Projektområdet 'Mols Bjerge'.
Velkommen til overdrevene i Mols Bjerge
Mols Bjerge blev skabt i slutningen af den sidste istid, hvor store istunger skød sig frem sydfra op gennem Ebeltoft og Kalø Vig. Mols Bjerge er dannet af det materiale af sand og sten iblandet flint, kalk og plastisk ler, som istungerne skubbede med sig. De største bakker er israndsbakkerne mod vest, der er bygget op af smeltevandssand og grus. Smalle kløfter og dybe dale er dannet af det smeltevand og regnvand, som gennem årtusinder er løbet gennem bakkerne ned mod havet.
Allerede i begyndelsen af 1700-tallet ophørte opdyrkningen på de dårligste arealer, og nogle af disse har været græsset gennem århundreder. I dag har området en mosaik af gamle overdrev, heder og plantager.
Mols Bjerge er fredet, og området har Danmarks største arealer med overdrev. 359 ha af habitatområdets 2915 ha er af overdrevstypen ’*6230 – artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund’. Områdets nationale vigtighed understreges af, at det indgår i den kommende nationalpark - blandt andet på grund af sine store overdrev, læs mere om Nationalpark Mols Bjerge her. Habitatområde nr. 186 er 2915 ha stort – heraf er 962 ha med i overdrevsprojektet læs mere her: Kort over Mols Bjerge.
Mols Bjerge er et af de i alt 11 områder, der er med i projektet. Overdrevene har ikke været græsset hårdt nok,og har derfor været ved at gro til med især gyvel, hybenrose og slåen.
Projektet skal rydde de tilgroede områder, og derefter sikre græsning for at forhindre at de gror til igen.
Livet på overdrevet
De mange forskellige naturområder i Mols Bjerge rummer mange sjældne planter og dyr – 600 forskellige blomsterplanter og 60% af Danmarks insektarter er registreret her. Man kan fx finde et mylder af sommerfugle, og Mols er måske det artsrigeste sommerfugleområde i Danmark. Også fugle, firben og hugorm er rigt repræsenteret.
Okkergul pletvinge
I juni måned er Okkergul pletvinge en af de smukkeste og mest karakteristiske dagsommerfugle på overdrevet. De voksne dyr søger flittigt nektar på kurveblomster og den smukke blå Slangehoved, der vokser mange steder i Mols Bjerge. Larverne leveraf rosetplanter som Lancetvejbred og Håret høgeurt. De spinder de enkelte planter ind i et tæt spind af silke og æder dem helt op. Derefter vandrer de sammen videre til den næste plante.
Vejbred og høgeurt fremmes af græsning, og larvernes spind beskytter dem til en vis grad mod at blive trådt ihjel af dyrene. Okkergul pletvinge vil derfor ofte have gavn af at overdrevet græsses. Hvis overdrevet bliver gødsket, eller græsningen ophører, bliver græstæppet hurtigt tættere. Så forsvinder rosetplanterne og med dem Okkergul pletvinge. Det er sket mange steder i landet, og Okkergul pletvinge er derfor blevet sjælden. I Mols Bjerge har den små og spredte bestande, men LIFE-projektet forventes at forbedre forholdene for arten.
Sandmarker – en speciel form for overdrev
De tørre og sandede jorde i Mols Bjerge har aldrig været et godt sted for korndyrkning. Ikke desto mindre har man forsøgt at vriste et udbytte ud af de magre sandmarker. Jorden blev hurtigt udpint, så bonden var nødt til at opdyrke et nyt markstykke hvert år, og lade resten ligge brak med husdyrgræsning. Når et markstykke havde ligget brak i en årrække, og fået tilført nye næringsstoffer med husdyrene, blev det atter opdyrket. Denne form for ’vandrende agerbrug’, hvor markstykkerne skiftevis blev oppløjet, opdyrket, braklagt og græsset, skabte et specielt plante- og dyreliv. Sandmarker kan blive særdeles blomsterrige – og med blomsterne kommer insekter og andre dyr, der favoriseres af varme og tørre sandede jorde.
Nu er opdyrkningen for længst ophørt, men for at bevare og genskabe sandmarkernes plante- og dyreliv, vil Naturstyrelsen på flere områder behandle jorden, som det blev gjort på sine tiders sandmarker.
Gyvel
I maj-juni blomstrer gyvelen gul og flot overalt i Mols Bjerge. Desværre er gyvelen ikke bare smuk, men også en alvorlig trussel mod den tørre natur. Den er indført fra Sydeuropa, og har kun få naturlige fjender i Danmark. Den har derfor næsten frit spil, og kan danne tætte krat på flere meters højde, der udkonkurrerer al anden vegetation. Den binder desuden kvælstof fra luften, og gør jordbunden mere næringsrig, så mange sjældne planter og dyr ikke længere trives.
Den skal derfor bekæmpes, og naturplejen i Mols Bjerge går især ud på at rydde gyvel og sørge for, at overdrevene græsses.
Plantager
Plantagerne med fyr og gran har landskabsmæssigt en kort historie i Mols Bjerge. Fra 1880 og frem til 1940 blev betydelige arealer tilplantet som et led i den landsdækkende skovrejsning for at sikre forsyningen med tømmer og brænde. Som et led i genskabelsen af overdrevslandskabet høstes nogle af plantagerne nu. Tømmeret går til træindustrien og affaldstræet udnyttes som flis til varmeværkerne. Men nu er der ikke mangel på nåletræ længere, nu er det mangel på natur der har samfundets opmærksomhed. Overdrevsnaturen er truet som følge af opdyrkning, tilplantning og opdeling i meget små isolerede områder.
I Mols Bjerge er målsætningen nu at genskabe et stort sammenhængende overdrevsområde, hvor overdrevsnaturen får optimale levevilkår. Samtidig bliver muligheden for at opleve områdets enestående geologi forbedret. Dødishuller, højdedrag, dale og smeltevandsrender bliver lette at se når man færdes gennem landskabet.
Normalt plantes der skov igen efter skovhugsten for at opretholde skovarealet.
Lokal projektpartner: Naturstyrelsen – Kronjylland