Generelt
Borbjerg Skov ligger ca. 35 km vest for Viborg og ca. 15 km øst for Holstebro med det største areal beliggende på den sydlige side af landevejen mellem Viborg og Holstebro. Skoven grænser mod syd op til Nørreskoven.
Skoven er på ca. 1175 ha og i gennemsnit beliggende i en højde af 40 m over havet. Terrænet hæver sig fra den sydlige del imod nord. Skoven ligger omkring isens stilstandslinje, det vil sige på den yderste del af randmorænen og på Sønderhede hedeslette, der er den nordligste del af Karup hedeslette.
En stor del af Skoven domineres af unge bevoksninger og kulturer efter stormfaldet i 1981. Der er stadig store problemer med ustabile vesstrande efter stormfaldet.
Regionplan, fredninger m.v.
Skoven er udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser. Nordøst for skoven er der udlagt et stort graveområde, hvor skovrejsning er uønsket, mens arealerne lige nord og syd for skoven er udlagt som skovrejsningsområder.
Der er ingen fredninger m.v. i skoven.
Naturskov
Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien.
Kulturhistorie
I skoven er registreret 31 fredede høje udover jord- og stendiger.
Geologi
Skoven ligger omkring isens stilstandslinie, det vil sige på den yderste del af randmorænen og på Sønderhede hedeslette, der er den nordligste del af Karup hedeslette. Det betyder, at jordbunden domineres af smeltevandssand og -grus. Mod øst findes mindre områder med flyvesand.
Jagt
Jagten i skoven er udlejet. Skoven er endvidere udlagt som kronvildtkerneområde.
Friluftsliv
I undersøgelsen fra 1980 af skovenes friluftsfunktioner er skoven sammen med Nørreskoven rubriceret som meget ekstensivt anvendt.
Publikum kommer især i den del af skovens, der ligger syd for Viborgvej, med udgangspunkt fra P-pladserne langs Viborgvej.
Der er anlagt en primitiv lejrplads i den nedlagte råstofgrav i afd. 71, beliggende ved Borbjergvej, lige på grænsen til Nørreskoven. Der er ikke afmærkede stier i skoven.
Langsigtet mål for skovdrift
Vækstvilkårene i skoven er som hovedregel gode, idet dog den mest sydlige del af området er beliggende på hedeslette med betydelige ringere vækstvilkår.
Det langsigtede mål for skovdriften er at etablere en stabil produktionsskov med et betydeligt selvforyngelsespotentiale med hovedtræarter som rødgran, sitkagran, og douglasgran i blandingsskov og indslag af bøg og skovfyr som stabiliserende elementer. I udvalgte bevoksninger anlægges blandingsskov med bøg og eg som hovedtræart, idet der langsigtet sigtes på en løvtræandel på 30% i skoven. Da skoven er udlagt til kronvildtkerneområde nedprioriteres brug af ædelgran. Grandis kan plantes på mindre arealer i blanding med f.eks. rødgran. Skovfyr iblandes i udsatte vestkantområder. Der anlægges ikke bevoksninger med monokulturer.
I den sydlige mindre produktive del vil eg blive en betydelig træart med en mere ekstensiv drift som mål. Anlæggelse af indre stabiliserende bryn og løvtræbælter langs yderrandene fortsættes. Hvor det er muligt benyttes selvforyngelse og skærmforyngelse. I udvalgte bevoksninger forsøges omlægning af foryngelsen til måldiameterhugst.
Plan for driften af naturområder
I Borbjerg Plantage findes 3 kunstigt gravede småsøer og ganske lidt mose (1.3 hektar sø og 0.8 hektar mose). § 3-beskyttede naturområder udgør under 0.2 % af plantagens areal. Desuden findes 3.9 hektar ikke-beskyttet sletteareal.
Afd. 36fg (SØ - 0.30ha, MOS - 0.40ha), Duedam
§ 3-beskyttet sø og mose. Gravet vildtdam fra 1970 med tre små øer, stejle brinker og brunt, grumset vand. Søen er omgivet af opgravede volde og lidt birkemose.
Flora: Karsporeplanter: Smalbladet Mangeløv.
Enkimbladede: Blåtop, Gul Iris, Lyse-Siv, Grå Star, Næb-Star, Manna-Sødgræs.
Tokimbladede: Lav Ranunkel, Kær-Tidsel, Gul Åkande.
Vedplanter: Birk, Bjerg-Fyr, Rød-Gran, Pil.
Mosser: Almindelig Jomfruhår, Tørvemos.
Naturværdi: 3
Plejebehov: 4
Målsætning: Bevaring af sø.
Afd. 38a,b (MOS - 0.30ha, SLE - 3.60ha), Fuglekær Sø
§ 3-beskyttet mose. Afdeling 38 er gammel tjenestejord, som blev opgivet, da området forsumpede efter stormfald i de omgivende bevoksninger i begyndelsen af 1980'erne. I midten blev udgravet en sø i slutningen af 1980'erne, som havde rigeligt vand frem til 1995. Søen har siden været udtørret, selv efter en usædvanligt våd vinter stod der i maj 1999 kun en ganske lille vandpyt. Såvel vådbunds- som udprægede tørbundsarter på "søbunden". Spæd opvækst af birk og pil. Arealet omkring søen (38a) er udlagt i vedvarende græs, som plejes ved slåning.
Flora: Enkimbladede: Lyse-Siv, Tråd-Siv, Manna-Sødgræs.
Tokimbladede: Almindelig Kongepen, Kær-Tidsel.
Vedplanter: Birk, Pil.
Naturværdi: 4
Plejebehov: Mosen 4 - sletten 2
Målsætning: Naturlig vegetationsindvandring uden indgreb. Fortsat slåning af slettearealet.
Afd. 48a (SØ - 0.70ha), Hogagerdam
§ 3-beskyttet sø. Langstrakt, lavvandet sø udgravet i 1970. Omgivet af åben birkeskov. Søen er vegetationsrig og under tilgroning med især lyse-siv og manna-sødgræs.
Flora: Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Lyse-Siv, Næb-Star, Manna-Sødgræs.
Tokimbladede: Kær-Ranunkel, Kær-Tidsel.
Vedplanter: Dun-Birk, Øret Pil, Pors.
Naturværdi: 2
Plejebehov: 4
Målsætning: Bevaring af sø. Oprensning næppe aktuel i planperioden.
Afd. 69f (MOS - 0.10ha)
Lille, oprindelig mose beliggende i en naturlig lavning i terrænet.
Flora: Karsporeplanter: Smalbladet Mangeløv.
Enkimbladede: Blåtop, Bølget Bunke, Fløjlsgræs, Bjerg-Rørhvene, Lyse-Siv.
Tokimbladede: Skovstjerne, Lyng-Snerre, Tormentil, Vandnavle.
Vedplanter: Rød-Gran, Lærk.
Naturværdi: 3
Plejebehov: 3
Målsætning: Bevaring af åben mose, lysning af rand.
Afd. 81d,e (SØ - 0.30ha, SLE - 0.30ha), Lange Linie Dam
§ 3-beskyttet sø. Gravet dam fra 1970, oprenset i 1997. Brunvandet og med ret stejle brinker, det opgravede materiale er jævnet ud på slettearealet. Ret lavvandet med båndblade af manna-sødgræs spredt over det meste af vandfladen.
Flora: Enkimbladede: Blåtop, Gul Iris, Smalbladet Kæruld, Lyse-Siv, Næb-Star, Manna-Sødgræs, Svømmende Vand-aks.
Tokimbladede: Kær-Tidsel, Vandnavle.
Vedplanter: Birk, Grå-Pil.
Fauna: Lille Vandsalamander.
Naturværdi: 3
Plejebehov: 3
Målsætning: Bevaring af sø med åbne omgivelser mod vest, lysning af omgivelser mod syd og øst.