Det er projektets håb, at fordoble populationen fra de nuværende ca. 100-300 eksemplarer.

Fredninger (se kort)

Hele projektområdet blev fredet i 1983 idet Overfredningsnævnet fandt at området har landskabelige kvaliteter i både national og international sammenhæng, og at området rummer en betydelig koncentration af naturvidenskabelige og kulturhistoriske værdier og er af væsentlig betydning for befolkningens friluftsliv.

De landbrugsarealer der betegnes som overdrev i fredningen, må ikke tilplantes. Arealernes indhold af åbne, evt. undergræssede, småskove og krat skal opretholdes. For at ophjælpe arealernes karakter af overdrev med spredte træer og trægrupper kan både opvækst og gamle plantninger af vedplanter på arealerne fjernes. Arealerne må ikke oppløjes og inddrages i den normale landbrugsmæssige omdrift eller omlægges. Isåning af græsser er ikke tilladt, og der må ikke sprøjtes eller gødskes.

En del af projektområdet ved Jydelejet samt hele projektområdet ved Havrelukket er i fredningen udlagt som arealer der til stadighed skal være bevokset med skov af løvtræer, således at arealerne ikke på noget tidspunkt blotlægges. Dog må der i skovafdelingerne (afd. 59 og 60) ud mod Jydelejet foretages renafdrift og evt. afgræsning med det formål at holde arealerne åbne med karakter af overdrev eller åbne krat. Øvrig renafdrift kræver fredningsnævnets godkendelse.

Plukning og indsamling af vilde planter er ikke tilladt.

§3 områder (se kort)

Ifølge Naturbeskyttelseslovens §3 findes der beskyttede overdrev i det meste af Høvbleges, og omkring halvdelen af Jydelejets, dele af projektområdet.

Fuglebeskyttelsesområde

Hele projektområdet ligger i EU-fuglebeskyttelsesområde nr. 90, der er udpeget i 1994 pga. ynglende hvepsevåge, vandrefalk, høgesanger og rødrygget tornskade.

Nationalt geologisk interesseområde

Området er udpeget som nationalt geologisk interesseområde. Udpegningen er sket for at få særlig opmærksomhed på de geologiske værdier i området, når der planlægges for det åbne land.

Læs mere om naturplejen på Møns Klint her

Lokal projektpartner: Naturstyrelsen – Storstrøm

Læs mere