Langt størstedelen af statens skove bliver fremover mere vilde. I de urørte skove ophører den kommercielle skovdrift, og der sættes gang i forskellige typer naturgenopretning. Det handler om at få vandet tilbage i skovene, tynde ud i tætte bevoksninger og fjerne især nåletræer, der ikke er naturlig hjemmehørende i Danmark.
De urørte skove bliver over tid rig på gamle træer og døde stammer, der er perfekte levesteder for eksempelvis biller, ugler, mosser og flagermus.
Nu kan du dykke ned i en række nye og endelige forvaltningsplaner og blive klogere på, hvad der konkret skal ske i 40 urørte statsskove, der fordeler sig over hele landet.
Da skovene længe har været designet til skovdrift, er det nemlig nødvendigt med en vis naturgenopretning af områderne, hvor sporene fra skovdriften udviskes.
Det betyder blandt andet, at vi lukker grøfter og dræn for at skabe flere moser, sumpe og søer, og vi fælder ikke-hjemmehørende nåletræer for at skabe mere lys og liv i skovbunden. Nogle steder vil heste og kvæg græsse i skovene.
-Vi er i færd med at skabe en mere varieret natur, hvor der er en vekslen mellem lys og skygge, mellem våd og tør bund og med flere forskellige træarter, der tilbyder mange typer levesteder for en lang række sjældne og truede dyre-, plante- og svampearter. Jeg kan godt forstå, hvis det kan virke mærkeligt, at vi går aktivt ind og roder så meget i de urørte skove. Det gør vi, fordi naturen har brug for en hjælpende hånd til at blive vildere," siger Signe Nepper Larsen, vicedirektør i Naturstyrelsen.
De nye forvaltningsplaner dækker 40 forskellige statsskove. 18 i Jylland, 18 på Sjælland, to på Fyn, én på Bornholm og én på Møn – heriblandt Vestskoven nær København, Hornbæk Plantage i Nordsjælland, Himmelbjerget i Midtjylland og Frøslev Mose i Sønderjylland.
Én stor samlet indsats for naturen i hele Danmark
Med de 40 nye forvaltningsplaner har Naturstyrelsen samlet set udarbejdet over 150 forvaltningsplaner for urørte skove i hele Danmark på statens arealer. Det betyder, at der i disse år vil være gang i naturgenopretning af mange statsskove landet over.
En af de synlige forandringer er, at træerne får flere hulrum, og træerne får områder med mos og lav og blottede pletter uden bark, hvor mange svampe, insekter og dermed også fugle kan bo og finde føde. Det bliver også vådere i skovene til gavn for eksempelvis guldsmede og padder.
Alle danskere kan derfor se frem til flere spændende naturoplevelser i hele landet:
- Jeg kan anbefale alle at tage ud og opleve en urørt skov, og allerede nu kan man finde flere vådområder og væltede træer i skovbunden. En enkelt stamme eller stub er en hel lille verden at gå på opdagelse i, befolket med mange forskellige smådyr. Det bliver et mylder af liv over tid, og man kan sagtens opleve den vildere skov til fods, på hesteryg eller cykelsadel. Der er stadig plads til et rigt friluftsliv, selvom naturen bliver mere rodet og vild, siger Signe Nepper Larsen fra Naturstyrelsen.
Fakta om høring: 113 respondenter
De 40 nye forvaltningsplaner var i høring fra den 3. juli 2025 til den 11. september 2025. I alt modtog Naturstyrelsen høringssvar fra 113 respondenter – både borgere, interesseorganisationer, kommuner, statslige myndigheder og andre parter.
Naturstyrelsen har på baggrund af høringssvarene foretaget mindre justeringer i flere af forvaltningsplanerne.
Fakta: Forvaltningsplaner for urørt skov
I disse år udarbejder Naturstyrelsen forvaltningsplaner for de statslige arealer, der er udpeget til urørt skov.
Forvaltningsplanerne sendes i offentlig høring i takt med, at de udarbejdes. Først når forvaltningsplanerne har været igennem den offentlige høring, og høringssvarene er behandlet, vil planerne være gældende.
Forvaltningsplanerne er rammen for, hvordan Naturstyrelsen konkret skal forvalte den urørte skov i den periode, hvor skoven skal genoprettes og i tiden derefter. Genopretningsperioden er seks år i løvskove, mens der skal en længere indsats til i nåleskovene, hvor tidshorisonten er 25 år.
I den periode kan Naturstyrelsen, hvor det findes relevant:
- rydde ikke-hjemmehørende træer
- fælde for at skabe en mere varieret struktur i skovene
- foretage veteranisering af træer for at fremme nedbrydning og skabe flere levesteder
- etablere skovgræsning
- lukke grøfter og dræn, så vandet igen kan finde sit naturlige leje
Alt sammen for at skabe de bedst mulige vilkår for biodiversiteten.
Forvaltningsplanerne for urørt skov er et led i udmøntningen af Natur- og Biodiversitetspakken fra december 2020. Her blev afsat 888 mio. kroner til blandt andet at udlægge op imod 75.000 hektar urørt skov i Danmark – herunder er op til ca. 70.000 hektar urørt skov på statslige arealer.
Læs om de forandringer, du vil møde i statens skove: www.vilderenatur.dk