Feldborg Nørreskov

Beskrivelse

Feldborg Nørreskov er en fællesbetegnelse for to sammenhængende skovområder nemlig Borbjerg-Sevel og Nordre Feldborg plantager. Området er beliggende 35 km vest for Viborg og ca.15 km øst for Holstebro. Skoven gennemkrydses af seks offentlige veje, hvoraf de fire er grusvej. Det er et markant skovområde, der er beliggende i fladt terræn.

Skoven er domineret af store nåletræsbevoksninger og kun en meget lille andel af lysåbne arealer, som primært er koncentreret i den sydøstlige del af skoven.

Anlægget af skoven begyndte i 1828, hvor staten opkøbte hedearealer og forsøgte at etablere skoven ved såning og plantning af Nordre Feldborg delen. Men efterfølgende storme, brande og tørke ødelagde størsteparten af det oprindelige anlæg. Der blev foretaget en omfattende gentilplantning i perioden 1860 til 1885, hvor der også blev anvendt reolpløjning. I denne periode skete også opkøbet af Borbjerg-Sevel delen og medfølgende meget vellykket kultivering af disse hedearealer. Skoven er senere udvidet ved opkøb og skovrejsning på et mindre areal mod syd i 1990-1992, som led i en skovrejsningsplan om sammenbinding med Sønder Feldborg.

Strukturelt bærer området præg af de mange stormfald, som med års mellemrum har ramt skoven og de dertil følgende eftervirkninger, med tilplantning af store ensaldrende nåletræsområder og vestvendte bevoksningsrande efter stormfald, som løbende går i opløsning. Så på trods af mange års arbejde med foryngelse under skærm af såvel løv- og nåletræ har størstedelen af bevoksningerne endnu ikke et flerstruktureret præg. Udviklingsmæssigt er Feldborg Nørreskov således fortsat på plantagestadiet i en god udvikling, fra hede over plantage til flerstruktureret skov. I Borbjerg-Sevel er de bedste vækstvilkår - og området er her længst i udviklingen mod skov med mange vellykkede yngre og mellemaldrende løvtræbevoksninger.

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Feldborg Nørreskov er en af de yngre plantager på enheden set i forhold til den flere hundrede årige udviklingen fra skovrejsning til naturrig skov. På grund af plantagens udviklingstrin er der kun få bevoksninger af både nål og løv, som er mere end 100 år gamle. Det er målsætningen, at skovområdet skal udvikles til at have en højere andel af løvtræ efter de naturnære principper, så dyrkningspotentialet udnyttes bedst muligt, samtidig med at skoven bliver mere varieret, naturrig og robust. Der er særlig fokus på at pleje ældre nåle- og løvskov med henblik på at højne biodiversiteten og arter tilknyttet disse skovtyper for eksempel hulrugende fugle og flagermus.

Rammerne for udfoldelse af friluftslivet i plantagen er også prioriteret højt, særlig i området ved Tinkerdal Besøgssted og Tingedalhus. Det er målsætningen, at disse centre i samarbejde med Holstebro Kommune fortsat skal udvikles med friluftsfaciliteter og aktiviteter rette undervisning og livsmestring, mens den centrale del af skoven understøtter publikums mangesidige brug af skoven og giver mulighed for at opleve kronvildtet. Der er fokus på at understøtte tilstedeværelsen af større dyrearter herunder krondyr og ulv, som på sigt muligvis vil kunne etablere sig i skovområdet. Regulering af aktiviteter og nye tiltag for friluftslivet vil ske under hensyntagen hertil.

Naturværdierne på de ubevoksede arealer er primært koncentreret omkring Feldborg Hede samt områderne Fuglekær og Rævekær, hvor især hedesøerne med omgivne moser og fugtig hede rummer sjældne og biotoptypiske arter som brun næbfrø, klokke-ensian og liden soldug. Dertil kommer en række mindre vandhuller og lysåbne arealer, der ligger spredt i området. Det er målsætningen at bevare de sjældne arter tilknyttet tørre og våde lysåbne naturtyper gennem den løbende naturpleje. Dertil er det målsætningen at forøge omfanget af lysåbne arealer i området med udgangspunkt i de eksisterende mindre lysåbne arealer. Landskabeligt er der nogle potentielle værdier, som kan udvikles, blandt andet Feldborg Hede samt ved Fugle- og Rævekær.

Det er fortsat målsætningen at understøtte levemuligheder for hulrugende fugle som ugle- og spættearter.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Følgende tiltag gennemføres:

På Feldborg Hede (afdeling 510d og 510e) foretages rydning af rødgran og inddrages i græsning med henblik på udvikling md overdrev eller hede. Eksisterende skovfyr tyndes med henblik på at udvikle enkeltstående træer med savanneagtigt præg.

I samarbejde med Herning Museum afklares, hvorvidt de registrerede højryggede agre i afdeling 163 reelt er højryggede agre og ikke spor efter kulturmetoden Emeis.

Enheden afvikler ”Poulsensminde” Skov- og landbrugsmuseum.

Omgivelserne ved Langelinje Dam er under tilgroning, hvorfor der gennemføres rydning af opvækst i kanten af søen og udvidelse.

En nåletræsbevoksning på 0,5 ha er udlagt til særlig pleje i planperioden med henblik på at fremme biodiversiteten (afdeling 37g).

Der er udvalgt ni løvtræsbevoksning på i alt 14,3 ha til særlig pleje med henblik på at fremme biodiversiteten.

Der er derudover planlagt en række konkrete tiltag til iværksættelse indenfor planperioden eller såfremt der opstår økonomisk mulighed herfor.

Tinkerdal (afdeling 17) frilægges, med henblik på at fremhæve nogle af de få landskabelige elementer der er i det ellers flade landskab ved rydning af rødgran på begge sider af dalen.

Der etableres en ny græsningsskov på i alt 50,52 ha omfattende afdelingerne 501, 502, 503, 504 og 508 med udgangspunkt i den eksisterende græsning i afdeling 504ab og de øvrige lysåbne arealer i afdelingerne. Området forventes på sigt at udvikle sig et lysåbent areal med enkeltstående fuldkronede ege- og fyrtræer og mindre holme med egekrat.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor udvides ovenstående græsningsskov til at omfatte yderligere 22 ha. Græsningen udvides til de tilstødende bevoksninger (afdelingerne 504c, 505, 155 og 156)

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor etableres et antal mindre hegninger med løvtræ Dermed indbringes fremtidige frøtræer, der på sigt kan understøtte en naturlig foryngelse af løvtræ i skoven.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor gennemføres en særlig indsats for genopretning af de mest næringsfattige hedetyper, der typisk har etableret sig på afføgne arealer efter sandflugt.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor, etableres der løvtræsbryn i overgangszonerne mellem åbne naturarealer og nåletræsbevoksninger.

1.2 Landskabsplan

Det er målsætningen at landskabsbilledet på sigt præges af blandede skovbevoksninger, der primært brydes af et større lysåbent hedeområde og tilstødende græsningsskov mod sydøst. I den øvrige del af skoven brydes skovtætheden af mindre lysåbne områder med glidende overgange mellem lysåben natur og lukket skov.

De skovdækkede arealer vil ændre en del karakter på sigt. De store ensaldrene granpartier får på sigt en højere andel af løvtræ og på ca. 50 % af det bevoksede areal er det planen, at nåletræ som hovedtræart erstattes af løvtræ, primært eg og bøg.

I forhold til det eksisterede landskabsbillede betyder det, at de eksisterende lysåbne naturarealer sikres og holdes fri for opvækst. Der vil på sigt ske en udvidelse af eksisterende lysåbne arealer for at understøtte naturforhold herunder arters spredningsmuligheder og forbedrede fourageringsmuligheder for kronvildtet i skoven og fremhæve landskabselementer. I den sydøstlige del skal der etableres et større areal med græsningsskov, der på sigt udvikles til et attraktivt landskab med variation mellem ”savanneagtig” fyrreskov, mindre egekrat og åbne hedepartier. Dette er en ændring af landskabsplanen fra sidste driftsplanperiode. Her var området udlagt til lysåben natur på sigt. Feldborg Hede, syd for græsningsskoven, udvikles til et sammenhængende åbent hede-/overdrevsareal med hedekær og visse steder med spredt ”savanneagtig” fyrreskov.

Helt konkret skal der på sigt ske en udvidelse af de lysåbne aflastningsarealer for kronvildt i afdelingerne 140-141, 170, ved en langsom tilbagetrækning af bevoksningskanterne. Af sammen grund udvides det lysåbne areal omkring rævekær i afdeling 128 til at omfatte hele afdeling128 og naboafdelingen (afdeling 127a) ved afdrift af den stående omorikagranbevoksning ved modenhed. Arealerne omkring Hoager Dam (afdeling 47, 49) udvikles på sigt til lysåben egeskov.

Nedenfor er nævnt landskabelige tiltag, som gennemføres indenfor de første 5-6 år eller i løbet af planperioden.

På Feldborg Hede i afdeling 510d og 510e foretages der rydning af rødgran indenfor de første 5-6 år. Eksisterende skovfyr tyndes med henblik på at udvikle enkeltstående træer med savanneagtigt præg og området inddrages i græsningen.

I løbet af planperioden gennemføres følgende tiltag: Smeltevandsdalen ”Tinkerdal” i afdeling 17 frilægges, i løbet af planperioden, med henblik på at fremhæve de få landskabelige elementer der er i det ellers flade landskab. Der foretages rydning af rødgran på begge sider af dalen.

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Feldborg Nørreskov er, at tilrettelægge skovdriften således, at der skabes et kontinuerligt skovdække samt tilstræbes en sammensætning af træarter, der er tilpasset lokaliteten, og som danner grundlag for en god udviklings- og foryngelsesdynamik i fremtiden, der understøtter områdets produktionspotentiale. Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I Feldborg Nørreskov arbejdes med fem skovudviklingstyper.

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstyper i Feldborg Nørreskov fremgår af kortet.

Rødgran vil fremover fortsat være at finde i plantagen enten som hovedtræart eller i indblanding.

I den nordligste del er udlagt skovudviklingstypen bøg med gran. Området udvikles til en løvtræsdomineret skov med hovedtræart bøg iblandet nåletræ, primært douglasgran, ædelgran og rødgran. Skovudviklingstypen giver mulighed for produktion af kvalitetsnåletræ og i mindre omfang af bøg.

I den centrale del af Borbjerg-Sevel Plantage, på de bedste boniteret, er der udlagt skovudviklingstypen bøg på et cirka 200 hektar stort område. Målet er at udvikle en næsten 100 % løvskov på sigt med bøg som den altdominerende træart.

Mod syd og vest samt i tilknytning til udvalgte naturområder er udlagt skovudviklingstypen eg med skovfyr og lærk. Her forventes udviklet en mere eller mindre ekstensivt dyrket værnskov mod de åbne arealer. Der er en relativ høj andel løvtræ i forvejen i områderne i form af løvtræbælter og der er også etableret egetræskulturer flere steder, som fremadrettet forynges naturligt, når det er muligt.

På det resterende bevoksede areal (cirka 50 %) er udlagt skovudviklingstypen gran med bøg og ær. Målet er en nåletræsdomineret produktionsskov, hvor rødgran er hovedtræarten med indblanding af stabiliserende og sundhedsforbedrende løvtræer som f.eks. bøg og ær. Her skal der på sigt ske introduktion af bøg og ær som underplantning og supplement til den naturlige foryngelse af primært rødgran og lærk og skovfyr afhængig af tilstedeværelsen af frøkilder.

Mod syd er udlagt et større område med græsningsskov (afdelingerne 501, 502, 503, 504, 505, 508, 155 og 156) med udgangspunkt i den eksisterende græsning i afdeling 504a. Græsningen udvides til de tilstødende bevoksninger i afdelingerne 501, 502, 503, 504 og 508 i løbet af planperioden og udvides med afdelingerne 505, 155 og 156, hvis der kan opnås finansiering hertil i løbet af planperioden. Bevoksningerne lukkes langsom op ved tynding og der tyndes i særlig grad for skovfyr, eg og andet løvtræ. Området forventes på sigt at udvikle sig et lysåbent areal med enkeltstående fuldkronede ege- og fyrtræer og mindre holme med egekrat.

Med henblik på at understøtte den langsigtede målsætning om at forøge andelen af løvtræ efter de naturnære principper etableres et antal mindre hegninger med løvtræ afhængig af de økonomiske muligheder. Dermed indbringes fremtidige frøtræer, der på sigt kan understøtte en naturlig foryngelse af løvtræ i skoven.

Der er i Feldborg Nørreskov udpeget en nåletræsbevoksning, der qua den høje alder udgør skov med høj bevaringsværdi. Bevoksningen udgør 0,5 ha der udlægges til særlig pleje i planperioden med henblik på at fremme biodiversiteten. Der er udarbejdet en plejemodel, der tager sigte på at bevare de gamle bevoksninger længst muligt samt sikre bevoksningernes lysåbne præg og en stor mængde dødt ved samt mulighed for en gradvis foryngelse. De udpegede bevoksninger er anført i tabellen nedenfor, med angivelse af plejemodel. Der henvises til den samlede beskrivelse for en uddybning af plejemodeller og bevaring af ældre nåletræ.

Der er i Feldborg Nørreskov ligeledes udpeget ni bevoksninger af løvtræ, der qua den høje alder udgør skov med høj bevaringsværdi. Der er udvalgt i alt 14,3 ha til særlig pleje i planperioden med henblik på at fremme biodiversiteten. Der er ligeledes udarbejdet to forskellige plejemodeller, der tager sigte på at overholde den gamle bevoksning længst muligt og med størst mulig diameter samt sikre en gradvis foryngelse og en vedvarende tilførsel af dødt ved af stor dimension. Dertil kommer fortsat plejehensyn til en del enkeltstående ældre ege og bøge, som vokser på de gamle skovdiger og udgør særlige natur og landskabelige værdier.

Der henvises til den samlede beskrivelse for en uddybning af plejemodeller og bevaring af ældre løvtræbevoksninger. De udpegede bevoksninger er anført i tabellen nedenfor, med angivelse af plejemodel.

1.4 Naturpleje

Det er målsætningen at bevare biodiversiteten på de lysåbne naturtyper herunder blandt andet tilstedeværelsen af sjældne arter såsom klokke-ensian på Feldborg Hede gennem den løbende naturpleje. Den løbende pleje af de lysåbne naturarealer er beskrevet i nedenstående bilag.

Der gennemføres en række særlige plejetiltag i løbet af de første 5-6 år af planperioden, som er beskrevet nedenfor.

Det er målsætningen at Lange Linie Dam skal fremstå som et vandhul med åbne omgivelser af hensyn til biodiversiteten. Omgivelserne er imidlertid under tilgroning, hvorfor der gennemføres rydning af opvækst i kanten.

Der foretages en udvidelse af de lysåbne arealer med det formål at fremme den biodiversitet der er knyttet hertil samt som en del af det landskabelige tiltag der gennemføres på Feldborg Hede (afdeling 510de), hvor der etableres græsning efter rydning af nåletræsbevoksninger.

Der skal på sigt ske en udvidelse af de lysåbne aflastningsarealer for kronvildt i afdelingerne 140-141, 170, ved en langsom tilbagetrækning af bevoksningskanterne. Af sammen grund udvides det lysåbne areal omkring rævekær i afdeling 128 til at omfatte hele afdeling 128 og naboafdelingen (afdeling 127a) ved afdrift af den stående omorikagranbevoksning ved modenhed.

Partnerskabsprojekt med Dansk Ornitologisk Forening omkring opsætning af redekasser til spætter og ugler fastholdes.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor gennemføres en særlig indsats for genopretning af de mest næringsfattige hedetyper, der typisk har etableret sig på afføgne arealer efter sandflugt. Dermed genoprettes levesteder for planter og insekter til knyttet de ekstremt næringsfattige naturtyper herunder eksempelvis laver. Der vil typisk være behov for at fjerne alle næringsstofferne på arealet ved at blotlægge mineraljorden.

I det omfang der er økonomisk mulighed herfor, etableres der løvtræsbryn i overgangszonerne mellem åbne naturarealer og nåletræsbevoksninger, hvilket dels fremmer arter tilknyttet denne naturtype og medvirker til implementering af den langsigtede landskabsplan.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf).

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

I samarbejde med Herning Museum afklares, hvorvidt de registrerede højryggede agre i afdeling 163 reelt er højryggede agre.

Enheden afvikler ”Poulsensminde” Skov- og Landbrugsmuseum.

Fredede gravhøje i skovbevoksninger plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer. Samtidig arbejdes der mod at etablere et kronetag, som kan skabe skygge og minimerer ny opvækst på højene samt at opretholde en stabil vækst af urter og dværgbuske på højene.

Fredede gravhøje på lysåbne naturarealer plejes løbende efter behov med henblik på at holde dem frie for træopvækst samt at opretholde en stabil vækst af urter og dværgbuske på højene.

Den eksisterende pleje af fortidsminderne i Feldborg Nørreskov fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf).

1.6 Friluftsliv

Den overordnede målsætning for den friluftsmæssige benyttelse af Feldborg Nørreskov er at sikre og fremme en alsidig friluftsmæssig benyttelse af skoven i samarbejde med Holstebro Kommune med udgangspunkt i de eksisterende friluftsfaciliteter og støttepunkter. Derudover er det målsætningen gennem friluftszoneringen og en aktiv naturpleje at skabe bedre muligheder for at opleve kronvildtet uden at skabe unødige forstyrrelser for dyrene. Regulering af aktiviteter og nye tiltag for friluftslivet vil desuden ske under hensyntagen til krondyr og ulvens eventuelle tilstedeværelse i området.

Der er udlagt tre stillezoner. En i den østlige del med udgangspunkt i de to kronvildtkiggetårne og de områder der er udlagt som særlige fourageringsområder for kronvildt, med henblik på at give den stille skovvandre mulighed for at opleve kronvildt særligt i brunstperioden, Den anden stillezone er udlagt i den nordlige del ligeledes med udgangspunkt i særlige lysåbne områder. Feldborg Hede længst mod syd udgør den tredje stillezone.

Facilitetszonerne er spredt over hele skoven. De i alt otte zoner er udlagt med udgangspunkt i eksisterende større friluftsfaciliteter, der fortsat prioriteres fremadrettet. Kronvildtkiggetårnene udgør to af de otte facilitetszoner på trods af, at de står i en stillezone.

Startende i nordvest er et større område i tilknytning til ” Tinkerdal Besøgssted” udpeget som facilitetszone. Det samme gælder for et område med udgangspunkt i parkeringspladsen ved Hornstrupvej og Hoager Dam. Begge steder er udviklet i samarbejde med Holstebro Kommune og den fortsatte drift og udvikling af den friluftsmæssige benyttelse vil foregå i samarbejde med Holstebro Kommune. Et større område omkring Tingedalhus er ligeledes udlagt til facilitetszone.

Hundeskoven med tilknyttede arealer vest for Haderupvej og et område øst for Poulsensminde er ligeledes udlagt til facilitetszoner med henblik på at kunne imødekomme et eventuelt samarbejde og efterspørgsel fra borgerne i henholdsvis Haderup og Feldborg. Den gamle vandlager plads og nu meget benyttede parkeringsplads i afdeling 502 er også facilitetszone.

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

I den nordlige del er jordbunden domineret af smeltevandssand og –grus. Mod øst findes mindre områder med flyvesand. I syd er jordarten overvejende hedeslettesand med små indslag af flyvesand og ferskvandsdannelser. Sydøstligst findes et mindre område med smeltevandsgrus.

2.2 Landskab

Den nordlige del af området ligger omkring isens stilstandslinie, det vil sige på den yderste del af randmorænen. Nordre Feldborger beliggende på Karup Hedeslette, hvoraf den nordligste del er beliggende på Sønderhede Hedeslette, som er en nordlig udløber af Karup Hedeslette.

2.3 Skoven

Skoven er i dag overvejende nåletræsdomineret med hovedtræarten rødgran. Ca. 600 ha er blandt andet tilplantet med rødgran i renbestand efter stormfaldet i 1981. Løvtræandelen udgør ca. 22 % af det skovbevoksede areal og består primært af eg og bøg. Efter stormen i 2005 blev der blandt andet gentilplantet primært med eg og bøg.

De skovdyrkningsmæssige udfordringer er frost, udtørring, vildtskader, vestrands-problemer og ikke mindst stormfald med års mellemrum. Det hidtil værste stormfald fandt sted i 1981, hvor cirka 600 hektar med ældre rødgran væltede på ét døgn. Under stormen i 2005 væltede ”kun” cirka 300 ha.

Den nordvestlige del af skoven er beliggende på randmoræne og her findes de bedste boniteter. Her er der gode dyrkningsvilkår for såvel løv- som nåletræ. Den sydøstlige del er beliggende på udvasket hedeslette med de ringeste boniteter i den sydligste fjerdedel af det bevoksede areal. I den øvrige del er der gode vækstvilkår for næsten alle typer af nåletræ - og mod sydøst også for løvtræ.

En succesfuld og ofte anvendt foryngelsesmetode gennem de seneste 50 år er plantning under skærm af både løv- og nåletræsbevoksninger. En anden anvendt foryngelsesmetode er rillepløjning og plantning på åbne flader. Denne metode anvendes primært ved tilplantning af stormfaldsarealer eller rullende vestrande som følge af stormfald.

Med den nuværende vildtbestand, er det ofte svært at lave naturforyngelser uden brug af hegn. Vildtbestanden medfører endvidere omfattende skrælleskader i nåletræ, specielt rødgran, hvilket svækker træernes stabilitet og vanskeliggør foryngelse under skærm.

2.4 Natur

Feldborg Nørreskov har et meget lille indhold af naturarealer, når man tager skovens samlede størrelse i betragtning. Hovedparten af de små åbne områder er skabt som søprojekter, hvoraf flere er endt som delvis tør natur.

Efter stormfaldet i 2005 blev flere arealer konverteret til lysåben natur og henligger i dag som slette. Der er desuden etableret lysåben natur med henblik på at forbedre kronvildtets fourageringsmuligheder i afdelingerne; 81, 83, 126 140 og 185.

Gammel og værdifuld natur er primært repræsenteret ved Feldborg Hede, der fremstår som et åbent hede-/overdrevslandskab, hvor især hedesøerne med omgivne moser og fugtig hede rummer sjældne og biotoptypiske arter som fin bunke, brun næbfrø, hvid næbfrø, klokke-ensian, rosmarinlyng og liden soldug.

Feldborg Hede plejes med græsning og sammen med den nordfor liggende skovfyr græsningsskov/-hede er skabt et sammenhængende naturområde, der kan udvikles og udvides ved rydning af nålebevoksninger og fortsat tynding i skovfyrren med sigte på at bevare det afvekslende og ”savanneagtige” præg. Indenfor de sidste fem år er en del af Hogager Dam oprenset blandt andet af hensyn til spidssnudet frø og der er udført trærydning i moseområdet omkring Due Dam. Der er blandt andet registreret stor vandsalamander i flere af vandhullerne.

Dambrug i afdeling 201 (Vesterbæk) er forpagtet ud. Det drives efter forskrifter om miljøvenlig drift og ligger i sammenhæng med et privat dambrug.

Der er en række særlige bevoksninger i plantagen, hvor der er ældre løvtræ, herunder Østerhoved egene i afdelingerne 156-158, der stammer fra de første besåninger i årene 1828-30. Derudover er der et egehegn i afdeling 507, der også er sået på et dige ved plantagens etablering. Der er tilknyttet såvel flagermus som mange forskellige mosser og laver til de gamle træer og der er desuden fundet den relativt sjældne skelrod i områderne. Bøgebevoksningen i afdeling 161 er fra 1883 og er meget kroget og naturmæssigt interessant. I afdeling 57a er der en egebevoksning fra 1902, der er et proveniensforsøg. Specielt vinterege provenienserne er meget velformede og i god vækst.

Skoven og de lysåbne naturtyper er tilholdssted for en række forskellige fuglearter, herunder nogle af de hulrugende arter, blandt andet fire spættearter (sort-/grøn-/stor flagspætte og vendehals) og der er observeret traner på Feldborg Hede. Der er indgået et partnerskabsprojekt med Dansk Ornitologisk Forening omkring opsætning af redekasser til spætter og ugler.

2.5 Kulturmiljø

I skoven er der registreret 33 fredede gravhøje. Den centrale del af området ligger langs den gamle øst-vest gående oldtidsvej, hvor størsteparten af gravhøjene er placeret. Dertil kommer en lang række jord og stendiger. Digerne er flere steder meget høje og brede. Særligt norddiget ved Råhøjvej og diget ”Langs volden” (der tidligere markerede skellet mellem Borbjerg og Feldborg Nørreskov), ligger i dag som en markant struktur, der er op til to meter høj og strækker sig kilometerlangt gennem skoven. Specielt diget ”Langs Volden” er dog flere steder meget slidt på grund af kronvildtets færdsel.

I afdeling 163 er der et system af svagt markerede ”højryggede” agre. Der er imidlertid tvivl om det eventuelt er spor efter en benyttet kulturmetode fra skovens etablering, såkaldte Emeis kulturer.

Poulsensminde er et lokalt drevet skov- og landbrugsmuseum, der er indrettet i en tilkøbt landejendom i den sydlige del af området.

2.6 Friluftsliv

Der er gode adgangsmuligheder til skoven via de mange offentlige veje, som gennemskærer skoven med tilknyttede parkeringspladser. Den videre færdsel rundt i skoven foregår både til hest, cykel og på gåben. Skoven fungerer delvist som byskov for borgerne i henholdsvis Haderup, Feldborg, Hogager og Skave. Publikums anvendelse af skoven er relativt jævnt fordelt dog med særlig vægt på nogle områder, som er udbygget med en række friluftsfaciliteter.

I nordvest finder man i den kategori ” Tinkerdal Besøgssted”. Her er der en hegnet hundeskov med agility faciliteter til hunde, en stor overnatningsshelter, beachvolleybane, stor forhindringsbane, skovlegeplads med madpakkehus, bål-, og grillpladser, sundhedsspor, kondibane, offentligt grillhus, toiletter mv.

Ved rute 16 er der etableret en stor parkeringsplads, hvor der er et omklædningshus. Her kan pendlere mellem Holstebro og Viborg klæde om inden de løber en tur i skoven på vej hjem fra arbejde. Der er afmærket et system af løberuter på 3, 5 og 10 km’s længde med udgangspunkt fra parkeringspladsen.

Ved Hornstrupvej er der lavet parkeringsplads med adgang til Hogager Dam, der er blevet oprenset af hensyn til publikum – dammen er traditionelt blevet brugt til skøjtesø af børnene fra Hogager. Der er opsat borde og bænke og etableret et grillsted. En lille bakke nord for dammen er blevet ryddet til kælkning. Omkring Tingedalhus er der opsat borde/bænke og lavet grillsted samt indrettet en primitiv overnatningsplads.

I østsiden af plantagen er der på en tidligere vandlagerplads en grillplads. Der parkeres på pladsen, hvorfra mange starter rideturen, cykelturen eller skovvandringen.

I afdeling 504 har børnehave og skole fra Feldborg en økobase med bålsted, skovlokum samt et madpakkehus. Ved Langgade er der i Poulsensminde indrettet en udstilling af gamle landbrugsmaskiner. Der er i tilknytning hertil en parkeringsplads med bord/bænksæt. Vest for Haderupvej er der i nordkanten af skoven en indhegnet hundeskov.

Der findes en vandretursfolder med dertil hørende afmærkede vandre-, løbe- og cykelruter for hele skoven. I 2014 er der udarbejdet en digital guide.

Kronvildtet er en attraktion i sig selv og det er vurderingen, at der er en øget interesse for at opleve kronvildtet og gerne på nært hold. Det giver udslag i et fortsat stigende besøgstal i skoven særligt i kronvildtets brunsttid. På Lerskolevej og i Rævekær er der udsigtstårne, der benyttes flittigt af kronhjortekiggere. Skoven besøges desuden meget af svampeplukkere fra midt på sommeren til langt hen på efteråret.

Der er fri teltning overalt i skoven (iflg. reglerne for fri teltning).

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen

3.2 § 3 områder

Området omfatter primært arealer med § 3 hede, mose og overdrev. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen over ikke skovbevoksede arealer i det indledende afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

I regionplanen for Region Midtjylland opfordres staten til at sikre borgernes adgang til rekreative arealer, der kan fremme lysten til fysisk aktivitet og motion for alle.

Feldborg Nørreskov er beliggende i Holstebro og Herning kommuner. Hede arealet øst for langgade er i Herning kommuneplan udpeget som særlig værdifuldt landskab. I kommuneplanen står der om disse, at der skal tages betydeligt hensyn til områdets landskabelige kvaliteter og værdi. Anlæg, nyt byggeri og ændret arealanvendelse kan kun etableres i de udpegede områder, såfremt de landskabelige kvaliteter ikke påvirkes negativt eller forstyrres. Anlæg og nybyggeri kan heller ikke etableres i tilknytning til eller udenfor de udpegede områder, hvis det vurderes at få negativ indflydelse på de landskabelige kvaliteter indenfor udpegningen. Etablering af byggeri og tekniske anlæg samt ændringer af arealanvendelse i de særligt værdifulde landskabsområder skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende og kan som udgangspunkt kun finde sted, såfremt områdets landskabelige kvalitet styrkes herved.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der er ingen fredninger i skoven.

3.5 Drikkevandsinteresser

Arealerne nord for Flintevej/Haderupvej er beliggende i område med særlig drikkevandsinteresser, hvilket vil sige ca. 2/3 af skoven. Den øvrige del er beliggende i område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

En del af området nord for Langelinie er udpeget som råstofinteresseområde.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien men

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der to forsøgsarealer. De fremgår af nedenstående tabel.