Regeringen har i februar 2024 besluttet, at bestyrelsen for naturnationalparken i Gribskov skal have mulighed for at drøfte udsætningen af elge, så der kan sikres lokal opbakning til beslutningen. Hvis et flertal i bestyrelsen ønsker, at der ikke skal udsættes elge, vil regeringen følge denne beslutning. Følgende vil blive opdateret i forlængelse af bestyrelsens beslutning.
Overblik over Naturnationalpark Gribskov
Naturnationalpark Gribskov skal gennem vild natur bidrage til at styrke biodiversiteten i området. Målet er at opnå et økosystem med naturlige processer og dynamikker samt en minimal grad af forvaltning. Samtidig skal parken bidrage til spændende naturoplevelser, ro og fordybelsesmuligheder samt friluftsliv i området. Naturen og biodiversiteten har førsteprioritet og øvrige aktiviteter er underordnet hensynet til biodiversiteten.
Når naturen er forrest, betyder det, at naturnationalparken bliver uden skov- og landbrugsproduktion. Der vil udvikles en mosaik af forskellige naturtyper, der skal give gode levesteder for dyr og planter.
I naturnationalparken skal der udsættes store planteædende pattedyr, som sammen med de eksisterende hjortearter i Gribskov indgår i økosystemet. Dyrenes græsning, vandring, tråd, bid og skrab på træer og buske vil være med til at skabe lysninger og en mere varieret natur. Der skal genskabes naturlig hydrologi, så moser og vandhuller kommer tilbage. Derved vil der blive skabt levesteder for en lang række sjældne og truede dyr og planter.
Med naturnationalparkerne sikres der plads til, at den danske naturs naturlige dynamikker kan slippes fri. Det betyder, at skovene vil blive præget af flere gamle, væltede og rådnende træer eller tidvise oversvømmelser. Naturnationalpark Gribskov rummer et stort antal sjældne og truede arter af planter og dyr, som har brug for den lysåbne, våde natur og det døde træ for at overleve.
I Naturnationalpark Gribskov kan du opleve naturen på tæt hold med mulighed for at se fiskeørne og muligvis elge. Du vil kunne følge, hvordan naturen udvikler sig, når den påvirkes af de store dyrs effekt på landskabet og se de forandringer, som området undergår de kommende år.
Du kan opleve de store sammenhængende og varierede skovlandskaber. Det store skovområde giver plads til både store rovfugle som fiskeørn, biller som er særligt knyttet til kæmpestore gamle egetræer og de helt specielle og sjældne svampearter, som kun kendes af få.
De store planteædende dyr som hjorte og muligvis elge vil færdes frit i naturnationalparken. Dyrenes græsning og tramp er med til at skabe vigtige levesteder for dyr og planter. Derved vil dyrene medvirke til at sikre og skabe de skovlysninger, som så mange andre dyr er afhængige af.
Parforcejagtlandskabets lange lige vejstrækninger, som mødes i ”stjerner” flere steder i naturnationalparken, er århundredegamle spor fra kongernes jagtaktiviteter, og i dag udpeget som Unesco Verdensarv.
Naturnationalparken bliver afgrænset af et op til 2,5 meter højt hegn for at hegne dyrene inde og sikre et højt græsningstryk. Der bliver etableret en lang række indgange til naturnationalparken. Inde i selve naturnationalparken vil stier og ruter lede dig rundt, så du kan opleve det store område – uanset om du er til fods, til hest eller på cykel. Kommer du i bil, bliver der etableret parkeringsfaciliteter flere steder umiddelbart uden for naturnationalparken.
I Naturnationalpark Gribskov bliver der udsat stude, krondyr og muligvis elge. De udsatte dyr skal supplere den bestand af dådyr, sika og rådyr, som lever i området i dag.
De store dyr vil få afgørende betydning for området, dels når de æder planterne – både urter, buske og træer, dels med deres færden rundt på arealet, hvor de med tramp og pelspleje skaber bare pletter af jord, der er til glæde for mange arter af insekter, planter og fugle. På den måde er de med til at skabe lysninger, frem for skoven gror til og bliver mørk, samtidig med der bliver skabt en mere varieret natur med mange forskellige levesteder for dyr og planter.
Dyrene er vilde dyr uden den kontakt og omgang med mennesker, som husdyr har. Derfor skal besøgende have respekt for dyrene og holde sig på god afstand og dermed ikke forsøge at komme tæt på dem eller forsøge at fodre dyrene. Det er ligeledes påkrævet, at hunde føres i snor.
I naturnationalparkerne får de udsatte dyr lov at klare sig selv langt hen ad vejen og kan udfolde rigtig meget af deres naturlige adfærd. Det skal understreges, at når dyrene er bag hegn og ikke selv kan vandre ud af området, så har vi mennesker et ansvar for dyrenes trivsel.
I Naturnationalpark Gribskov er hensynet til dyrevelfærden i forvaltningen af de udsatte dyr afgørende. Generelt forvaltes de udsatte dyr så lidt som muligt, og som udgangspunkt tilskudsfodres ikke – undtagen ved udsigt til, at det ikke er muligt at afhjælpe fødemangel ved f.eks. bestandsreduktion eller ved at flytte dyrene. Eventuel anvendelse af tilskudsfodring er kun et ud af flere tiltag, som er beskrevet i beredskabsplanen for parken. Tilsvarende forhold gør sig gældende i forhold til adgang til vand eksempelvis i forbindelse med længerevarende perioder med tørke eller frost. Målsætningen er, via en proaktiv bestandsregulering, at sikre en hensigtsmæssig balance mellem dyretæthed og naturgrundlag.
For at give naturen de bedst mulige forhold for at udvikle sig, gennemfører Naturstyrelsen naturgenopretning som led i naturnationalparkens etablering.
Naturgenopretningen omfatter blandt andet lukning af grøfter, som vil skabe flere lysåbne vådområder rundt omkring i naturnationalparken. For at sikre de vigtige overgangszoner mellem skoven og de åbne områder bliver der lavet strukturfældninger i skovbevoksningerne. Strukturfældningerne bliver suppleret med veteranisering (skadning) af stående træer, så der bliver flere levesteder for dyr og svampe knyttet til dødt og døende ved.
Når naturnationalparken indvies, vil omfanget af aktiv forvaltning blive reduceret til et minimum. Kun hvor eksempelvis særlige naturtyper, fortidsminder eller arter af planter og dyr er pressede, kan naturforvaltningsindgreb komme på tale.
Gribskov har gennem flere hundrede år været produktionsskov, hvor træerne er blevet fældet og brugt som gavntræ. Skovdriftens spor med højstammede, ensartede bevoksninger vil præge området gennem mange år frem.
I 2020 indgik daværende regering en aftale med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet om at igangsætte forberedelsen af to naturnationalparker i henholdsvis Gribskov i Nordsjælland og i Fussingø ved Randers.
I planlægningsfasen er både forskere, landsdækkende interesseorganisationer og lokale borgere og interessenter blevet involveret. Faglige input, holdninger og lokale hensyn fra de involverede er søgt indarbejdet i en projektbeskrivelse, der har været igennem en høring med efterfølgende justeringer og politisk godkendt.
I 2024 bliver den lokale projektgruppe erstattet af en lokal bestyrelse. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges af miljøministeren efter indstilling fra de organisationer, som i dag er repræsenteret i den lokale projektgruppe.
Det forventes, at etablering af Naturnationalpark Fussingø kan starte i september 2024.