Bestemmelse af bevaringsstatus
På baggrund af tilgængelige data omkring Natura 2000 naturtypernes udbredelse og tilstand fastsætter man typens bevaringsstatus som værende gunstig, ugunstig, usikker eller ukendt.
Medlemslandene forpligter sig til at forvalte de prioriterede Natura 2000 områder med henblik på, at arter og de udpegede naturtyper opnår en gunstig bevaringsstatus. Hvis det er nødvendigt forpligtiger landene sig yderligere til at foretage en aktiv naturgenopretning af de beskyttede naturtyper.
Om en given naturtilstand svarer til en gunstig ugunstig, usikker eller ukendt bevaringsstatus er bestemt af habitatdirektivet.
For at opnå en gunstig bevaringsstatus ifølge habitatdirektivet skal følgende kriterier være opfyldt:
- Naturtyperne må ikke gå tilbage i arealmæssig udstrækning - det naturlige udbredelsesområde og de arealer, det dækker inden for dette område, skal være stabile eller i udbredelse.
- De strukturer og funktioner der er nødvendige for at opretholde naturtyperne skal være til stede, og vil fortsat være det fremover.
- Karakteristiske arter for naturtypen skal have en gunstig bevaringsstatus. Dette er opfyldt når
- bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på langt sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, og
- artens naturlige udbredelsesområde ikke formindskes, og
- at artens levested er tilstrækkeligt stort til på langt sigt at bevare bestanden.
- bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på langt sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, og
For at opnå en gunstig bevaringsstatus skal tilstanden altså kort sagt være stabil eller i forbedring, samt overholde visse minimumskrav, som sikrer en langsigtet bevarelse. Dette gælder dels på landsplan, dels for det enkelte NATURA 2000-område. Der tales om gunstig bevaringsstatus, når begge dele er opfyldt, dvs. når både tilstand og prognose er gunstig i forhold til de fastsatte niveauer.
De ovenstående kriterier gælder alle naturtyper omfattet af habitatdirektivets bilag I. I Danmark er det aktuelt for ca. 50 naturtyper – deriblandt de tre overdrevstyper.
Gunstig bevaringsstatus for de tre overdrevstyper
Gunstig bevaringsstatus for naturtype 6120 forudsætter, at typen findes i Østjylland samt på Sjælland, Fyn og Bornholm. Arealet med naturtypen skal være stabilt eller stigende.
Gunstig bevaringsstatus for naturtype 6210 forudsætter, at arealet skal være stabilt eller stigende. Der skal endvidere være tilknyttet en række karakteristiske arter, som er nationalt eller regionalt sjældne, herunder bakke-stilkaks, fruesko, salep-gøgeurt, flueblomst, stor gøgeurt, nøgleblomstret klokke og due-skabiose. Disse arters trivsel indgår i vurderingen af en gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau.
Gunstig bevaringsstatus for naturtype 6230 forudsætter, at typen findes i alle landsdele, og at arealet med naturtypen skal være stabilt eller stigende. Til typen er endvidere knyttet en akut truet art, hvid sækspore, som tidligere har været vidt udbredt i Danmark. Det indgår i den nationale bevaringsmålsætning for naturtypen, at de nødvendige levevilkår for hvid sækspore sikres. En vurdering af græsningstryk, tilgroning med træer og indikatorer for eutrofiering indgår endvidere i vurderingen af en lokal gunstig bevaringsstatus.
De konkrete kriterier som skal være opfyldt, før det kan vurderes om bevaringsstatussen er gunstig for de tre naturtyper 6120, 6210 og 6230 fremgår hhv. af tabel 6120 , 6210 og 6230.