Generelt
Rydhave Skov ligger ca. 5 km syd for Vinderup og ca. 15 km nordøst for Holstebro.
Skoven er på ca. 31 ha og er beliggende fra 5 til 25 m over havet stigende mod sydøst.
Skoven er en gammel løvskov, der er udlagt under naturskovsstrategien. Den domineres af gammelt og mellemaldrende løv og af mange grøfter, vandløb og vandhuller.
Regionplan, fredninger m.v.
I regionplanen er skoven sammen men Hellegård Ådal udlagt som naturområde. Ådalen er samtidigt udlagt som område, hvor skovrejsning er uønsket. Skoven er beliggende i område med almindelige drikkevandsinteresser. De to vandløb, som gennemskærer skoven har målsætningen B0, hvilket er vandløb uden fiskevandsinteresser. Resten af Hellegård Å systemet er målsat som gyde- og / eller yngleopvækstområde for laksefisk, laksefiskevand eller karpefiskevand. Det må derfor formodes, at vandløbene kan blive værdifulde, hvis de spærringer, der er i skoven, fjernes.
Der er ingen fredninger m.v. i skoven.
Naturskov
Hele skoven er udlagt i medfør af naturskovsstrategien, dels som urørt dels med plukhugstdrift.
I lyset af, at hele skoven er udlagt som naturskov og af de særlige vandløbsinteresser (se under Plan for driften af naturområder), vil de fleste kunstige tilløbsgrøfter blive sløjfet, således at der genskabes så naturlige hydrologiske forhold som muligt i hele skoven. Dette skal under alle omstændigheder gennemføres i de dele af skoven som er udlagt som urørt naturskov, og det produktionsmæssige tab i de resterende områder, som er udlagt som naturskov med plukhugst, vil være meget begrænset. Desuden vil der p.g.a. de terrænmæssige forhold ikke kunne ske negativ påvirkning af dyrkningssikkerheden på de omgivende landbrugsarealer.
Det er en erklæret hensigt i Naturstyrelsens naturplejestrategi, at forsøg med genskabelse af naturlig hydrologi gennemføres i udvalgte (naturskovs-)områder, og i Rydhave Skov er der en særlig oplagt mulighed herfor.
Der er naturligvis en række forhold, som indledningsvis skal undersøges grundigt, ligesom projektet kan blive et spændende forskningsobjekt.
I forbindelse med revisionen af naturskovsstrategien i løbet af 2000-2001 ønskes mindre justeringer mellem urørte arealer og plukhugstarealerne gennemført af praktiske hensyn. Det foreslås, at ca. 7 ha langs skovens syd, vest og nordside udlægges som urørt skov (afd. 450 e, f, g; 451 h; 455 f,g; 456 c, d) og de resterende ca. 24 ha udlægges til plukhugstdrift.
Kulturhistorie
Der er ingen fredede fortidsminder i skoven.
Geologi
Arealet ligger på den østlige side af en tunneldal, i et morænelandskab fra sidste istid.
I den vestlige del af skoven, der ligger ned mod dalen findes smeltevandssand.. I den østlige del er jordarten moræneler.
Jagt
Der drives ikke jagt i skoven.
Friluftsliv
Plantagen er meget intensivt anvendt ifølge undersøgelsen fra 1980 over skovenes friluftsfunktioner.
Størstedelen af publikum besøger skoven via P-pladsen i afd. 454 og fra ungdomsskolen, der grænser op til skoven mod øst. Der er et vidt forgrenet net af stier i den lille skov, heraf 2,3 km afmærkede stier.
Skoven er udlagt som B-skov, hvilket bl.a. betyder, at der ikke må foregå organiserede friluftsaktiviteter i skoven.
Langsigtet mål for skovdrift
Det langsigtede mål for skoven er at genskabe og fastholde en alsidig naturskov med et stort indhold af plante- og dyrearter i så naturlig balance som muligt. Herunder at synliggøre hvordan en naturlig succession forløber. I den urørte del opgives skovdriften helt. Afvandingen af naturskoven standses i det omfang det ikke påvirker opstrøms vandafledning. I delen med plukhugstdrift sigtes på naturlig foryngelse med forhøjet omdriftsalder efter en måldiameterhugst. Alle nåletræbevoksninger omlægges til løvskov.
Plan for driften af naturområder
Af § 3-beskyttede områder rummer skoven to skovbække og tre små opstemmede søer. Der forekommer desuden små, beskyttede mosestrøg langs bækløbene. Nogle af askebevoksningerne står på gammel mosebund, men kan på grund af grøftning ikke i dag karakteriseres som mose. De vil dog blive genoprettet som våde moser, se under Naturskov.
Afd. 453h (SØ, 2 dellitra - 0.10ha)
To små § 3-beskyttede søer opstemmet i hhv. det sydlige bækløb og i en tilløbsgrøft til det nordlige bækløb. Begge søer er stærkt skyggede og delvis dækket af andemad. Ved den østlige er der konstateret kloaklugt.
Naturværdi: 4
Målsætning: Forholdene vedrørende spildevandsafløb fra Rydhave Ungdomsskole bør undersøges.
Afd. 454e - 455ef (ASK 1945 og 1925, i alt 3.40 ha)
Ikke § 3-beskyttet askelavning udlagt som naturskov. Ældre askebevoksninger på gammel mosebund omgivet af en randgrøft og med mange stikgrøfter. Gennem områdets midte løber den sydlige af skovens beskyttede bække i et reguleret leje. På grund af den omhyggelige afgrøftning kan området ikke betegnes som mose i naturbeskyttelseslovens forstand. Floraen er helt domineret af stor nælde, burre-snerre og skvalderkål.
Målsætning: Genopretning af våd askemose. Der foretages lukning af alle stik- og randgrøfter, selve bækken ændres ikke.
Afd. 456e (SØ - ha)
§ 3-beskyttet sø. Delvis udgravet, delvis opstemmet sø i skovens sydlige bækløb. Stejle, lysåbne bredder. I vandkanten vokser bl.a. det ret sjældne tæppegræs (gullistet som opmærksomhedskrævende (X)).
Naturværdi: 2.
Plejebehov: 4
Målsætning: Bevaring af sø.
Beskyttede vandløb
Skoven rummer 2 § 3-beskyttede vandløb, hhv. et i nordenden af skoven gennem afd. 451 og 450 og et sydligt i skoven gennem afd. 453, 454, 455 og 456. At dømme efter terænforholdene er vandløbenes bund sænket som led i skovdræningen. De har dog siden genvundet en betydelig fysisk variation med flere slyngede delstrækninger over grus- og stenbund. Gennem drænede moser (askebevoksninger) er løbene dog grøfteagtige med sandaflejring. Det sydlige løb er desuden påvirket af opstemninger.
Der er ikke meget vegetation i selve vandløbene, men langs med dem findes en artsrig flora af typiske arter fra fugtig-våd, evt. vældpræget, frodig løvskov. Disse fugtig-våde strøg er at betragte som beskyttet mose, p.g.a. deres beliggenhed i tilknytning til beskyttet vandløb.
Vandløbsfaunaen er næsten uden forureningstolerante arter. Af rentvandsindikatorer forekommer slørvingen Nemoura flexuosa, som her har sin eneste kendte forekomst i Ringkøbing Amt. Øvrige typiske rentvandsindikatorer fra bække i løvskov mangler, sandsynligvis primært p.g.a. geografiske forhold.
Der forekommer ikke fisk i vandløbene, sikkert især fordi der findes et styrt ved en rørunderføring ved markvejen lige vest for skoven. Vandløbene er dog så små, at de under alle omstændigheder kun kan have meget lille fiskemæssig interesse. Dette afspejles i, at amtet har ændret sin målsætning fra B3 (karpefiskevand) til B0 (vandløb uden fiskevandsinteresse).
Flora
Nedenstående liste omfatter kun den del af skovens planter, som forekommer i § 3-områderne, dvs. i og især langs damme og bække.
Karsporeplanter: Fjerbregne, Bredbladet Mangeløv, Skov-Padderok.
Enkimbladede: Liden Andemad, Mose-Bunke, Kryb-Hvene, Gul Iris, Miliegræs, Almindelig Rapgræs, Rørgræs, Lyse-Siv, Akselblomstret Star, Knippe-Star, Høj Sødgræs, Tagrør, Tæppegræs.
Tokimbladede: Hvid Anemone, Angelik, Glat Dueurt, Lådden Dueurt, Døvnælde, Lund-Fladstjerne, Stor Fladstjerne, Skov-Galtetand, Haremad, Hindbær, Vild Kørvel, Almindelig Milturt, Småbladet Milturt, Almindelig Mjødurt, Bitter-sød Natskygge, Feber-Nellikerod, Stor Nælde, Dag-Pragtstjerne, Lav Ranunkel, Skvalderkål, Burre-Snerre, Stinkende Storkenæb, Kål-Tidsel, Vandkarse, Bjerg-Ærenpris, Tykbladet Ærenpris.
Vedplanter: Ask, Vorte-Birk, Bøg, Rød-El, Almindelig Gedeblad, Hassel, Hvidtjørn, Almindelig Hyld, Almindelig Hæg, Kristtorn, Vedbend, Ær.
Fauna
Der er fundet 37 arter/artsgrupper repræsenteret i vandløbenes fauna. Bemærkelsesværdig er den eneste forekomst i Ringkøbing Amt af slørvingen Nemoura flexuosa. De øvrige faunaelementer tilhører fimreorme, børsteorme, vandmider, krebsdyr, slørvinger, biller, vårfluer, stankelben, sommerfuglemyg, glansmyg, dixamyg, kvægmyg, mitter, dansemyg, dansefluer og muslinger.
Målsætning
Bevaring af naturlige skovbække. Fjernelse af opstemning i afd. 453. Forholdene vedr. spildevand fra Rydhave ungdomsskole undersøges. Amtets målsætning er B0 (biologisk værdifuldt vandløb uden fiskevandsinteresse), målsætningen er opfyldt.