Søndag den 13. september 2026 er der officiel indvielse af Naturnationalpark Gribskov.
I Naturnationalpark Gribskov finder du storslået natur, sjældne arter og genoprettede søer.
Tag hele familien med til en dag under trækronerne og vær med til at fejre, at der fremover bliver endnu mere plads til naturen i det store område.
Program for dagen:
Kl. 10: Officiel indvielse af Naturnationalpark Gribskov og åbning af et nyt netværk af vandreruter
Kl. 10 - 13: Gå på opdagelse i naturnationalparken på en ny 2 km rundtur. På vejen kan du ved en række guidede oplevelsespunkter udforske og blive klogere på Gribskovs særlige natur og få inspiration til, hvordan du kan opleve den.
Kl. 10 -12: Børnebioblitz – hvor mange forskellige dyr, planter og svampe kan vi finde? Naturstyrelsen og Nationalpark Kongernes Nordsjælland inviterer alle børn og deres voksne på jagt efter arter sammen med natureksperter.
Tilmeld jer via Nationalparkens bookingside - er på vej.
På samlingspladsen i skoven byder Naturstyrelsen på kaffe og kage, og der vil være mulighed for at bage pandekager over bål.
Allerede fra lørdag varmer Naturstyrelsen og Statens Naturhistoriske Museum op til indvielsen med en 24-timers bioblitz, hvor frivillige artseksperter er samlet for at registrere så mange dyr, planter og svampe som muligt.
Arrangementet er en del af projektet ”Vores Vilde Natur” og er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Statens Naturhistoriske Museum med støtte fra Nordea-fonden og Aage V. Jensen Naturfond.
Læs mere: 24-timers bioblitz i Gribskov
Praktik for indvielse:
Tid: Søndag den 13. september kl. 10-13
Sted: Naturnationalpark Gribskov, Frederiksværksvej 135, 3230 Græsted (en af flere parkeringspladser)
Find vej:
Uanset om du er til fods, på cykel eller til hest kan du nå frem til indvielsen gennem skoven.
Parkering:
Der er parkering flere steder i området omkring indvielsen. Der parkering i området nær indvielsesområdet - følg skiltene og p-guidernes anvisninger. Vi opfordrer også til at bruge parkeringspladserne langs Gillelejevej og ved Kagerup Station, og så benytte lejligheden til at gå en tur gennem skoven.
Se kort over området.
Offentlig transport:
Tag toget til Mårum Station. Herfra er der skiltet gangsti frem til indvielsesområdet.