Generelt
Geddal Strandenge ligger ca. 10 km. nordvest for Vinderup, lige syd for Sønder Lem Vig og ud til Venø bugt.
Strandengene er på ca. 126 ha og ligger i niveau med havet. Mod sydøst afgrænses strandengene først af en litorinaskrænt og længere mod nord af et dige ind mod Geddal. Mod øst hører der til området nogle sletteareler på den anden side af diget og mod nord et areal med strandeng og rørskov på den anden side af Hostrupvej.
Arealet er et stort fladt strandengsområde med saltvandssøer, strandeng og rørsump, der er opstået efter naturgenopretning i 1992. Vandstanden reguleres med et overløb og strandengene afgræsses i sommerhalvåret med kvæg
Regionplan, fredninger m.v.
I regionplanen er området udpeget som naturområde og arealerne inden for diget er omfattet af §3 i lov om naturbeskyttelse. Arealet ligger inden for kystnærhedszonen og i område med begrænsede drikkevandsinteresser.
Området er ikke fredet.
Området er sammen med Sønder Lem Vig udpeget som EF-habitatområde nr. 32 med begrundelse i tilstedeværelsen af:
" atlanterhavsstrandeng,
" europæisk odder,
" naturligt eutrofe søer og vandhuller.
Naturskov
Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien.
Kulturhistorie
Der er ingen fredede fortidsminder på arealet.
Geologi
Geddal Strandenge ligger på marint forland ind til en lille bakkeø. Bagved og nord for dette moræ-nelandskabet ligger hedeslette. Jordbunden på strandengene er havaflejringer af sand og skaller, skrænten er moræneler og de østlige arealer er smeltevandssand og -grus.
Jagt
Der drives ikke jagt på arealet
Friluftsliv
Der er anlagt en p-plads med informationstavler ved Geddal. Det er ikke tilladt at færdes på selve strandengene, men på skrænten og diget er der anlagt en sti med udsigtspunkter og et fugletårn. Området er meget besøgt. Der er udarbejdet vandretursfolder for området.
Langsigtet mål for skovdrift
Der er ingen skov på arealet.
Plan for driften af naturområder
Geddal Strandenge rummer i alt 110 hektar strandeng, strandsump og strandsø, hvortil kommer 4,5 hektar strandbred og 9,6 hektar sletteareal.
Afd. 480a,b,c,d (STG - 45.10ha, STS - 20.40ha, SØ - 30.80ha, STB - 4.50ha), 481a,b,c (STG - 6.50ha, STS - 6.90ha, SØ - 0.20ha)
§ 3-beskyttet strandeng, strandsump og strandsø samt strandbred. De tidligere afvandede Geddal Standenge udgør efter naturgenopretning i 1992 et samlet naturområde på ca. 125 hektar. Områdets historie og naturgenopretningsprojektet er beskrevet i folderne "Geddal Strandenge, Miljøministeri-et 1992" og "Spøttrup Sø - Geddal Strandenge, Vandreture i Statsskovene nr. 103".
Kvæggræssede enge, som er meget domineret af knæbøjet rævehale. Hvor der græsses til bredden af strandsøer vokser kogleaks og sumpstrå. Strandsumpe med tagrør. Diget og strandbredden rummer almindelig sandstrandsvegetation. Vegetationen bærer endnu præg af den tidligere dyrkning.
Flora: Enkimbladede: Draphavre, Bredbladet Dunhammer, Harril, Almindelig Hundegræs, Kryb-Hvene, Blågrøn Kog-leaks, Strand-Kogleaks, Almindelig Kvik, Marehalm, Almindelig Rajgræs, Almindelig Rapgræs, Eng-Rapgræs, Knæbø-jet Rævehale, Lyse-Siv, Tudse-Siv, Almindelig Star, Sand-Star, Almindelig Sumpstrå, Rød-Svingel, Manna-Sødgræs, Tagrør.
Tokimbladede: Strand-Asters, Eng-Brandbæger, Vår-Brandbæger, Grå-Bynke, Engelskgræs, Følfod, Hvidmelet Gåse-fod, Strand-Gåsefod, Kødet Hindeknæ, Hvid Kløver, Rød Kløver, Læge-Kokleare, Kveller, Almindelig Kællingetand, Strand-Malurt, Strand-Mælde, Mælkebøtte, Klit-Natlys, Strand-Nellike, Gåse-Potentil, Aften-Pragtstjerne, Lav Ranun-kel, Tigger-Ranunkel, Sandkryb, Kruset Skræppe, Sodaurt, Bidende Stenurt, Strandarve, Strandsennep, Ager-Svinemælk, Almindelig Svinemælk, Ager-Tidsel, Glat Vejbred, Lancet-Vejbred, Strand-Vejbred, Muse-Vikke.
Fugle: Siden etableringen i 1992 har Geddal Strandenge primært vist sig som et værdifuldt rasteområde for vandfugle. I forbindelse med forårs- og efterårstrækket kan der iagttages, både antals- og artmæssigt, mange fugle.
Følgende arter er set på engene:
Andefugle: Gråand, krikand, pibeand, gravand, skeand, spidsand, knarand, atlingand, hvinand, troldand, taffeland, toppet skallesluger, stor skallesluger, grågås, kortnæbet sædgås, canada gås, knopsvane, sangsvane og pibesvane.
Vadefugle: Rødben, hvidklire, sortklire, mudderklire, alm. hjejle, vibe, stor- og lille præstekrave, alm. ryle, dværgryle, krumnæbbet ryle, islandsk ryle brushøns, dobbeltbekkasin, strandskade, stor regnsporve, stor kobbersneppe og klyde.
Lappedykkere: Toppet lappedykker og lille lappedykker.
Vandhøns: Blishøns og grønbenet rørhøne.
Rovfugle: Musvåge, rørhøg, tårnfalk, fiskeørn og vandrefalk.
Storkefugle: Fiskehejre og rørdrum.
Spurvefugle: ikke medtaget ved registreringen
I takt med den øgede etablering af tagrør må ynglesucsesen for specielt andefuglene forventes at øges.
Naturværdi: 2
Plejebehov: 2
Målsætning: Bevaring af åbent naturområde med variation mellem græsset strandeng, strandsumpe og strandsøer. Ved fortsat græsning forventes en gradvis udvikling mod mere typisk strandengsve-getation.