Overblik over Naturnationalpark Fussingø
Naturnationalpark Fussingø skal gennem vild natur bidrage til at styrke biodiversiteten i området. Målet er at opnå et økosystem med naturlige processer og dynamikker samt en minimal grad af forvaltning. Samtidig skal parken bidrage til spændende naturoplevelser, ro og fordybelsesmuligheder samt friluftsliv i området. Naturen og biodiversiteten har førsteprioritet og øvrige aktiviteter er underordnet hensynet til biodiversiteten.
Når naturen er forrest, betyder det, at naturnationalparken bliver uden skov- og landbrugsproduktion. Der vil udvikles en mosaik af forskellige naturtyper, der skal give gode levesteder for dyr og planter.
I naturnationalparken udsættes planteædende pattedyr, i form af stude og krondyr, som sammen med den eksisterende bestand af rådyr ved Fussingø, indgår i økosystemet. Dyrenes græsning, vandring, tråd, bid og skrab på træer og buske vil skabe en lysere og mere åben skov og en mere varieret natur.
Med naturnationalparkerne sikres der plads til, at den danske naturs naturlige dynamikker kan slippes fri, herunder de naturlige vandforhold. Gennem tiden er vandet blevet ledt væk fra områder for så at dyrke mark eller skov. Områdernes naturlige hydrologi vil blive genskabt, så småsøer, vandhuller og sumpe i højere grad vil komme tilbage i landskabet. Disse fugtige områder vil blive levested for en række arter og medvirke til at træer, der tidvist eller permanent står med rødderne i vand, bliver svækkede og falder lettere i en storm. Hvilket igen giver mere dødt ved og lys til skovbunden og dermed nye livsbetingelser for en række arter.
I Naturnationalpark Fussingø kan du opleve naturen på tæt hold. Du vil med de kommende udsigtstårne kunne opleve flokke af græssende stude og kronvildt. Du vil kunne følge dyrenes effekt på landskabet og se de forandringer, som området undergår de kommende år.
Terrænet er kuperet og naturen varieret. Fra den store Fussingø Sø udspringer Skalsåen og syd for naturnationalparken løber Nørreåen ud i Gudenåsystemet og Randers Fjord. Kulturarven oplever man overalt i området - fra de mange gravhøje til mødet med ruinerne af den gamle herreborg i Gammelhaven og den nuværende nyklassicistiske hovedbygning på Fussingø.
I naturnationalparken findes et net af stier og veje, der blandt andet omfatter afmærkede vandrestier og MTB-ruter. Vil du opleve naturen døgnet rundt er der mulighed for fri teltning, overnatning i shelter, eller hvis I er en større gruppe, så er der lejrpladsen Damager.
I området lever der allerede i dag en række særlige arter, herunder både sjældne arter og arter, der er typiske for de naturtyper, der findes i naturnationalparken. Det gælder blandt andet dunet steffensurt, femradet ulvefod, kambregne, kæmpe-svingel, kærbregne, langakset star, liden lærkespore, nyrebladet ranunkel, skov-stilkaks, skov-svingel, sydlig lund-fladstjerne, aks rapunsel og tidlig skov-hejre. På fuglesiden kan man være heldig at se blandt andet sortspætte, hvepsevåge, rød glente og havørn, og blandt pattedyr kan du møde odderen i Skalsåen, der er en af Danmarks tætteste bestande af grævling og ikke mindre end 8 forskellige flagermusarter.
Naturnationalparken bliver afgrænset af et ca. 2 meter højt hegn for at hegne de græssende stude og kronhjorte inde. Der bliver etableret en række indgange til naturnationalparken. Inde i selve naturnationalparken vil stier og ruter lede dig rundt, så du kan opleve det store område – uanset om du er til fods, til hest eller på cykel. Ankommer du i bil, er der P-pladser, og der bliver etableret færiste ved hovedindfaldsveje, som bilerne kan køre over, men som de udsatte dyr ikke kan bruge. Ved siden af færistene er der placeret elektroniske klaplåger for de brugere, der ikke vil ind over færistene.
I Naturnationalpark Fussingø bliver der udsat stude og krondyr. De store planteædende pattedyr vil gøre en stor forskel på området. Dels når de æder planterne – både urter, buske og træer, dels med deres færden rundt på arealet, hvor de med tramp og pelspleje transporterer frø og skaber bare pletter af jord, der er til glæde for mange arter af insekter, planter og fugle. På den måde er de med til at skabe lysninger, frem for at skoven gror til og bliver mørk. De skaber en mere varieret natur med mange forskellige levesteder for dyr og planter.
Dyrene er vilde dyr uden den kontakt og omgang med mennesker, som husdyr har. Derfor skal man have respekt for dyrene og holde sig på god afstand. Man skal ikke forsøge at komme tæt på dem eller fodre dem. Hunde skal føres i snor.
I naturnationalparkerne får de udsatte dyr lov at klare sig selv langt hen ad vejen og kan udfolde rigtig meget af deres naturlige adfærd. Det skal understreges, at når dyrene er bag hegn, og ikke selv kan vandre ud af området, så har vi mennesker et ansvar for dyrenes trivsel.
I Naturnationalpark Fussingø er hensynet til dyrevelfærden i forvaltningen af de udsatte dyr afgørende. Generelt forvaltes de udsatte dyr så lidt som muligt, og som udgangspunkt tilskudsfodres ikke – undtagen ved udsigt til, at det ikke er muligt at afhjælpe fødemangel ved f.eks. bestandsreduktion eller ved at flytte dyrene. Evt. anvendelse af tilskudsfodring er kun et ud af flere tiltag, som er beskrevet i beredskabsplanen for parken. Tilsvarende forhold gør sig gældende i forhold til adgang til vand f.eks. i forbindelse med længerevarende perioder med tørke eller frost. Målsætningen er, via en proaktiv bestandsregulering, at sikre en hensigtsmæssig balance mellem dyretæthed og naturgrundlag.
Målet med Naturnationalpark Fussingø er inden for et stort sammenhængende område at lade de naturlige dynamikker udfolde sig mest muligt og fremme og understøtte biodiversiteten. Generelt vil der sigtes efter at ligge på et niveau, hvor der er mindst muligt behov for aktiv naturforvaltning.
I de første år af naturnationalparkens levetid vil Naturstyrelsen gennemføre naturgenopretning, sætte de naturlige dynamikker i området fri og lave indgreb, der skal understøtte naturen i området. Efter den indledende fase forventes der at være et minimum af indgreb.
I anlægsfasen vil der ske en hel del på arealet. Der etableres hegn omkring området, og store græssende dyr sættes ud. Der vil blandet andet blive fældet træer, som ikke hører hjemme i den danske natur, og dræn og grøfter fjernes for at give vandet plads til at finde sin naturlige vej i landskabet. Der vil blive arbejdet med veteranisering (skadning) af stående træer, så der sikres levesteder for dyr og svampe knyttet til dødt og døende ved.
I 2020 indgik daværende regering en aftale med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet om at igangsætte forberedelsen af to naturnationalparker i henholdsvis Gribskov i Nordsjælland og i Fussingø ved Randers.
I planlægningsfasen er både forskere, landsdækkende interesseorganisationer og lokale borgere og interessenter blevet involveret. Faglige input, holdninger og lokale hensyn fra de involverede er søgt indarbejdet i en projektbeskrivelse, der har været igennem en høring med efterfølgende justeringer og politisk godkendt.
I 2024 bliver den lokale projektgruppe erstattet af en lokal bestyrelse. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges af miljøministeren efter indstilling fra de organisationer, som i dag er repræsenteret i den lokale projektgrupper.
Det forventes, at etablering af Naturnationalpark Fussingø kan starte i september 2024.